Børn lærer tidligt om grænser – her er, hvad du kan gøre som forælder

På alt.dk har vi tidligere bragt historier om en nylig rapport fra Sex & Samfund, som viste, at næsten hver sjette kvinde har gjort noget seksuelt, hun ikke havde lyst til i forsøget på at præstere. Den viste derudover, at mere end hver femte unge mand ikke mener, man kan trække sit samtykke tilbage under sex. Og skal man sætte ind overfor de ting, skal man starte tidligt, vurderer flere eksperter.

For evnen til at sige til og fra, mærke sin lyst og spørge ind til andres, er noget, vi allerede lærer gennem barndommen. Derfor bærer forældrene et stort ansvar for at give deres børn de rigtige redskaber, som kan tages i brug senere i livet.

Allerede fra børn er små, kan forældre være med til at lære dem at mærke og udtrykke deres egne grænser og respektere andres. Senere, når børnene bliver ældre og nærmer sig teenageårene, kan samtalerne gradvist komme til at handle mere konkret om krop, seksualitet og samtykke.

Dét har Sex & Samfund meget erfaring med. De tilbyder læringsforløb til folkeskoler, som specifikt handler om samtykke og grænsesætning. De rådgiver også forældre om, hvordan de kan tale med deres børn og unge om grænser.

Grænserne er ikke kun vigtige for deres kommende seksuelle debut – de er vigtige i alle dele af livet. Det fortæller generalsekretær i Sex & Samfund, Majbrit Berlau:

LÆS OGSÅ

Sådan går det med unges sexliv: Høje forventninger får kvinder til at overskride egne grænser

Mænd får deres viden fra porno, imens kvinder gør ting, de ikke har lyst til i forsøget på at præstere. Det er ikke umiddelbart et rosenrødt billede af de unges sexliv i 2026, men det er ikke desto mindre nogle af resultaterne fra en ny undersøgelse.

– Grundlæggende er det godt at kunne mærke efter og sige fra, og det gælder både det sexliv, man vil få senere som ung og voksen, men også bare generelt. Ens muligheder for at trives her i livet er bedre, hvis man er i stand til at sætte en grænse og i øvrigt forstår andre menneskers.

Majbrit Berlau understreger, at hvis man gennem sin opvækst har lært at undertrykke sine grænser eller negligere dem for f.eks. at tilgodese andre eller være mindre til besvær, så vil man ikke få et særligt nydelsesfuldt sexliv.

Små børn: Lær at mærke og respektere grænser

For de mindste børn handler grænsesætning først og fremmest om at lære at mærke egne behov og forstå, at det er i orden at give udtryk for dem. Det kan begynde i helt almindelige hverdagssituationer, hvor barnet oplever, at de voksne lytter og respekterer dets grænser.

Et eksempel er, når et mindre barn ikke har lyst til at give et familiemedlem et kram. Her kan forældrene hjælpe barnet med at finde en anden måde at hilse på.

– Hvis ens barn f.eks. siger: ’Jeg synes ikke, det er rart at kramme moster’, eller ’det er ikke særligt rart, når morfar kilder mig, det gør faktisk ondt.’ Så synes jeg, man skal hjælpe med at finde ud af, hvordan man kan skabe en anden situation i stedet for.

Måske man aftaler, at næste gang onkel kommer på besøg, så stikker barnet lige hånden frem i stedet for. Hvis det handler om en person, der har svært ved at læse signalerne, så kan man selv stille sig i mellem.

– Det er vigtigt at vise dem, at deres grænser ikke kun er okay, når de ikke er ubelejlige. Hvis onkel ikke forstår en hentydning med hånden og stadig krammer, så kan man overveje, om man selv skal hjælpe med den samtale.

Når forældre støtter deres mindre børn i den slags situationer, kan de samtidig vise dem, at deres grænser bliver taget alvorligt, også når det kan være besværligt for de voksne. 

Skolebørn: Ned i kroppen

Når børnene begynder i skole, bliver det også vigtigt at arbejde med deres forståelse af kroppen og dens signaler. Det gælder blandt andet i indskolingen, som typisk omfatter 0.-3. klasse, hvor børnene både skal lære deres egen krop bedre at kende og forholde sig til andre børn.

Noget af det vigtigste i det undervisningsmateriale, som Sex & Samfund udvikler til pædagoger og indskolingsundervisere, er, at børnene skal lære deres egen krop at kende. For er man ikke i kontakt med sin krop, kan det at sætte grænser slet ikke lade sig gøre.

– Læring omkring kroppen er nødvendig allerede i indskolingen, fordi kroppen udvikler sig tidligere og tidligere ind i puberteten, og det betyder, at man i klasserummet og mellem kammerater skal kunne rumme meget.

For børn i indskolingen handler kropsforståelse blandt andet om at kunne genkende og sætte ord på kroppens signaler.

LÆS OGSÅ

Olivia undrer sig over testen inden sønnens skolestart: ”Hvor mange børn kan lige det?”

Kan min 5-årige alt det, børn på hans alder skal kunne? Det var jeg egentlig ret overbevist om, men så fik jeg kommunens dialogspørgeskema på nakken.

Det er også vigtigt for børnene at have en forståelse af, hvordan deres egne og andres kroppe fungerer og lære at mærke dens signaler. Kan man mærke, når man er sulten? Træt? Har ondt i maven over noget?

– At kunne kommunikere sine behov – også i en kropssammenhæng – er en vigtig del af forældreopgaven. Det er også vigtigt at arbejde med, hvordan man er en god ven, tilføjer hun.

I skolealderen bliver relationerne til kammerater samtidig en vigtig ramme for at øve sig i både at udtrykke egne grænser og respektere andres.

Det er vigtigt at børn får en tidlig forståelse af, hvordan man opfører sig i sine relationer, og hvad det vil sige at være en god ven.

– Det er allerede dér man grundlægger nogle evner til at respektere sig selv i relation til andre og respektere andre i relation til en selv. 

Når børnene nærmer sig puberteten

I takt med at børnene bliver ældre og nærmer sig puberteten, kommer kroppen til at fylde på nye måder. Her bliver det særligt relevant at tale om, at kroppe udvikler sig forskelligt, og at der ikke er én rigtig måde at se ud på.

Når puberteten rammer, som for piger i dag er, når man er mellem 8-13 år og hos drenge mellem 9-14 år, så begynder kroppene at ændre sig i forskellige tempi. Nogle får menstruation og udvikler bryster tidligt. Nogle skyder i vejret tidligt, imens andre forbliver samme højde i mange år.

LÆS OGSÅ

Katrine har det ”pænt stramt” over en besked fra sin søns skole: ”Den slags er noget værre fis”

Katrine Memborgs søn er begyndt i 1. klasse - men det er ikke kun ham, der er kommet på skolebænken. Forskellen er bare, at han er bedre til det. Især når det kommer til de tvungne, sociale fællesskaber.

– Det er vigtigt, at man italesætter kroppe, deres forskelligheder og kropsidealer, fordi det at have et godt forhold til sin krop er en af byggestenene til senere at få et seksualliv, man trives i.

Samtalerne om kroppen bygger dermed videre på den kropsforståelse og respekt for egne og andres grænser, som børnene allerede kan begynde at udvikle i de tidligere år. 

Forældre til børn i alle aldre: Jo tidligere, jo bedre

Selvom samtalerne om grænser ændrer karakter, efterhånden som børn bliver ældre, er der nogle råd, som gælder på tværs af aldersgrupper. Først og fremmest anbefaler Majbrit Berlau, at forældrene begynder tidligt og gør samtalerne til en naturlig del af familielivet.

Majbrit Berlau fortæller, at de kan se, at jo tidligere, man starter den slags øvelser og samtaler i familien, jo bedre bliver de som regel også.

– Det kan være meget svært, hvis man først vil starte samtalen den dag, børnene er blevet 15-16 år, og man tænker, nu skal jeg ind i snakken om grænser, krop og seksualitet, siger Majbrit Berlau og giver særligt en påmindelse til fædrene:

– Det er ikke nødvendigvis kun mor, der skal tage de samtaler. Hvis man er mor og far, skal man måske tage en snak om, hvordan far i virkeligheden også bliver en del af den samtale.

Ligegyldigt alder er det ofte vigtigt, at man bruger energi på at lytte til det, ens børn rent faktisk fortæller, frem for at forsøge at fikse det. Det er i langt højere grad med til at skabe tryghed, hvilket er afgørende for de gode snakke.

– Vi rådgiver altid forældre til at forsøge at skabe nogle gode rum, når de skal have de samtaler med deres børn. Det er ikke sikkert, at det er den bedste samtale, når hele familien sidder sammen omkring middagsbordet. Det kan det være i nogle familier, det er det ikke i andre.

For børn i skolealderen kan samtalerne eksempelvis opstå i forbindelse med fritidsaktiviteter, venskaber eller oplevelser i skolen. Det behøver ikke være en planlagt samtale om grænser, men kan begynde med noget, barnet selv fortæller.

For nogen vil det bedste rum være, når man sidder sammen i bilen på vej hjem fra f.eks. en fodboldkamp, eller et andet sted hvor man ved, der ikke vil være andre forstyrrelser for en stund.

– Så kan man f.eks. spørge: ’Hvordan gør I egentlig, når I taber en kamp? Hvordan snakker I så om det sammen?’ Eller hvis barnet kommer og siger: ’Oscar var ked af det over et eller andet’, så kan man spørge ind til, hvad de tænker om det, eller hvad de så gjorde i situationen.

På den måde kan man mere naturligt starte nogle samtaler op med sit barn uden at give dem lange foredrag, som barnet højst sandsynligt ikke gider at have.

LÆS OGSÅ

En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Klummeskribent Katrine Memborg er træt af, at nej er blevet et fyord, og hun øver sig i at bruge det selv – ligesom hendes børn også skal lære, at et nej kan være det helt rigtige svar nogle gange.

– Det kan godt være, at det ikke er det rigtige tidspunkt for barnet, så skal man også respektere, hvis de ikke har lyst til at snakke om det lige nu, fordi så kan det være, at næste gang man åbner samtalen op, så har de lyst. Det får de ikke, hvis man presser samtalen ned over dem.

Her understreger Majbrit Berlau også, at man typisk kender sit eget barn godt og har en idé om, hvornår der er åbenhed for de samtaler, som lige går et spadestik dybere, end hvordan deres skoledag har været.

Vær det gode eksempel – uanset barnets alder

Forældre kan også være med til at lære deres børn om grænser gennem deres egen adfærd. Det gælder både i forhold til mindre børn og større skolebørn, som lægger mærke til, hvordan de voksne omkring dem håndterer egne og andres grænser.

Særligt pointen om ikke at presse en samtale ned over sine børn, hvis de ikke har lyst, er rigtig vigtig. For det handler i høj grad om at praktisere de værdier, man godt vil have igennem til sine børn.

– Man bliver nødt til at reflektere over, hvordan man selv taler om grænser, og hvilken adfærd man selv har omkring grænser. Buldrer man f.eks. bare videre, når ens barn siger, det gider jeg ikke at tale om? I stedet er det en god idé at sige til dem, at det er helt okay, de ikke har lyst til at tale om det lige nu – men hvis de en dag får lyst, så er man der altid.

Det handler altså ikke kun om, hvordan forældrene reagerer, når barnet sætter en grænse, men også om, hvordan de selv viser, at det er i orden at sige fra.

Når man som forælder skal være det gode eksempel, handler det ikke kun om at respektere og støtte op om sine børns grænser – man skal vise dem, at man lytter til sine egne. Hvis de kan se, at deres forældre arbejder, selvom de egentlig er syge, ikke siger fra eller altid lader deres partner bestemme alt fra feriedestinationer til aftensmadsplaner, så er sandsynligheden for at arve de mønstre langt større.

Teenagere og unge: Fra grænser til samtykke og seksualitet

Når børnene bliver teenagere, ændrer samtalerne om grænser gradvist karakter. Hvor det for mindre børn især har handlet om at mærke egne behov, forstå kroppen og navigere i venskaber, bliver det nu også relevant at tale mere konkret om seksualitet, samtykke og grænser i romantiske og seksuelle relationer.

Når børnene nærmer sig puberteten og en mulig seksuel debut, skal man til at være lidt mere konkret i sine snakke. Det er samtidig også her, at det kan blive mere vanskeligt.

– Når børnene bliver ældre, er det særligt vigtigt at respektere, at de har ting, de vil holde for sig selv. Der er nogen, der gerne vil snakke om sex med deres forældre, men der er en stor andel, som tænker, det er faktisk mit private liv.

For forældre til teenagere handler det derfor også om at finde en balance mellem at tage initiativ til samtaler om seksualitet og samtidig respektere den unges behov for privatliv.

Men derfor kan det stadigvæk være rigtig godt at vove sig ud i en samtale om samtykke eller grænsesætning. Der er dog klart nogle måder, man helst skal undgå at gribe det an på.

LÆS OGSÅ

Nyt studie afslører forældres skjulte favoritter hos deres børn

En undersøgelse viser, at nogle børn i en børnegruppe bliver foretrukket frem for andre. Ekspert udfordrer dog nogle af undersøgelsens konklusioner.

– Mange forældre bruger ofte det greb, at de fortæller om noget, de selv har oplevet, og det kan man godt gøre, hvis man f.eks. taler om venskaber eller noget, som er mere generaliseret. Men man skal lade være med at tale om sit eget sexliv. Det vil de fleste teenagere gerne frabede sig.

En måde at gøre det til en lidt lettere samtale at have kan i stedet være at spørge sin teenager ind til, hvordan de snakker om f.eks. samtykke i vennegruppen – eller om der egentlig er nogle af veninderne, der har sagt noget om, at det der med grænser var svært?

– Man kan også udnytte en anledning som, at man har set noget i medierne, eller hvis man ser noget i TV sammen. Man kunne f.eks. sige: ”Jeg har læst en artikel om samtykke i ALT for damerne, er det noget du og dine venner taler om? Er det noget, der bekymrer dig? siger Majbrit Berlau og tilføjer:

– Vi ved fra undersøgelsen, at der er en del unge mænd, der er bekymrede for, om de har aflæst signaler rigtigt under sex.

Når samtalerne handler om unge, der har eller er på vej ind i seksuelle relationer, bliver det også relevant at tale om, hvordan man er opmærksom på den andens grænser og signaler.

Hvis man har den type åbenhed med sin teenagesøn, ville hun råde til, at man også snakker om, hvordan man kan aflæse på andres kropssprog, om de ikke har lyst. Om de f.eks. stivner, bliver stille eller bruger ansigtsudtryk, der kan være tegn på ubehag.

– Det kan også være, at ens teenager lige har fået en kæreste, og man kan bruge den anledning til at spørge ind til, om de nu også husker at være opmærksomme på, hvad deres kæreste har lyst til. Og så skal man også huske, at det ikke er en samtale, der behøver at vare tre timer. Man kan tage den i små blokke. Vigtigst af alt er, at man fortæller sine børn, at man altid er der, hvis de får lyst til at snakke om den slags.

LÆS OGSÅ

”Føj, hvad er der sket med dig?” spurgte damen 6-årige Elena – svaret gjorde hendes mor stolt

Elena har svær kronisk eksem, som har præget hende i en stor del af hendes barndom, men så kom løsningen.