Mathias deler barslen ligeligt med sin kone: ”Det er ikke ferie – det er benhårdt arbejde”

Mathias deler barslen ligeligt med sin kone: ”Det er ikke ferie – det er benhårdt arbejde”

Fædrene er blevet spillet mere på banen med den øremærkede barsel – men Mathias valgte at udvide og tage halvdelen på sine skuldre. Det har ført til alt fra mindre amning, nemmere putning og hudmæthed til mental load og mindeværdige momenter mellem far og Sol.

Vores Børn logo

Da Mathias blev mødt med en positiv graviditetstest af sin hustru, Sofie, var det ikke barslen, han først tænkte på. Han skulle lige forstå det. Forstå, at de nu blev tre i huset på Amager, og at de nu skulle være en familie. 

Barsel var nemlig ikke et emne, som parret havde forholdt sig til, før graviditetstesten altså lige pludselig fortalte dem, at nu skulle de være forældre. 

– Det var surrealistisk at tænke på barsel under graviditeten. Det var svært for mig at tænke så langt frem i tiden, men Sofie var god til at tale om, hvad vi skulle gøre i forskellige situationer. Hvad gør vi om natten? Er det moren, der både skal stå op, amme og skifte bleer om natten? Hvad gør vi med de første sygedage? Der var Sofie way ahead of me, lyder det fra Mathias, der netop har færdiggjort sin barsel med parrets andet barn, Sol. 

Han peger på, at det nok har noget at gøre med, at man som far ikke fysisk mærker barnet gro i maven, og at det for mange fædre kan handle om, at man først reelt forstår, hvad der skal ske, når man sidder med sit nyfødte barn i armene. 

Men takket være Sofie begyndte samtalerne i huset at handle om barsel – hvem, hvad og hvor meget? 

Mathias leger med sit barn

– Ret hurtigt begyndte vores snakke at handle om, hvordan vi egentlig ville gøre det, og vi fandt hurtigt frem til, at barslen skulle være lige, fordi vi generelt i vores forhold og vores daglige gøremål går op i ligestilling. Derfor måtte det også gøre sig gældende her, forklarer Mathias. 

For parret – og for Mathias – var det nemlig vigtigt, at de begge kunne få lov til at være deres barns primære omsorgsperson. At far ikke skulle være en bi-person i barnets første leveår, men at de begge var lige meget ”på” barnet, og at de begge skulle være en lige store del af, alt der handlede om opvækst og hverdag. 

Derfor gav det mening for dem at dele barslen lige op – og det har de gjort med begge deres børn, senest datteren Sol, hvor Sofie og Mads nåede frem til at have lidt mere end 6 måneders barsel hver. 

Det handler om ligestilling 

Mads og Sofie har taget aktivt stilling til emnet ligestilling, hvilket blandt andet betyder, at de betaler lige meget ind til pension og i det hele taget tror på økonomisk ligestilling i parforholdet. De har fællesøkonomi, hvor de lægger begge indtægter ind på en fælles konto, og så får de lige meget ud til ”lommepenge”. 

Også selv om Sofie måske tjener mere end Mathias nogle måneder, eller Mathias på andre tidspunkt er den i parforholdet med den største indtjening. 

– Bevidstheden om ligestilling er så inkorporeret i den måde, vi prioriterer det her familieliv. Jeg har for eksempel lige sagt op på mit tidligere arbejde, fordi det tog for meget tid i forhold til, hvordan jeg gerne vil lege med min familie. Så nu tager Sofie arbejdstøjet på i noget tid, indtil jeg lander i en ny tilværelse, forklarer Mathias, der også mener, at det nok er ham, der har ”the mental load” i deres familie. 

– I hvert fald er jeg den i parforholdet, der har styr på familiefødselsdage og gaver. Og så skiftes og deles vi om forskellige ting omkring rengøringen. Omvendt vasker jeg tøj forkert, så der er det hende, der gør det mest. Men jeg er helt syg omkring opvaskemaskinen, og hvordan den skal pakkes. Samtidig er det mig, der primært er på bilen, når den skal serviceres, og så er hun mest i haven. Vi har selvfølgelig standarddiskussioner, når vi er pressede på søvn, men jeg føler, at det er meget ligeligt fordelt, siger Mathias. 

Mathias leger med sit barn

For Mathias har ønsket om en lang barsel mest af alt handlet om, at han virkelig gerne ville bruge lang tid med sit barn i de første måneder af barnets liv. 

– Jeg er ret misundelig på, at kvinder kan gro og føde børn. Jeg ved, at det kommer med en masse komplikationer, men jeg synes, at det er helt magisk, hvordan kvinder kan gro et barn inden i sig. Der følte jeg mig lidt snydt for de første ni måneder, og den tilknytning, Sofie fik til vores barn, der groede inde i hendes mave, manglede jeg. Så jeg havde behov for at være alene på barsel, fordi jeg forestiller mig, at hvis mor er omkring barnet, så ville jeg være en ekstra bi-person, siger Mathias. 

Derfor valgte parret også at inkorporere flaske en måned op til, at Mathias skulle på barsel. Det skabte en bedre overgang mellem amning og flaske, og det gjorde også, at Mathias bedre kunne være en aktiv part af de første måneder af deres børns levetid. Og når han kigger tilbage på sine to barsler, ved han også, at både skiftet mellem mor og far på barsel og skiftet mellem amning og flaske ikke skulle være sket tidligere. Omvendt er han også sikker på, at det ikke behøvede at ske senere, end de gjorde det. 

– Vi synes ikke, at vi har skadet vores børn, og det er det vigtigste, slår han fast. 

Han er dog ikke i tvivl om, at der stadig er en helt særlig tilknytning mellem mor og barn – også selv om han er og var den, der var på barsel. Mor har og har haft en særlig rolle for børnene., men alligevel har barslen betydet på andre punkter, at han har været den primære omsorgsperson. For eksempel når det har handlet om, hvem der havde nemmest ved at putte børnene. 

Mathias' bedste råd til den lange barsel

  •  Du skal bare gøre det. Prioriter at finde økonomien i det. Hvis det kræver, at man skal skære ned på forbruget, så gør det. Du kan ikke gøre det senere. Det er nu, du kan gøre det. 
  • Hvis du føler som far, at det er svært at lege med dit barn, fordi det er en baby, så start med at lægge dig ned på gulvet. Og giv det tid. Så skal der nok ske noget, og på et tidspunkt lærer du at lege med dit barn. 
  • Erkend, at det kan føles usikkert den første tid. Accepter, at det tager tid at finde ind i babyens rytme, for man kan godt føle sig bagud som far, men husk, at det er ny viden, og at du ikke er uddannet til at tage vare på et barn. 
  • Giv plads til at være frustreret og stresset. Det er meget ligesom andre kreative processer, hvor man går mange faser igennem. Giv plads til frustrationen, og vid, at det bliver godt på den anden side.

I starten var det klart nemmest for Sofie at putte, men i takt med, at børnene blev vant til, at han puttede dem om dagen, blev det til sidst nemmest for ham at putte børnene. Derfor sover han også stadig ved deres yngste barn om natten. Og når han kigger tilbage, er han i bund og grund lykkelig og meget tilfreds med den beslutning, de tog. Særligt fordi de første 14 dage på fædreorlov gik alt for hurtigt. 

– Jeg har hørt fra venner og andre fædre, at kærligheden til barnet kan tage tid at komme, men jeg følte den ret hurtigt. Vi var meget opmærksomme på hud mod hud i de første mange timer. Da begge børn kom, lå vi skiftevis tre timer ad gangen med dem på brystet. Det var en fantastisk ting at gøre. Det gav virkelig mange endorfiner og vækkede kærligheden. Det er så sindssyg, hvad ens natur gør, og det blev bare kickstartet af hud mod hud, forklarer Mathias. 

Så lang barsel som muligt 

Derfor glædede han sig enormt til at skulle på en lang barsel. Han kalder det en fantastisk og unik tid, hvor man i virkeligheden kun har én opgave – at passe på sit lille nye menneskebarn. 

– Gennem hele min ungdom og arbejdsliv synes jeg, at der har været mange ting, man har skulle balancere og tage sig af, men pludselig havde jeg én opgave, og det var at holde det her barn i live. Det synes jeg var enormt fedt, fortæller Mathias, der havde gjort sig en del tanker om, at han gerne ville prøve at værdsætte den her unikke tid, man ikke kan få tilbage. 

At han ville bruge så meget tid som muligt med sine børn, mens de stadig var små. Om det har skabt et bedre forhold mellem far og barn er svært at sige. Man kan ikke forudsige, om det ville have set anderledes ud, hvis han havde taget en kortere barsel, men han mener, at parret med deres valg har skabt de bedste forudsætninger for, at han netop får et tæt forhold til deres børn – og det var det rigtige for dem. 

– Jeg har venner, hvor faren ikke rigtig synes, at det er noget for dem at være den primære omsorgsperson, indtil barnet er måske to år gammel, men jeg tror virkelig, at det skaber en særlig tilknytning at være på så lang en barsel. Om ikke andet har det skabt nogle enormt nostalgiske minder for mig om at ligge med sin baby i tre timer, hvor den bare ligger og sover på mig hver dag i de måneder.

Mathias leger med sit barn

Alligevel står han i dag med en fornemmelse af, at Sofie måske egentligt gerne ville have været længere på barsel, da det kom til stykket. Men der var beslutningen taget, og selv om det i starten var hendes forslag, at Mathias skulle på en lang barsel, var det en konklusion, de to havde draget sammen. 

– Jeg kan huske, at Sofe var helt okay med, at jeg skulle have en lang barsel, men da vi skulle til at lave skiftet, og hun skulle tilbage på jobbet, fornemmede jeg, at det var hårdt for hende. Jeg fornemmede, at hun gerne ville have fortsat, men nu havde vi truffet det her valg, og det var og er det rigtige valg for os, men der har klart været en sorg ved begge overgange, forklarer Mathias. 

Men sorgen lå ikke hos børnene. Deres fornemmelse har været, at de har været for små til at kunne forstå, at mor skulle på arbejde, og det har derfor ikke betydet store tudeture, når de vinkede farvel om morgenen, fordi mor skulle væk. Og hvis børnene har været kede af det, er det blevet reddet af en god leg på stuegulvet kort derefter. For det har ikke på noget tidspunkt føltes som om, at de skulle nå noget.

– Seks måneder er sgu lang tid, siger Mathias og griner. 

– Jeg har godt kunne tage det første stykke tid til at lære barnets rytme at kende. Så kunne vi derefter gå til rytmik eller tage ud, og jeg kunne give mig selv lov til at se en film, mens barnet sov. Det har været en nærværende tid, og jeg har ikke været stresset i det. Jeg kunne godt have frygtet, at hvis jeg havde taget en eller to måneder, så havde det føltes hektisk, reflekterer Mathias. 

En nødvendigt skub 

Derfor mener Mathias også på, at den øremærkede barsel, der blev indført 2022, er enormt god, og at den nok ikke var kommet af sig selv.

– Vi har set, at den lige barselsfordeling ikke kommer af sig selv, og der er en stor lønulighed i vores samfund, også i forhold til hvem der er eftertragtet på et arbejdsmarked. Så at tvinge det igennem giver rigtig god mening, siger han og fortsætter: 

– Jeg er helt med på, at det kan være problematisk for nogle par, at få det til at gå op på grund af løn, men det er startproblemer, og det er jo netop det, det handler om. Det handler om at lønforholdene skal være lige, så det er lige nemt for begge parter at tage barsel. Jeg synes ikke, det er enormt ambitiøst at øremærke barsel, men vi har følt, at det var rart fra politisk hold at få en opbakning om, at det vi havde gang i, var det rigtige. 

For Mathias har det været seks gode – men også seks hårde måneder. Begge forældre har oplevet et skifte. Der hvor karrieren før har haft en høj prioritering, er det nu familien, der betyder mest. Og det er tiden med børnene, der er det vigtigste. 

Derfor har den delte barsel også været det bedste valg for netop deres parforhold. Det har skabt en bedre fornemmelse for hinandens hverdag og prioriteringer i forhold til karriere og familie, og at begge forældre nu forstår, hvad det vil sige at være alene hjemme med to børn. 

– Hvis jeg var kommet hjem efter en dag på arbejde til et hus, der var eksploderet, og vasketøj, der ikke var blevet ordnet, og jeg ikke selv havde været på barsel, så tror jeg godt, at jeg kunne have troet eller synes, at Sofie var doven, men nu har jeg en forståelse af, hvad det betyder at være alene sammen med børn, erkender Mathias. 

Frustrationerne over at være alene på barsel og at være træt af at være alene hjemme er også kommet snigende for ham. For det har været en underlig følelse af at være træt helt inde i ens knogler, når man bare går og ”hygger” derhjemme. 

– Det er jo ikke barnets skyld, at det ikke kan gøre alting selv. Men når Sofie kom hjem fra arbejde, kunne jeg godt have det sådan, at ”nu er barnet dit”, og at jeg skulle gå en tur eller bare lige have lov til at stå og ordne opvasken i fred. Jeg er blevet overrasket over den her følelse af at være omklamret på en eller anden måde, reflekterer Mathias. 

Mathias med sit barn i armene

– Jeg tror, at det er en standardfølelse som forælder, men jeg tror, det er en ny følelse for mange fædre. Jeg har hørt mødre gennem mange generationer have det på den måde, at nu skal mor lige have fred, eller mor har ikke overskud til at være intim med far, fordi der hele tiden hænger to unger på hende og kræver kropskontakt. Den følelse blev jeg overrasket over, at jeg selv havde, husker han. 

Den lige barsel har derfor uden tvivl givet dem en bedre forståelse for hinanden og et sikkert fundament for at kunne tale sammen om frustrationer. 

– Vi fandt ret hurtigt ud af, at det at tage på arbejde er nemmere end at være hjemme. Det er ikke bare barselsferie. Det er benhårdt arbejde, slår han fast. 

I Mathias’ vennekreds er han den, der har taget den længste barsel, men han har ikke oplevet, at folk har set skævt på det. At de har valgt at tage en barsel – koste, hvad det koste vil – og at det har været et aktivt valg. 

Folk har synes, at parret var modige, og at deres beslutning var god. Deres beslutning er også kun blevet bekræftet yderligere, når de har talt med mænd, der var på barsel for 10 eller 20 år siden, og at de har erkendt, at de ville have ønsket, at de havde taget samme beslutning, som Mathias og Sofie har taget. 

– Men barsel er en enormt individuel samtale, slår Mathias fast. 

– Jeg synes dog ikke, at folk har dømt os. Men der har været meget udenomssnak, når vi har talt med folk om det, og de har fortalt, hvad de havde lyst til, og hvad der passede godt for dem. 

Også på Mathias’ tidligere arbejde har der været god respons, da han fortalte om sine barselsplaner. Og for Mathias personligt har det også handlet om, at han var landet et sted i sin karriere, hvor det ikke gjorde noget, at han tog noget ekstra tid derhjemme. 

– Jeg oplevede nogle enormt fede ting tidligt i min karriere, og nu var jeg bare sådan: Nu er det de her børn, det handler om. Nu er de mit næste karrieremål. Det har været rigtig godt og sundt for mig at kunne fokusere på det som menneske. Nu handler det om de her børn, og så skruer vi ned for karrieren. Så kan man skrue op senere hen, men lige nu er det vigtigste vores børn.

Mathias Løvgreen

33 år, selvstændig visuel kommunikatør og gift med Sofie. 

Sammen har de to børn – Eli på tre år og Sol på et år. 

Ved begge børn har Sofie og Mathias delt barslen ligeligt mellem dem. Ved første barsel havde de begge 5,5 måneder hjemme hver. Ved anden barsel tog de hver 6 måneder ved at kombinere det med ferier, så de kunne blive hjemme i længere tid.