'Jeg føler mig kvalt i mit stendøde ægteskab'

"Jeg føler mig kvalt i mit stendøde ægteskab"

En læser følger sig kvalt i sit ægteskab med sin mand. Hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg tror simpelthen, at mit ægteskab er dødt, og at min mand og jeg ikke elsker hinanden længere. 

Jeg er i midten af 70-erne og har været sammen med min mand stort set hele mit voksne liv. Vi har børn og børnebørn og haft mange gode år sammen, men i dag er al lidenskab imellem os væk. 

Sådan har det været længe, og det kunne jeg nok godt leve med, hvis ikke det var fordi, at vores hverdag er fyldt med dumme konflikter og småsnerren, der dræner mig og gør mig ulykkelig. For ja, vi er ældre nu, men mens jeg er ivrig efter at få det bedste ud af det liv, jeg har tilbage, så virker det til, at min mand nærmest har givet op.