Nyt studie viser, mange ikke har det sexliv, de ønsker - det vil to læger gøre noget ved
Kvindekroppen ændrer sig mange gange i løbet af et liv, og det er ikke unormalt, at lysten til sex går op og ned. Desværre er det ikke noget, som vi taler højt om, når det ikke fungerer. Vi skal derfor skabe et sprog og tale højt, når vores sexliv ikke fungerer. Sådan lyder opfordringen.
– Det er tre år siden, at jeg fødte. Fødslen var voldsom, og lige siden har jeg undgået sex.
– Efter jeg er kommet i perimenopause, er jeg tør og øm – sex gør decideret ondt. Når min mand rører ved mig, fryser jeg. Han har opgivet at tage initiativ, og det forstår jeg godt. Ingen har lyst til at have sex med en, der ikke nyder det.
– Jeg har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, og der har været så mange alvorlige tanker og følelser, som jeg heldigvis har været åben omkring. Men én ting har jeg været for flov til at dele. Jeg har ikke fortalt nogen, at jeg har mistet lysten til sex – ikke min mand, ikke min læge og ikke mine veninder. For hvordan siger man, at man savner at have lyst til sex, når hele ens omgangskreds bare er glad for, at jeg er i live?
De ovennævnte udsagn stammer fra kvinder, som har delt dem på illustrator Line Jensens Instagram. Anledningen er, at tre kvinder, Lærke Skærlund, Kathrine Perslev og Karen Ruben Husby, vil sætte fokus på, at vi skal blive bedre til at tale om, når sex gør ondt, stopper eller ændrer sig markant.
De har derfor allieret sig med illustrator Line Jensen, radiovært Sebastian Lynggaard og parterapeut og sexolog Daisy Løvendahl for at åbne op for samtalen om sexlivet, når kvindekroppen føles fremmed, hvad enten det er efter graviditet eller fødsel, sygdom eller når menopausen rammer.
Kathrine Perslev er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital, og hun står bag et nyt forskningsprojekt som har undersøgt om kvinder med almindelige bristninger skal have antibiotika for at forebygge sårkomplikationer. Studiet er netop publiceret og har ført til ændringer i deres afdeling.
– I studiet mødte vi også kvinderne efter et år for at følge op på, hvordan de havde det. Der ville vi gerne snakke med dem om urininkontinens, underlivsprolaps, sex og body image. Og der kom sex til at fylde meget mere, end vi havde regnet med, fordi der var rigtig mange, som ikke havde det sexliv de ønskede; nogle var ikke startet, nogle havde forsøgt men var stoppet igen, og andre havde ofte smerter, fortæller Kathrine Perslev.
Faktisk viste deres studie, at 15% af kvinderne ikke havde haft sex et år efter fødslen, 20% havde forsøgt med sex, men havde ikke et aktivt sexliv og 13% havde smerter altid eller ofte ved samleje.
Ingen skal føle sig alene
Hvorfor det kan gøre ondt eller være svært at få sexlivet op at køre igen, kan skyldes flere ting. Kvindekroppen ændrer sig mange gange i løbet af et liv, og det er ikke unormalt, at lysten til sex går op og ned. Desværre er det ikke noget, som vi taler højt om, når det ikke fungerer.
– Det er vigtigt for os at understrege at vi ikke er eksperter i årsager og behandlinger af alle seksuelle problemer efter forandringer i kvindekroppen. Vi kan derfor ikke komme med én simpel løsning. Det vi ønsker, er at starte en samtale, siger Karen Ruben Husby, som er læge og ph.d. hos Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler.
Forskningsprojektet viste også, at årsagerne til et ikke-fungerende sexliv var mange og spændte fra fysiske gener såsom smerter til psykiske gener, som at føle sig mindre attraktiv. Derudover var sexlivet påvirket af en lang række andre faktorer såsom dårlig nattesøvn, tid og overskud.
– Fællestrækket var, at kvinderne ofte troede, at de var de eneste, der havde et sexliv, som ikke fungerede. Og det, der ofte var det vigtigste for dem, var skammen og ensomhedsfølelsen, forklarer Kathrine Perslev, og Karen Ruben Husby supplerer:
– Vi tror, at den følelse af skam og ensomhed er genkendelig hos kvinder i andre livssituationer, som fx kvinder i overgangsalderen, kvinder der har gennemlevet sygdom eller operation eller har været i fertilitetsbehandling. Det bekræfter de mange breve til Line Jensen os i. Vi vil gerne skabe et fællesskab for alle disse kvinder. Seksuelle udfordringer er for mange noget privat, som man går med selv. Derfor føler mange sig forkerte og alene og tror, at der ikke er andre i verden, der har det som dem. Ved at skabe et fællesskab på tværs af kvinder, håber vi at kunne åbne op for samtalen og fjerne noget af skammen og ensomheden.
Knalder som vilde kaniner
Lærke Skærlund, Kathrine Perslev og Karen Ruben Husby står derfor bag et event på Østre Gasværk Teater, hvor de tre kvinder har inviteret Daisy Løvendahl, Sebastian Lynggaard og Line Jensen på scenen for at starte samtalen med udgangspunkt i personlige historier fra Line Jensens følgere.
Et ændret sexliv efter en fødsel, overgangsalder eller sygdom er i sig selv ikke en dårlig ting. Men det bliver det, hvis vi føler os forkerte. For hvis vi tror, at alle andre knalder som vilde kaniner, mens vores egen lyst er forduftet, kan vi hurtigt føle os alene. Udenfor fællesskabet.
Men knalder alle de andre overhovedet som vilde kaniner? Og er vi alene om et udfordret sexliv, når vores krop føles fremmed? Måske opstår det ægte fællesskab, når vi tør dele det, vi troede, vi var alene om. Så lad os tale om sex, opfordrer kvidnerne bag eventet.
– Jeg har snakket med mange kvinder i forbindelse med vores studie og alene det at tale om, at de ikke er de eneste, der har problemer med sexlivet har gjort, at nogle af dem følte sig tættere på at have lyst igen – simpelthen fordi noget af presset var taget af dem. Når vi snakker med kvinderne, er det ikke nødvendigvis kun penetrationssex, de savner, men i høj grad intimitet med deres partner. For nogle kommer frygten for smertefuld penetration til at spænde ben for fx at holde i hånden, kysse eller ligge i ske. Det er rigtig ærgerligt. siger Kathrine Perslev.
For de tre initiativtagere er det netop samtalen om sexlivet, som de håber, kan brede sig til hele landet efter eventet på Østre Gasværk Teater.
– Vores håb er, at det bliver starten på en offentlig samtale, hvor vi skaber et sprog til at tale om sex, når det er svært. Så vi undgår, at kvinder føler sig alene og forkerte, når de i virkeligheden er fuldstændig normale. Det er ikke et behandlingsprojekt, som vi vil sætte i gang – og så alligevel, for aftabuisering kan måske være første skridt på vejen mod behandling, siger Karen Ruben Husby, og Kathrine Perslev fortsætter:
– Et postkort fra Line Jensen, der har gjort stort indtryk på mig, var fra en mand, som skrev, at han nu meget bedre kunne forstå, hvad hans kone, som er i overgangsalderen, bokser med efter at have læst de mange livsberetninger. For vi skal huske, at der også kan være partnere, som ikke ved, hvad de skal gøre. De mangler også et sprog.
– Vi håber, at vi med dette event kan skabe et sprog og starte en samtale – hvad enten det er med en partner, med venner eller med lægen. Hver gang, der er en kvinde, som ikke længere føler sig forkert og alene, synes vi grundlæggende, at det er en succes, siger Kathrine Perslev og Karen Ruben Husby.