Jeg har da også mødt nogle af kvinderne, og de fleste af dem har kærester.
Alligevel har det sat sig som en uro i mig, og en dag tog min nysgerrighed over. Jeg tjekkede min kærestes telefon og opdagede, at han også liker andre pigers opslag (mest letpåklædte influencers) og tilmed har sendt en følgeanmodning til en pige, som godt kunne være hans type. Værre var, at jeg også opdagede, at han skrev om kvinder med en af sine kammerater.
De har sendt hinanden billeder af nøgne kvinder og skrevet ting som “Hende her er pivfræk “Hun er lige mig” osv. Det, der dog sårede mig mest, var, at min kæreste også havde skrevet til sin ven, at de her kvinder var uopnåelige for mænd som dem.
Det fik mig til at tænke, om min kæreste føler, at han må ”nøjes” med mig og egentlig ikke synes, at jeg er god nok?
Jeg er ikke stolt af at have snaget i hans ting, på den anden side kan jeg ikke se det store problem i at kigge i hinandens telefoner, for er man sammen med én, så har man vel ikke noget at skjule. Det har min kæreste så åbenbart, og nu står jeg i et dilemma.
For det, jeg har læst, gør mig både vred og ked af det, men jeg frygter også, at konfronterer jeg ham, så bliver han vred og ender måske med at gå fra mig.
Min kæreste har ellers flere gange forsikret mig om, at der intet fandtes på hans telefon, som kunne gøre mig ked af det, men det er jeg jo i den grad blevet.
Jeg er meget fortvivlet, så hvad gør jeg?
Annonse
Vibeke Dorph råder til en mere fri samtale om kærestens digitale liv
Når vi føler et behov for at snage i vores kæresters private ting, så bunder det jo ofte i en indre usikkerhed hos os selv. Det er den indre usikkerhed hos dig og ikke så meget din kærestes ret umodne online adfærd, der vækker min undren her.
For en ting er, at han sidder og puster sig op med en kammerat over nogle halvnøgne kvinder, han ikke kender og aldrig kommer til at kende. Det ser jeg egentlig kun som ret kedelig tidsfordriv, som mange mænd forfalder til, når de hænger over deres telefoner.
Noget andet er dig og den usikkerhed i dig, som hele din mail emmer af. Hvad handler den om? For der er vel en grund til, at du har følt dig nødsaget til at søge i din kærestes private ting og lede efter beviser på, at noget er galt?
For noget galt er der jo, når du tager så drastiske skridt og tjekker ham så nidkært. Stolede du på ham, så ville du ikke spilde tid på at tjekke ham, men det gør du.
Det noget, tror jeg skal findes i den måde, I to omgås på. For der mangler tydeligvis en ærlighed imellem jer, der har afstedkommet, at du nu presser din kæreste, alt imens han lyver om, hvad han laver på sin telefon.
Hvorfor kan I ikke tale åbent om det?
Er det, fordi din kæreste ved, at du vil fordømme ham og anse det, at han ser og følger andre kvinder som en slags utroskab? Mennesker ser på alt muligt på nettet, også nøgne kvinder, uden at der i mine øjne er noget særlig galt i det.
Så i stedet for at bebrejde din kæreste, kunne du så lægge kortene på bordet, være ærlig og spørge ham om, hvad det er, der er så interessant ved at se på de kvinder?
Kan du gøre det på en ikke fordømmende måde, så vil svaret, du får, sikkert være ret banalt; Han kan bare godt lide det, men har ellers ikke tænkt sig at gøre mere ved sagen.
Annonse
Ved at få en mere fri samtale om din kærestes digitale liv, så tror jeg, at du vil falde til ro, alt imens det fremover nok bliver mindre spændende og mere pinligt for din kæreste at dyrke sit lyssky onlineliv, når nu han ved, at du så udmærket kender til det.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.