Sterna blev konfirmeret for 78 år siden – og hun har stadig gaven fra sin far

Min far og mor blev skilt fire år før min konfirmation, hvilket var ualmindeligt dengang. 

Da jeg blev konfirmeret, arbejdede min mor på fabrik og havde ikke mange penge, men da jeg var den ældste af mine fætre og kusiner, betød det meget for hende, at jeg fik en fin fest – men hun var nødt til at låne mine konfirmationspenge for at betale for den. 

Det var efter krigen, så der var mangel på meget, men hun kendte klædehandleren og fik noget fint tungt, blank silke under disken.

Konfirmationskjolen og min andendagskjole blev syet af en syerske. Jeg havde fået håret sat med en sløjfe og følte mig meget fin. Kjolen blev bemærket af de andre, og i skolen sagde min lærer, at jeg skulle spille prinsessen i skolekomedien, fordi jeg havde sådan en fin kjole. 

Så det gjorde jeg i en forestilling, som hed 'Prinsessen', som ikke ville spise havregrød. Jeg tror, min mor var stolt over, at kjolen blev brugt i forestillingen.

Vi var kristne og bad vores Fadervor, før vi skulle sove. Min mor gav mig 'Det Nye Testamente' og en salmebog med mit navn trykt i guld. 

Den havde jeg med i kirken sammen med en buket. Festen blev holdt i vores toværelseslejlighed, og vi var 10-12 personer. Min mor havde inviteret min tidligere klasselærer og hans kone, hvilket var normalt dengang; resten var familie. 

Klasselæreren holdt tale, og der var flere sange, for det var mere almindeligt med lejlighedssange end taler. Min mor havde sagt, at jeg skulle rejse mig og sige tak. Jeg rystede over det hele, men fik da sagt det, jeg skulle.

Vi havde en kogekone til at lave maden. Det må have været suppe, steg og is, og der var sodavand på bordet, for man fik ikke vin dengang. Vi holdt også blå mandag, hvor vi vist bare tossede rundt, men vi drak ikke eller brugte en masse penge.

Jeg havde fået en fin kjole i bordeaux, og min mor købte en frakke i samme stof. Nogle holdt andendagsgilder, og vi var nok mere barnlige dengang, men jeg kan dog huske én, hvor vi sad i rundkreds, og til sidst fik man et kys af en eller anden.

Jeg følte mig nu ikke mere voksen efter konfirmationen, for jeg fik ikke lov til mere. Jeg måtte først gå ud at danse, da jeg blev 18 år.

Min far forærede mig en fyldepen og et sølvsæt med en børste, spejl og klædebørste. Jeg har det stadig i dag. Min mor var fjendtlig over for ham, så han var ikke med, men i stedet holdt han og hans nye kone en konfirmationsfest for mig senere, hvor jeg også havde min kjole på. 

Det var højtideligt, og gæsterne kom langvejs fra. Til festerne fik jeg også 250 kroner, to smykkeskrin og smykker. Flere af mine spejderkammerater og skoleveninder gav mig telegrammer med et par kroner i. 

Min mor gav mig tøjet, festen og et kors. Jeg havde aldrig fået smykker før og bruger dem stadig. Jeg har stadig mange af mine gaver, for det er dejlige minder. 

I dag får konfirmanderne typisk 20.000 kroner, som de bruger på en computer eller racercykel, men når de fylder 50, har de ingen minder tilbage fra deres konfirmation.

Jeg har ikke børn, men har været med til mine nevøers og niecers konfirmationer. Min yngste nevø er 30 år, og da han begyndte til konfirmationsforberedelse, var han den eneste, der kunne Fadervor. 

Præsten spurgte, hvem der havde lært ham den, og han svarede, at det havde hans faster.