Denne serie lander på Netflix i morgen - og den bør du virkelig se, mener kulturredaktøren

Denne serie lander på Netflix i morgen - og den bør du virkelig se, mener kulturredaktøren

Det er aldrig for sent at blive au pair. Ny Netflix-serie har premiere d. 29 april, og kulturredaktøren mener, at den bør du se!

ALT for damerne logo

Streaming

Det er aldrig for sent at blive au pair

Agneta på 49 år keder sig i sit liv og i sit ægteskab, der er gået i stå – more or less. For mens hendes mand har fundet mening med livet gennem isbade og lange cykelture, har Agneta mistet sin gnist. 

Hvad skal hun nu? Agneta har dog altid elsket Frankrig med alt, hvad det indebærer af oste, vin og romantik. Au pair blev hun aldrig, da hun var ung i hvert fald ...

For da Agneta ser en ”au pair søges”-annonce med et job i Frankrig for at passe den svenske dreng Einar, slår hun til. Men Einar viser sig at være en begyndende dement ældre excentriker på et slot, og Agneta bliver pludselig en del af en flok kloge og kærlige sjæle, der har fundet hinanden i et normbrydende fællesskab. 

Sådan kan en familie måske også se ud? Agneta, der får vendt op og ned på sit verdensbillede, spilles vidunderligt af Eva Melander og ”drengen” Einar af Claes Månsson, begge erfarne kræfter fra svensk film og tv gennem mange år, og vi glæder os til serien fuld af tør, svensk midtlivskrise på smukkeste vis tilsat fransk flirt og finurlighed.

”Je m’appelle Agneta” har premiere på Netflix 29. april