Ghita Nørby vil bryde tabu: ”Jeg har gjort det i mange år”

Skuespiller Ghita Nørby kan godt tage sig selv i at være meget hurtig til at handle på sine impulser og svare på noget, inden hun får tænkt konsekvensen til ende.

Det fortæller hun i podcasten ”Mit Yngre Jeg,” hvor hun også kommer med et eksempel:

– Da Lone Hertz var lærer på Statens teaterskole var jeg en kort overgang lærer derude i oplæsning. Og så gik jeg op til Lone og sagde, at jeg gerne ville gå min vej, fordi der er ingen, der gider at høre efter. Og så kommer eleverne altid for sent, og det gider jeg ikke. Fordi filmbussen er kørt, så man skal være der til tiden. Færdig. Jeg vil ikke være her.

Så var beslutningen taget, og Ghita Nørby forlod sin post som lærer umiddelbart efter.

Selvom hun stadig i dag mener, at det manglende samarbejde fra elevernes side gjorde det umuligt for hende at gennemføre undervisningen, så erkender hun, at hun i nogle tilfælde handler for hurtigt.

– En gang imellem er jeg også for hurtigt. Det er jeg. Og så må jeg gå lidt tilbage og sige, ”nej, skal vi ikke lige tage det op igen, fordi jeg var for hurtig der.” Det er sådan en ting, som jeg har prøvet på at lære, siger hun og forklarer, at det også er noget, hun har arbejdet på sammen med sin psykolog.

– Jeg holder meget af at gå til psykolog. Det har jeg gjort mange, mange år af mit liv. Jeg har en vidunderlig psykolog. Og han siger til mig ”Ghita, når du får et spørgsmål, så lyt til spørgsmålet. Træk vejret, tænk dig om og svar.” Men tror du, jeg kan lære det? spørger Ghita retorisk og svarer selv:

– Jeg kan ikke. Jeg kan ikke lære det. Jeg svarer lige med det samme. Jeg kan ikke den der kunst der. Jeg ville ønske det, for det er jo klogskab bestemt. Man skal lige lade et spørgsmål snore lidt i kroppen og i hovedet, før man svarer. Men der bliver jeg virkelig overrumplet af mig selv. Det er en form for spontanitet, hvis man skal udtrykke det positivt, og ellers er det jo faktisk dumhed, siger hun og griner. 

Ikke et tabu – men et tilskud til tilværelsen

Første gang, Ghita Nørby gik til psykolog, var hun ganske ung. Og siden har hun oplevet det som en meget værdifuld oplevelse.

– At finde en god psykolog, som man kan grine med, og som man kan snakke med – altså, det er et tilskud til din tilværelse og til din forstand. Og nogle gange, når jeg nu er så gammel, som jeg er, så oplever jeg jo selvfølgelig hele tiden ting, og nogle ting, jeg ikke forstår og sådan noget. Og så ringer jeg til min psykolog og siger ”Nu står jeg igen i et eller andet vakuum af spørgsmål.” Og så finder vi en tid, og så snakker vi om det, siger hun.

For hende er der absolut ingen skam i at gå til psykolog – men hvad, man taler med sin psykolog om, kommer ingen andre ved, mener hun.

 – Den hemmelighed, man har med sig selv og sin psykolog, den synes jeg er fin. Det kommer jo ikke andre mennesker ved end jer. Men for mig er det ikke nogen hemmelighed at gå til psykolog, fordi jeg har lært så kolossalt meget af det. Så hvorfor skulle man ikke være åben over for det?