Særligt spørgsmål får alarmklokkerne til at ringe til jobsamtalen – det vil Benedikte gøre op med
Har du været i tvivl om, hvilke barselsvilkår du kan se frem til på din arbejdsplads? Så er du ikke den eneste. Stort set ingen virksomheder giver konkret information om vilkårene i deres jobopslag, og mange kvinder tør ikke selv bringe det på banen. Derfor tager Kvindeøkonomien nu nye metoder i brug.
Barselsvilkår betyder mere, end man før har været klar over.
Igen og igen er det blevet påvist, at barsel har indflydelse på både livsindkomst, pension, karriereudvikling og fordelingen af ansvar i familien.
Men alligevel er barselsvilkårene næsten altid hemmelige, når vi søger et job – faktisk er det knap 80%, som ikke har fået information om barselsvilkår i rekrutteringsprocessen. Det fortæller Benedikte Løje Nielsen. Hun er forperson i Kvindeøkonomien, som sammen med Momkind står bag en undersøgelse om barselsvilkår fra i år. Og så er hun selv i den alder, hvor barselsvilkår betyder allermest.
– Jeg er 32 år og midt i den fødedygtige alder. Hvis jeg satte mig ned til en jobsamtale nu og spurgte ind til barselsvilkårene, så ved jeg da godt, at alle alarmklokker vil begynde at ringe hos den, der interviewede mig, siger hun og fortsætter tankerækken hos den hypotetiske arbejdsgiver:
– Hvornår bliver hun gravid? Hvor længe skal hun så på barsel? Er graviditeten kompliceret, skal hun så gå af tidligere? Så har vi hende måske kun et halvt år. Giver det så mening at ansætte hende?
Det er en hjertesag for Benedikte Løje Nielsen at gøre virksomheders barselsvilkår mere gennemsigtige, for ligesom hende selv, ved hun, at størstedelen af kvinder ikke føler sig trygge ved at spørge ind til barselsvilkår, når de søger job. Deres undersøgelse viser, at kun hver femte kvinde føler sig trygge ved at spørge ind til barselsvilkår mod knap tre ud af fem mænd.
– Mænd har det anderledes, fordi hvis de stiller spørgsmålet, så ved man godt, at det ikke er dem, der skal være gravide. Så selv hvis deres partner bliver gravid, vil der i hvert fald gå ni måneder før, der er et barn, og så vil der være en partner, der skal på barsel inden da, siger hun.
Gå lovens vej
I foråret etablerede Kvindeøkonomien en database, hvor en lang række virksomheders barselsvilkår er tilgængelige, så især kvinder på den måde kunne undgå at spørge ind til det til en jobsamtale.
– Vi ville give magten tilbage til de jobsøgende kvinder med databasen, og der har været en overvældende positiv feedback fra brugerne, som fortæller os, at de virkelig har manglet det her værktøj. De fortæller, at de føler sig nøgne uden, fordi man står i en meget sårbar position.
Flere har tilbagemeldt, at de har orienteret sig i databasen inden en jobsamtale og har på den måde undgået at føle sig som en lus mellem to negle. Databasen har også hjulpet flere virksomheder, fortælle Benedikte Løje Nielsen.
– Det har også vist sig, at man ikke snakker sammen virksomhed til virksomhed. Mange har simpelthen ikke vidst, hvad standarden for deres branche var. Når en virksomhed så har sammenlignet deres vilkår med andres i databasen, har de fx kunne se, at hvor de havde et anciennitetskrav på ni måneder, før man får betalt barsel, har mange andre tre, og så har de ændret deres vilkår.
Da Benedikte Løje Nielsen og hendes kolleger lancerede databasen, kontaktede de en lang række af landets største virksomheder, og her fik de positiv respons og mange tilmeldinger. Men derfra gik tilslutningen lidt i dødvande.
– Problemet er, at det er frivilligt for virksomheder at melde sig til, så der vil gå en række år, før alle virksomheder potentielt er i vores database. Derfor synes jeg, at vi kan springe et par år over ved at få lavet noget lovgivning.
Det er et helt oplagt tidspunkt, mener Benedikte Løje Nielsen, fordi vi er allerede gået i gang med at snakke om løngennemsigtighed. En snak, der går forud for løngennemsigtighedsdirektivet, som træder i kraft fra 2027. Men for hende er der ikke gennemsigtighed, før alle parametre af lønpakken er til at aflæse.
– Lige nu er næste skridt at komme op på de 50.000 underskrifter, som det kræver, før det kan komme hele vejen ind i Folketinget og blive fremført. På sigt er min drøm, at når du åbner et jobopslag, så er barselsvilkårene en del af den standardtekst, der altid står nederst om virksomheden.
Oplagt mulighed for virksomheder
Når der i dag kun fremgår konkret information om barselsvilkår i 0,25% af alle jobopslag, så tror Benedikte Løje Nielsen ikke, at det handler om et bevidst greb fra virksomhederne.
– Det er faktisk min umiddelbare overbevisning, at der ikke er særligt mange virksomheder, som gør det i en ond tro. Det er simpelthen bare ikke noget, vi snakker om. Derfor tror jeg, at der er mange virksomheder, som bare ikke har tænkt tanken, at det kunne være en god idé at lægge frem.
Hun ser, at det i bund og grund handler om, at det slet ikke findes i deres bevidsthed. Tanken om at nævne barselsvilkårene ligger så langt væk for mange, fordi de slet ikke er vant til at tænke i de baner.
– Da vi fik øremærket barsel til mænd for nogle år siden, var mange virksomheder ude at sige, at nu havde de indført lige barselsvilkår mellem mænd og kvinder. De havde ikke tænkt over det før, men nu brugte de det som employer branding. Det samme tænker jeg kunne blive gældende med transparens om barselsvilkår.
Derfor tror hun, at flere tiltag vil få virksomhederne til at blive mere opmærksomme på dette oversete område – for det er vigtigt for rigtig mange ansatte og potentielle arbejdstagere.
– Det har en stor relevans for alle, fra de er i starten af 20’erne og indtil, de bliver omkring 40 år. Det er en stor del af ens karriereliv, og det tror jeg, at mange virksomheder kunne bruge til at profilere sig og tiltrække talent.
Den førnævnte undersøgelse fra foråret viste også, at knap 94% synes, det er vigtigt, at en arbejdsplads er transparent om barselsvilkår. Dertil kunne lidt over 50% finde på at fravælge et job på grund af dårlige barselsvilkår – hvilket understreger, at der er potentiale for at brande sig selv yderligere.
– Så er der selvfølgelig også nogle virksomheder, der har dårlige barselsvilkår, som ikke har lyst til at lægge dem ud og dermed fravælges på det. Men dem kan man forhåbentlig også påvirke i en positiv retning med et lovkrav om gennemsigtighed.
Vigtigt for ligestillingen
Selvom det særligt er kvinder, der kan være udsatte på arbejdsmarkedet, når det kommer til barsel, har alle ligegyldigt køn gavn af gennemsigtige barselsvilkår, pointerer Benedikte Løje Nielsen.
– Det er jo lige så vigtigt for mænd som for kvinder, for mænd skal også kende deres barselsvilkår. Især i et heteroseksuelt forhold er det ret afgørende, hvor meget betalt barsel, man har mulighed for at få. Det har stor indflydelse på hvor meget barsel, kvinden tager.
Er man på en arbejdsplads, hvor man ikke kender sine rettigheder under en barsel, er det utroligt svært som familie at planlægge, hvordan barslen skal deles op.
– Gennemsigtigheden gør, at man som familie kan træffe nogle beslutninger på et mere oplyst grundlag. Skal man finde ud af, hvordan familiens barselsperiode skal hænge samme, kommer det tit an på økonomi. Har den ene forælder betalt barsel i længere tid? Har vi råd til, at den anden forælder pludselig skal ned på barselsdagpenge?
Har man alle informationer på forhånd, kan man altså nemmere sørge for at fordele barslen bedst muligt og evt. spare op, så økonomien kan løbe rundt. Skal den ene i parforholdet til at skifte job, kan man bevidst gå efter en virksomhed, der har specifikke barselsvilkår.
– Vi ved også, at hvis man deler barslen ligeligt imellem sig, bliver opgaverne i hjemmet også delt mere lige på sigt. På den måde har begge parter lige muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet, siger Benedikte Løje Nielsen.
I nutidens realiteter
Selvom drømmene for fremtiden er store hos Benedikte Løje Nielsen, er de endnu ikke en realitet. Så hvad kan man egentlig gøre som kvinde til en jobsamtale på nuværende tidspunkt?
– Det er jo enormt svært. Jeg har ikke lyst til at sige, at man bare skal spørge, for det ved vi kan have negativ betydning for, om man får jobbet eller ej. En måde man kan undgå at spørge direkte ind er ved at bede om at få personalehåndbogen.
Men problemet med det, fortæller Benedikte Løje Nielsen, er, at man som regel først beder efter personalehåndbogen ret sent i en rekrutteringsproces – når man har besluttet sig for, at man gerne vil have jobbet og er ved at forhandle kontrakt.
– Man kan godt bede om den tidligere, men hvis man kommer til første eller anden samtale og beder om personalehåndbogen, før arbejdsgiveren overhovedet har lagt op til potentielt at kunne tilbyde en stilling, så ved de godt, hvad du er ude efter. Det kan hurtigt virke malplaceret i forhandlingssituationen.
Derfor ville Benedikte Løje Nielsen være påpasselig med den tilgangsmåde. En anden og mere diskret taktik kunne være at bruge sit netværk, pointerer hun. På den måde kan man finde ud af, om man kender nogen, der har kendskab til barselsvilkårene i den specifikke virksomhed.
– Man kan også komme ud for, at de fisker efter informationer om ens privatliv. Det har vi indsamlet vidnesbyrd fra kvinder, som fortæller om igen og igen. Det kan være, hvis de spørger ind til ens civilstatus, om man bor med sin kæreste, eller om man har børn endnu.
Her vil Benedikte Løje Nielsen råde til, at man simpelthen forsøger at styre udenom. Arbejdsgiveren har ikke krav på at vide detaljer om ens privatliv til en jobsamtale – men samtidig kan det også være svært blankt at nægte at give et svar.
– Man skal være forsigtig, når man navigerer i sådan en situation, for selvom de ikke har ret til at frasortere nogen på baggrund af deres privatliv, ved vi, at det kan spille en rolle. Jeg vil derfor råde til, at man har nogle standardsætninger klar, hvis de spørgsmål kommer.
Dermed ikke sagt, at man hverken behøver lyve eller fortælle mere, end man har lyst til. Hvis man fx bliver spurgt, om man har en kæreste, eller om man har børn, kan man svare kort og venligt og derefter dreje samtalen tilbage på, hvorfor man er interesseret i jobbet, pointerer hun.
– Man kan sige: "Ja, jeg bor sammen med min kæreste, og jeg er rigtig glad for vores hverdag. Men noget af det, der også fylder meget for mig, er min karriere, og derfor synes jeg, at den her stilling er enormt spændende."
Det gælder om at være forberedt på, at den slags spørgsmål kan komme, så man hurtigt kan genvinde kontrol over samtalen og styre den derhen, hvor man ønsker at have fokus.
– Det kan virke som en lille ting, men pointen er, at man selv forsøger at styre, hvor meget af sit privatliv man deler. Og det er jo egentlig ret absurd, at jeg giver kvinder råd om, hvordan de skal navigere uden om spørgsmål om deres familieplaner. Det burde slet ikke være nødvendigt. Men indtil vi får ændret den kultur, er det desværre en virkelighed, mange skal forholde sig til.