De fleste katteejere kan skrive under på, at det bånd, de har til deres kat, er helt unikt. En kat er for mange den bedste udgave af sig selv, når den er sammen med sin ejer, som den kender allerbedst.
Men mennesker er sociale væsner, og til tider står vi i situationer, hvor vi skal bringe nye mennesker ind i vores hjem. Spørgsmålet er så, hvordan hjemmets lille behårede beboer har det med, at nye mennesker indtager dens territorium.
Særligt hvis det er en person, vi ved kommer til at besøge hjemmet ofte, som fx en ny kæreste, en ny ven eller sågar en ny baby, så er det vigtigt for os, at katten tager godt imod dem.
Michelle Garnier, der har været katteadfærdsspecialist i 16 år, kommer med nogle gode råd til, hvordan man bedst muligt sikrer et godt første møde.
Føler en kat ubehag, når nye mennesker besøger hjemmet, så er der nogle klare tegn på det, forklarer Michelle Garnier.
– Det kan være, at katten trækker sig eller holder sig tilbage, i stedet for at den viser sit normale jeg, hvor den kommer frem og siger hej. Det kan også være, at den kommer frem og hvæser, for eksempel.
Kan en kat føle jalousi?
Bringer du et nyt menneske hjem, så kan en kat godt udvise en adfærd, der for os mennesker kan ligne jalousi.
Michelle Garnier hører til den skole, der siger, at dyr har grundlæggende følelser som angst, frygt, kærlighed og omsorg.
Men når det kommer til jalousi, har vi at gøre med en kompleks følelse. Michelle Garnier forklarer, at der ofte sker det, der hedder antropomorfisme – altså at mennesker tillægger dyr nogle menneskelige egenskaber eller følelser, de ikke har. Jalousi er ikke en afgrænset følelse, man kan tillægge katte. Hun forklarer i stedet, hvad det er, der sker inde i katten, når fremmede mennesker træder ind i dens hjem.
– En kat – og dyr generelt – er angst for, at mennesket forlader den. Den er angst for, at den ikke får mad nok. I så fald vil den komme til at mangle noget, der kan være livsnødvendigt, og så dør den.
– Katten har et forhold til sit menneske, som er baseret på overlevelse. Den kan derfor have den følelse, at hvis mennesket går fra den, eller hvis mennesket kigger på andre, eller hvis der kommer gæster på besøg, så dør den. Det kan få den til at gøre ting, som er uhensigtsmæssige.
Hun forklarer, at det handler om det særlige forhold, der er mellem en kat og dens ejer. Udover at der er mange følelser involveret i det forhold, katten har til os, og omvendt, så er katte også meget afhængige af mennesker.
– Det er ikke en ligeværdig relation, vi har til vores dyr. Vi skaber betingelserne. Vi bestemmer, hvornår de skal spise, hvad de skal spise, hvor deres ting skal være, hvilke omgivelser de befinder sig i.
Hvad kan man gøre?
For at undgå, at katten får en frygt for, at den bliver forladt og dermed kommer til at mangle sit livsgrundlag, når fremmede indtager dens hjem, så er det vigtigt, at kattens basale velfærd er på plads.
Derfor er det i første omgang nødvendigt at sikre sig, at katten får mad nok, at den får den rigtige mad med nok proteiner, at den har mulighed for at bevæge sig frit, at der er vand til stede, at kattebakken er ren, og at katten har mulighed for at få fred og ro.
– Det starter i vores forhold til dyrene. Varetager vi velfærd, mindsker vi gevaldigt chancerne for, at katten vil udvise en adfærd, der i vores øjne ligner jalousi.
Hvordan introducerer man et nyt menneske?
Når kattens velfærd er på plads, så er der også nogle konkrete strategier, man kan bruge for at sikre sig, at katten introduceres til det nye menneske bedst muligt.
Den første er at træne kattens sociale behov.
Det kan man blandt andet gøre ved at invitere det nye menneske sammen med et menneske, katten kender i forvejen og godt kan lide.
– Måske katten ikke er særlig vild med mange mennesker, men man kender i hvert fald en eller to, som den godt kan lide. Derfor kan man med fordel lade den nye kæreste komme sammen med de mennesker, fordi så vil katten associere de mennesker, den elsker, med den nye, den ikke kender endnu.
Det kan også være, man skal vænne katten til, at et nyt slags menneske pludselig dukker op i hjemmet.
– Måske katten kun kender kvinder, hvis der aldrig kommer mænd i hjemmet. Pludselig kommer der en mand konstant, og katten er ikke særlig vild med mænd, så her skal man arbejde for, at katten bedre kan lide mænd.
– Hvis katten aldrig nogensinde har mødt børn, så skal man gøre noget ved det i forvejen, så den tilvænnes noget nyt.
Hvordan vænner man så katten til noget nyt?
Michelle Garnier forklarer, hvordan mange af os er vanemennesker; det er de færreste, der konstant flytter rundt på møblerne eller får en ny gæst hver dag. Man spiser på bestemte tidspunkter, fodrer katten på bestemte tidspunkter, arbejder otte timer om dagen.
Det smitter af på katten.
– Vores dyr er, ligesom vi er. Bliver vi mindre smidige i vores sind, så gælder det samme for dem, fordi de får aldrig nye input, når det hele er det samme.
– Hvis vi lever et liv, hvor det kun er vaner hele vejen igennem, så kan jeg godt forstå, at katten får det skidt ved forandring. For det er jo en omvæltning.
Derfor skal man gerne forberede dyr på forandringer.
– Det kan være ved, at man fx starter med at flytte en stol. Gør man kattens hjem mere smidigt, så man også gør katten lidt mere smidig og dermed hjælpe den med at være mere rummelig. Vi hjælper den til at forstå, at verden ikke er farlig, og at man sagtens kan bryde vanerne ved fx at få nye gæster, uden det bliver en katastrofe.
Vær opmærksom på din egen adfærd
Michelle Garnier understreger, at hvorvidt kattens første møde med et nyt menneske går godt eller dårligt, afhænger af, hvordan dens ejer selv føler om det.
– Vores dyr forstår ikke det, vi siger til dem. De forstår kun vores adfærd. Og det betyder, at hvis vi er meget bange for, hvordan katten tager imod det lille, nye barn eller den nye kæreste, så bliver katten bange. Den spejler os. Hvis vi tror på, at det går skidt, så er der stor chance for, at det kommer til at gå skidt.
– Den kigger på dig. Den kan lugte, at du udskiller stresshormoner, og det tolker katten som, at der er potentiale for fare, og så reagerer den.
Hun understreger, at man ikke bare kan lade som om, at man ikke er bange. Den kan fornemme det alligevel. Derfor starter det faktisk med, at man arbejder på at overbevise sig selv om, at det nok skal gå godt.
– Den sanser det, fordi det er deres måde at kunne overleve på – ved at sanse verden. Det skal være ægte. Det gælder om at udstråle selvsikkerhed. Vi skal være sikre på, at det nok skal nok gå godt, og så er der stor chance for, det skal nok gå godt.
Michelle Garnier
- Katterådgiver og adfærdsterapeut med speciale i katte
- Uddannet holistisk katterådgiver i 2010
- Har udgivet en bog om klikkertræning til katte
- Har castet og trænet katte til film og reklamer
- Har selv to katte, en norsk skovkat og en langhåret orientaler, og har haft i alt syv katte inden da.