Anny blev konfirmeret i 1965 – og hendes kjole kostede ”kun” 99 kroner

Jeg boede hos mine bedsteforældre, indtil jeg skulle i skole. Min mor havde fået mig som 18-årig, og jeg tror, hun ville kompensere ved at give mig en stor fest. 

Jeg har stadig hendes noter om festen; hun har skrevet, at den skulle være så fin, for jeg var hendes et og alt. Det har hun aldrig sagt til mig, så festen var nok hendes måde at vise det på.

Min familie var troende, men det var ikke noget, vi talte om. Min mormor lærte mig at bede Fadervor, og det var min tilgang til kirken. Dengang blev alle konfirmeret, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen ikke ville konfirmeres – men jeg synes faktisk, det er et tegn på modenhed, når unge i dag selv bestemmer.

Min kjole kostede 99 kroner, og det havde min mor ikke råd til. Hun havde sparet op til min konfirmation i flere år, for der skulle ikke mangle noget, selv om hun var eneforsørger. 

Hun og min stedfar var ikke gift, så hun betalte selv. Jeg havde selv sparet 100 kroner op, hvilket var mange penge i 1965, og dem brugte jeg på kjolen. Jeg blev permanentet for første gang af en storesøster til en af mine klassekammerater, som var frisør. Jeg så forfærdelig ud med det hår. 

LÆS OGSÅ

Bør jeg kontakte konen til ham, jeg var utro med?

Kvinde fortryder forholdet til en gift mand og vil advare hans kone. Læs, hvad familieterapeut Stine Hagen svarer.

Der var seks andre konfirmationer i familien det forår, så min blev flyttet til en anden dato, så jeg blev ikke konfirmeret samme dag som mine klassekammerater, og det var jeg noget træt af.

Jeg blev konfirmeret om formiddagen, og derpå spiste vi frokost hjemme. Min mor havde bestilt en fotograf, som kom og tog billeder. 

Efter frokosten kørte vi 50 kilometer op til min mormors grav. Jeg havde sådan en fin håndbuket med i kirke, og den ville jeg lægge på graven, fordi hun var det menneske på jorden, som har givet mig allermest kærlighed.

Til festen fik vi suppe, tarteletter, steg og is i kræmmerhus med blandet frugt. Og vin til maden, hvilket ikke var så almindeligt. Det var under øl-strejken, og der var rationering på øl, men til natmaden fik gæsterne én øl. 

Det er der nok mange af mændene, som husker min konfirmation for. Festen blev holdt på Hotel Park i Aalborg, og vi var 46 gæster, herunder min klasselærer og hans kone. Han holdt en flot tale og sagde, at det var første gang, han var blevet inviteret til konfirmation hos en af sine elever.

Min mor var ikke vant til at sige noget i forsamlinger, og jeg var benovet over, at hun holdt en tale, men også lidt flov over at al den ros. Jeg har stadig talen, og når jeg læser den i dag, kan jeg se, at det er en rigtig fin tale. 

Den begynder med, at nu gik jeg ind i de voksnes rækker, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg nok ikke slap for opvasken. På den måde var konfirmationen ikke skelsættende, for jeg fortsatte i skolen. Vi følte os dog så voksne, at vi på blå mandag bestilte kakaolikør til vores dessert, og det fik vi. 

Tjeneren tænkte nok, at vi ikke døde af at få én kakaolikør.

Jeg holdt blå mandag med en veninde. Vi var i Aalborg Zoologiske Have og mødte senere min fætter fra Aarhus og hans ven, som vi spiste middag med. Så var det ellers rundt og bruge nogle af sine penge og i Tivoli om aftenen. 

Jeg fik 650 kroner i konfirmationsgaver og brugte dem til en ny cykel og en transistorradio, så jeg kunne høre Radio Luxembourg.

LÆS OGSÅ

Keld Heick blev fristet af en anden kvinde – men én tanke fik ham til at bremse op

I forbindelse med et spillejob blev Keld Heick fristet af en anden kvinde, selvom han var gift. Men han stoppede sig selv i tide, da han blev ramt af en vigtig tanke.