Ældre kvinde ligger i hængekøje i haven og læser en bog.

International bestseller er her nu endelig på dansk: Her er 4 nye bøger, du bør læse

Læsehjørnet: 4 nye bøger anbefalet af bodredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Roman

International bestseller

”Resten af livet”, Roberta Recchia, 
Grønningen 1, 352 sider, 300 kr.

Rom i 1950’erne. Marisa og Stelvio forelsker sig vildt og bliver gift. År senere findes parrets højtelskede 16-årige datter brutalt myrdet, og tragedien får forældrenes forhold til at gå i opløsning. 

Ingen ved, at datterens kusine var til stede på natten for drabet, men hun får siden hjælp til at opklare mysteriet og måske finde gerningsmændene. Herefter kan familiens helingsproces begynde. 'Resten af livet' er italienske Roberta Recchias store gennembrudsroman. 

Den er udkommet verden over, og i 2027 kommer opfølgeren på dansk.

'Resten af livet', Roberta Recchia, Grønningen 1, 352 sider, 300 kr.

Parforhold

”Kærester med vilje”, Ulla Hinge Thomsen og Thomas Tiedje, 
Gads Forlag, 152 sider, 200 kr.

Hvordan skaber man et godt parforhold, der også holder i længden? Det bliver du klogere på i denne humoristiske og inspirerende samtalebog om kærlighed som et aktivt valg.

'Kærester med vilje', Ulla Hinge Thomsen og Thomas Tiedje, Gads Forlag, 152 sider, 200 kr.

Selvbiografi

International bestseller er her nu endelig på dansk: Her er 4 nye bøger, du bør læse

Efter 17 romaner har Benn Q. Holm rettet blikket mod sig selv og sin samtid. En utraditionel selvbiografi, der tager udgangspunkt i alfabetet, når forfatteren fortæller om sit liv fra A til Å.

'Ankomster og afgange', Benn Q. Holm, Alpha, 278 sider, 300 kr.

Roman

”Arbejderhjerte 2”, Carl Frode Tiller, Gutkind, 381 sider, 300 kr.

Fortsættelsen af historien om Trond. En midaldrende mand, der ikke længere genkender sig selv eller det land, han kommer fra. En historie om fællesskab i alle dets former.

'Arbejderhjerte 2', Carl Frode Tiller, Gutkind, 381 sider, 300 kr.