Kvinde med krøllet hår sidder ved et træbord i et lyst rum.

Jeg frygter gensynet med mine gamle gymnasiekammerater

En læser er inviteret til jubilæumsmiddag for sin gamle gymnasieklasse. Hun havde en svær tid i gymnasiet, og ved derfor ikke, om hun har lyst til at deltage. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Det er snart 30 år siden, jeg blev færdige med gymnasiet. 

Det er ikke en tid, jeg tænker tilbage på med glæde. Derfor var det også med blandede følelser, da jeg igen modtog en invitation til at deltage i en ”jubilæumsmiddag”, som et par af mine gamle klassekammerater har taget initiativ til. 

Det gjorde de også for nogle år siden, og her valgte jeg ikke at dukke op.

Sagen er, at jeg havde det virkelig dårligt med de fleste af dem, jeg gik i klasse med – hovedsageligt pigerne. Jeg klarede mig godt fagligt, men har nok altid været ret indadvendt og ikke dygtig socialt, og måske derfor blev jeg holdt udenfor. 

Jeg var aldrig inviteret med til før-festerne med de øvrige piger, og det var aldrig mig, de ville være i gruppe med – kun når det handlede om noget fagligt, kunne jeg bruges. Jeg har heldigvis senere fået et dejligt liv med børn, familie og et godt job, men at det skete, skyldes ikke mine gamle klassekammerater. 

Jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt jeg skal tage med? Jeg bor fortsat i samme område, så jeg støder nogle gange på et par af mine gamle skolekammerater, og vi hilser pænt, men gode minder har jeg som sagt ikke. 

Det er ovenikøbet en af de piger, jeg havde det sværest med, som er medinitiativtager til middagen. Noget i mig er nysgerrig på et gensyn, en anden del vil helst holde sig væk. Jeg er derfor så meget i tvivl. 

Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at lade nysgerrigheden vinde

Jeg synes da helt sikkert, at du skal lade din nysgerrighed vinde her. For hvad kan egentlig gå galt ved at gøre det? Du har et godt liv i dag, som du er glad for. 

Så skulle det værst tænkelige ske, og aftenen ende i den fiasko, du frygter, så er det jo bare at pakke sammen og skynde dig hjem til din dejlige havn. Og hvorfor skulle aftenen egentlig ende som en fiasko? 

Det er mange år siden, I gik i skole sammen, I var unge og sikkert også ret forvirrede dengang. I har heldigvis alle forvandlet jer til mere eller mindre fornuftige voksne mennesker nu, der sikkert godt kan finde ud af at have en sjov og festlig aften sammen.

Bliver du derimod hjemme, så lader du de mørke skyer fra din fortid blive i hængende, og dermed får de lov til fortsat at fylde. Du vil således fortsat identificere dig med hende, der blev holdt udenfor af de andre, men hende er du jo absolut ikke længere, for du har et rigt liv, og du klarer dig godt, det vil ingen kunne tage fra dig.

Det er jeg også ret sikker på, at ingen vil forsøge på at gøre. For som sagt, I er voksne nu, og sunde, glade voksne mennesker mobber ikke og holder ikke hinanden udenfor. 

Det tror jeg helt sikkert heller ikke, at dine gamle skolekammerater vil kunne finde på at gøre. De vil bare blive glade for at se dig, og får I et par glas vin, så kan det også være, at I lige får talt lidt om, hvordan du og du havde det dengang – hvis du altså har lyst til det. 

Så find den fine kjole og dit gode humør frem. Vi fortryder sjældent, det vi gør, men netop det, vi ikke gør. 

Det gælder også her, så se bare at komme afsted, så du også langt om længe kan få vinket farvel til den lidt kanøflede pige, du ikke længere er.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.