I Annas dansestudio er det kun én regel: ”Mange begynder at græde, fordi det er så forløsende”
For Anna Nielsen handler dans ikke om at være den bedste, den mest elegante eller den med den mest trænede krop. Det handler om at slippe tankerne, mærke kroppen og heppe på hinanden. For fællesskabet er mindst lige så vigtigt som selve dansen – og drømmen er, at kvinderne går hjem lidt gladere, end da de kom.
Der er høj musik, kvinder, der klapper og hepper på hinanden, og en stemning, hvor det er helt okay at fylde. Her er ingen konkurrence, ingen, der bliver fremhævet som den bedste, og ingen, der fortæller dig, hvordan du skal se ud eller danse. For Anna Nielsen er det nemlig noget helt andet, der er vigtigt. Noget, hun ikke kunne finde andre steder, og som derfor gjorde, at hun skabte sit eget dansestudie. Hun ville have et sted, hvor kvinder kan komme, som de er, koble fra og mærke sig selv – sammen med andre kvinder.
– For mig er det vigtigste i dansen ikke konkurrence, shows eller performance. Det skal ikke handle om at fremhæve nogen frem for andre. Jeg prøver at gøre dansen så fællesskabsorienteret som muligt, og jeg har prøvet at skabe det sted, som jeg selv synes, der manglede, da jeg var yngre. Et sted, hvor dansen går på tværs af alder og kunnen, siger Anna Nielsen.
For fem år siden startede hun Anna Studios med et enkelt hold. I dag har hun 20 forskellige hold og mere end 400 kvinder, der kommer regelmæssigt i dansestudiet på Østerbro i København. Udover at gøre det til et sted for alle, har hun stort fokus på kropspositivisme. Anna vil gerne have kvinderne til at kigge på sig selv i spejlet og ikke mindst at mærke kroppen.
– Jeg har oplevet så mange kvinder, der undgår at se på sig selv, når de går forbi et spejl, og som nærmest får tårer i øjnene, fordi de har det så dårligt med deres krop. Jeg vil gerne være med til at skabe et rum, hvor vi hylder vores kroppe, og hvor kvinderne gennem dansen får en følelse af power, siger Anna.
”Hos mig er den eneste regel, at vi hepper på de andre, når vi ikke selv danser. Selvom vi kun kender hinanden perifert, kan vi godt løfte hinanden op”
Til at skabe den følelse bruger hun blandt andet nøje udvalgt musik. Sangene skal ikke bare have fede beats, de skal være med til at give kvinderne energi. Rihanna, Adele, Beyoncé og Robyn brager ud af højtalerne, når hendes timer går i gang, sammen med Annas egen stemme, der hylder kvinderne med opmuntrende tilråb.
– Det kan virke overfladisk, men der er en dybere mening med det. Musik fra seje og stærke kvinder giver styrke, og når vi kombinerer det med nogle feminine danse, hvor vi tør røre ved os selv, handler det også om empowerment – om at føle sig stærk, selvsikker og godt tilpas i sin egen krop.
Løfter hinanden
Foruden det selvtillidsboost, som Anna og hendes instruktører er med til at skabe, er fællesskabet mellem kvinderne en anden afgørende del af oplevelsen.
– Vi er vant til at heppe på dem, der er bedst, og dem, der vinder, og det er også helt på sin plads, men hos mig er den eneste regel, at vi hepper på de andre, når vi ikke selv danser. Selvom vi kun kender hinanden perifert, kan vi godt løfte hinanden op, siger Anna, der oplever en kæmpe forvandling hos mange af kvinderne på grund af dansen.
– Mange er så generte, når de kommer, at de står helt krumrygget bagerst i lokalet i stort tøj for så tre måneder senere at danse i numseshorts og bh, fordi de er begyndt at føle sig stærkere og mere lækre – ikke for andres skyld, men for deres egen.
Anna oplever ofte, at kvinderne bliver rørte, når de danser.
– Mange begynder at græde, fordi det er så forløsende at danse til en virkelig fed dans, omgivet af kvinder, der hepper på en. Jeg hører mange historier om, hvad folk dukker op med i bagagen, og at dansen er den ene time om ugen, hvor de ikke tænker over alle de dårlige ting, der er sket.
Fylder alt
Anna har danset, siden hun var to et halvt år gammel, og i mange år var det bare en hyggelig hobby, men som 16-årig fik dansen en helt anden betydning for hende. Efter niende klasse tog hun et år på efterskole, hvor hun oplevede en svær tid socialt, og her mærkede hun for alvor, hvad dansen kunne gøre for hende.
– Jeg kunne mærke, at jeg ikke tænkte på de dårlige ting, når jeg dansede. Selvom dans handler om at bevæge sig og lære noget, så kobler du fra og får mærket efter. Du tænker lidt mere klart. Det ændrede mit liv, fordi jeg fik følelsen af, at selvom det ikke altid gik så godt socialt, så havde jeg i det mindste dansen, fortæller Anna, der fortsatte med at danse op igennem gymnasiet for så at opleve, at danseverdenen mest bestod af enten showdans eller Zumba.
”Jeg vil gerne være med til at skabe et rum, hvor vi hylder vores kroppe, og hvor kvinderne gennem dansen får en følelse af power”
Den erkendelse fik hende til at satse på sin egen idé og tage chancen som iværksætter. Efter at have undervist en influencer, der delte et opslag på Instagram, fik Anna flere og flere henvendelser. Så mange, at hun til sidst valgte at leje en dansesal, hvor ét hold blev til to, så tre, til at hun i dag har dansesalen fuld.
– Intentionen var aldrig, at det skulle være en virksomhed. Jeg troede ikke, at det var muligt at have et job, jeg glædede mig så meget til. Jeg har altid forbundet arbejde med noget, der bare skulle betale regninger, så jeg forstår slet ikke, hvor heldig jeg er, at min store passion nu er blevet mit arbejde. Det er hele min verden.
En verden, som lige nu fylder alle Annas dage og tanker.
– Jeg arbejder fra morgen til aften, og jeg elsker det, men når jeg er ærlig over for mig selv, har jeg ikke et normalt liv for en 25-årig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været fuld eller i byen. Men jeg kan slet ikke lade være, og jeg føler samtidig, at jeg er ved at lægge et fundament for fremtiden, så jeg på sigt kan arbejde lidt mindre, siger Anna, der netop har lanceret appen Dance, der skal gøre det muligt at tage noget af energien fra studiet med sig hjem i form af forskellige videoer.
– Det er fedt at kombinere det fysiske studie med det digitale, men i mit hoved eksisterer fællesskaber bedst i den virkelige verden. Når kvinderne går hjem efter en dansetime, skal det være med følelsen af, at de er mega lækre og mega seje – de skal være gladere, når de går ud, end da de kom ind. Og det bliver man, når man gør noget godt for sig selv i fællesskab med andre.