-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
Lis Sørensen tager et år ad gangen: Mine glade 70’ere
Energien er ikke helt den samme som tidligere, men lysten til både at opleve noget og glæde sit enorme publikum med de gamle sange, er helt intakt hos Lis Sørensen.
Sidste år rundede Lis Sørensen de 70 år, og for at holde sig skarp brugte hun sommeren på at gennemgå en række kollegers sangkatalog for at give dem nyt liv i den omgang af ”Toppen af Poppen”, der i aften rundes af på TV 2 med hendes dag.
– Jeg sagde ja igen, fordi det var skideskægt første gang. Det udfordrer en på alle planer. Ens tvivl og nervøsitet. Man skal virkelig være til stede. Der er tv på hele tiden. Der tænkte jeg også lige, ”orker jeg det?” Men det er jo præmissen. Og siger man ja, siger man ja til det hele. Jeg trængte også lige til at komme ud af min komfort zone og spille med nogle andre, fortæller hun mens hendes øjne nærmest tindrer af intensitet.
Artiklen fortsætter under videoen:
Selv om hun i 2025 også kunne fejre sit 60-års scenejubilæum, nyder hun stadig at tage på landevejen.
– Det bliver aldrig kedeligt at køre ud og spille. Jeg elsker at komme ud og mærke publikum. Det rum, vi kan skabe sammen med sangene. Men jeg kan godt mærke, jeg skal hvile mig lidt mere ind imellem. Og det er også det, jeg har lyst til. Læse nogle flere bøger – jeg slapper lidt mere af.
Sideløbende med at hun arbejder på et nyt album, er hun også dykket ned i Sebastians samlede værker. I januar og februar skal de give en række koncerter, hvor de store sange bliver spillet med band og strygere i ryggen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Forberedelserne er ligesom genforeningskoncerterne med Anne Linnet, 72, og Sanne Salomonsen, 70, blevet en rørende tur ned ad Memory Lane.
– Sebastian var jo i gang, inden jeg selv begyndte at synge. Min eget liv passerer revy, når jeg gennemgår alt det, han har lavet. Der er jo også mange ting, jeg har været involveret i. Der var ”Skatteøen”, og vi lavede koncerter på Kronborg. Og jeg tror også, at vi var nogle af de første, der spillede i Det Kongelige Teater, hvor Sissel (Kyrkjebø, red.) også var med. Jeg glæder mig til at arbejde med ham igen. Årene er godt nok gået, men det er virkelig rart at se tilbage. Ligesom med Sanne og Anne, siger Lis, der nyder den rejse, som sangene i tilbageblikket sender hende ud på.
Artiklen fortsætter under billedet:
– Det er så svært at forklare, hvad det er. Man krydser sit eget spor og mærker forbindelsen til noget, der var engang, og også til en, man var engang. Man er stadig den samme og har de samme værdier, men man har jo bevæget sig gennem livet... Man har mistet, man har forladt, man har fået, man har skabt på vej gennem livets forskellige årtier. Nu er jeg nået dem med syvtallet, og jeg tænker, der er noget, jeg skal nå, inden jeg kommer til ottetallet. Men jeg tager et år ad gangen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Sønnen
skal giftes
Dagen før juleaften friede Lis' søn, Sylvester Sivertsen, 33, til sin mangeårige kæreste, den norske sangskriver Caroline Ailin, 36.
Parret, der bor i Los Angeles, har begge godt gang i karrieren og leverer hits til blandt andre Dua Lipa og Katy Perry.
Artiklen fortsætter under billedet:
Den store afstand gør det umuligt for mor og søn at ses til daglig, men når de endelig er sammen, er det på en meget intens måde.
– De var hjemme sidste sommer, og så har jeg været
derovre. Vi ser hinanden tre-fire gange om året. Man
kan sige, det er ikke meget, men når vi ser hinanden,
så er vi sammen i hvert fald fem eller seks uger. Så
slipper han ikke, siger Lis og fylder rummet med sin
hjertelige latter.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.