Jeg er ildhest, og min mand og jeg har vores hus til salg og vil gerne flytte til en anden by, tættere på barn og barnebarn.
Jeg vil gerne vide, om vi snart får huset solgt, og om vi finder noget at bo i den by, som vi drømmer om, eller om vi skal blive boende?
Nillou svarer:
Som udgangspunkt svarer jeg ikke på ja/nej spørgsmål,
men kigger på de underliggende forhold, der kan forhale en proces. Tid er også en
vanskelig størrelse i det spirituelle rum, da den faktisk ikke eksisterer, så frem
for at forholde mig til, om I snart får solgt, vil jeg invitere dig til, at vi sammen
undersøger nogle spirituelle redskaber, der kan sætte gang i salgsflowet. Jeg har tilfældigvis noget erfaring i flytninger, og så har jeg lært at heale
huse. Min erfaring er, at jo mere energi man investerer i huset, også under
et salg, desto lettere bliver salgsprocessen.
For mig at se er boligen vores mest private livsvidne,
somme tider igennem hele og halve liv. Den ser, hører og oplever alt det, du
gør, også i dine mest intime og hemmelige øjeblikke. Jeg betragter derfor en
bolig som en organisme, der spejler og sender vores energi ud. Også den vi
helst ikke vil stå ved, eller som vi ikke engang er bevidste om. Så når der er
stagnation omkring et salg, er det vigtigt at få
afbalanceret husets vibration. Så kan det også bedre slippe jer og omvendt, og
nye købere kan komme til.
Har du nogensinde prøvet at træde ind i et
rum og mærke, at noget er off? Og bagefter får du at vide, at der lige har
været et skænderi? Eller at komme hjem til nogen, hvor der er en usagt kulde,
selvom det ikke er en fysisk kulde, og senere finder du ud af, at parret ikke
længere taler sammen? Hvis du har, ved du også, at vi sætter et energetisk
aftryk de steder, vi opholder os mest.
Det første og vigtigste er at bruge tid og nærvær til
at tage afsked med huset. Brug nogle aftener med ro til at træde ind i hvert
værelse, enten kan du stå i midten af rummet eller sætte dig et sted og lukke
øjnene. Tillad værelset at vise dig alle sine minder, de smukke og de svære. Det eneste, det kræver, er, at du er fuldt ud til stede i rummet, alene og i
stilhed, gerne med lukkede øjne. Hvis der ikke dukker minder op, så brug i
stedet tiden på at mærke taknemmelighed. Giv huset kærlighed tilbage, så alle områder
i boligen bliver fyldt med lethed.
Vend perspektivet
Ofte, når vi skal sælge, er vi fokuserede på, hvad og
hvor meget vi skal have ud af salget, men prøv at vende perspektivet. Hvad er
det, huset kan give de nye købere? Hvordan kan du gøre det så dejligt for dem,
at de ikke kan undgå at lægge mærke til det? Giver du et hus, der i det mindste
energetisk står bedre og stærkere, end da du overtog det? Det skaber ubalance at
ville have så meget som muligt for et hus, hvis man ikke samtidig viser
universet, hvor værdifuldt det er. Pas og plej dit hjem til det sidste. Husk
din have. Planter er levende væsener.
Skriv til Nillou
Har du et spørgsmål, som du gerne vil have hjælp til, så skriv til Nillou. Det kan være om karriere, kærlighed, familie, relationer eller andre problemer, du meget gerne vil have løst. Hver uge svarer hun på læsernes spørgsmål ved at trække tarotkort og bruge sit klarsyn.
Send din mail til knutzen@alt.dk
Spørgeren skal som minimum skrive sin dato for fødsel og køn + et uddybende personligt skriv om situationen, hvor man selv står følelsesmæssigt og konkret. Er der andre faktuelle forhold, der er relevante i fht dilemmaet, så tag dem endelig med i din mail. Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt på alt.dk.
Nillou Zoey Johannsen fik sit første sæt tarotkort da hun var 28 år og har de siden da fordybet sig i både astrologi og numerologi der har tråde til tarottens univers. Hun er uddannet journalist og har skrevet to romaner ved siden af sin spirituelle passion.
Jeg glemte at sige farvel til mine roser, da min
daværende mand og jeg blev skilt og solgte vores hus. I to år kunne jeg ikke
give slip på sorgen over vores hus, og jeg kunne ikke falde til ro i min nye
lejlighed. Først da det gik op for mig, at jeg bare havde forladt mine roser uden
et farvel, som jeg hver morgen kyssede og så ofte sad og drak min morgenkaffe
ved, kunne sorgen slippe mig.
Det er de færreste af os, der kommunikerer med
blomster og vægge, det er jeg klar over, men pointen er, at mens det er en
rigtig god idé at rydde op og sætte blomster i vasen, når der er fremvisninger,
så er den underliggende energi, absolut lige så vigtig. Så find din egen måde
at løfte husets vibration på. Små krystaller som rosenkvarts og bjergkrystaller
renser energierne og skaber balance, og kan med fordel stilles rundt omkring i huset.
Også selvom man ikke skal sælge. Jeg kan ligeledes anbefale en grundig tur med
hvid salvierøgelse i hele huset og i alle hjørner – og at der luftes godt ud
bagefter. Det renser også for tung eller stagnerende energi. Gør det gerne
flere gange.
Født i ildhestens år
Du er selv født i ildhestens år, og i år har du et
skæbneår. Det betyder, at skæbnen arbejder med dig, så jeg er slet ikke i tvivl
om, at I nok skal få solgt jeres hus, men det er en god idé at få det gjort i
et roligt og hjertefyldt tempo, så I ikke stryger af sted i fuld galop og ender
i noget, der ikke lige var drømmen.
Dine tarotkort er: Five of
Wands, 9 of Wands, The Magician og 6 of Swords.
Det tyder på, at der er noget konkurrence omkring jer.
Måske vil folk ikke betale prisen. Måske er det mere købers marked i jeres
område, og det gør, at dit eller jeres forsvar er oppe (9 of Wands). Jeg føler
mere end noget, at de 9 stave siger, at der er en smule stagnation omkring
hussalget. Så du kan med fordel tage skæbnen i egen hånd og sætte gang i at
løfte vibrationerne.
The Magician arbejder med alle elementer, og på den
måde får han drejet energien i den retning, han selv ønsker. Det er vigtigt, at
du selv tager affære og fokuserer på at skabe flow i huset. Lev i det, som om
det ikke er til salg. Gør de ting, du ellers ville: Vær i haven, og gød jorden
til de kommende købere. De 6 sværd siger, at I vil bevæge jer mod et bedre
sted, så snart I selv har sat gang i denne nye energi. Min umiddelbare fornemmelse
er, at I flytter fra Hjørring.
Jeg ønsker jer alt godt med salget.