Annas kat kom hjem efter seks år på flugt: ”Jeg troede, nogen lavede sjov”
Anna troede, hun blev udsat for en dårlig spøg, da kvinden i telefonen sagde, at de havde fundet hendes kat – for det var jo usandsynligt, eftersom han havde været forsvundet i seks år.
Mikael SvenssonMikaelSvensson
Da Anna Perssons kat, Kajsa, fik fem killinger, valgte hun og familien at beholde to. Resten blev givet væk. De to, hun beholdt, var hunkatten Busan og hankatten Mozart.
Familien bor på landet, og kattene fik lov til at bevæge sig frit udenfor. Mozart plejede derfor nogle gange at tage lange ture.
– Han kom altid tilbage, eller så fandt vi ham et eller andet sted, fortæller Mozarts ejer, 50-årige Anna Persson.
Men i efteråret 2019 forsvandt han sporløst.
Familien kørte rundt og ledte. De spurgte naboer, om de havde set en gul, langhåret kat. De ringede også til Dyreværnet. Mozart var både kastreret og chippet.
Der var dog intet, der bragte dem tættere på at finde Mozart, og familien mistede håbet.
– Jeg gav ikke op, men jeg troede, at der var nogen, der havde taget sig af ham, fordi han er så social, siger Anna.
Månederne gik, og der var stadig intet nyt. Derfor begyndte Anna at tvivle på, om de nogensinde ville få Mozart at se igen.
– Håbet forsvandt. Vi kiggede på et billede af ham, som vi havde stående på en hylde, og vi mindedes, hvor fin han var.
Årene gik, og familien havde afklaret sig med, at en los kunne have taget Mozart, eller at han var blevet kørt over af en bil.
Annonce
Men en novemberaften sidste år ringede Annas telefon. Det var fra Dyreværnet.
De havde fået Mozart indleveret.
Selv Mozarts mor Kajsa, til højre, er glad for, at hun har fået sin katteunge hjem.Foto: Privat
Fandt katten efter seks år
Anna troede ikke sine egne ører.
– Det var mere end seks år, siden Mozart forsvandt, og jeg syntes, det lød usandsynligt. Jeg troede, det var nogen, der lavede sjov med mig. Men kvinden, der ringede, sagde, at alle oplysningerne passede, også udseendet. Da hun sagde, at han havde sorte prikker på næsen, var jeg ikke i tvivl. Det var Mozart!
Derfor råbte Anna ivrigt efter sin 21-årige datter Julia, som befandt sig på førstesalen i familiens hjem.
– Hun troede, der var sket noget alvorligt med mig, fordi jeg råbte så højt, griner Anna, som tog Julia med sig og kørte til kattehjemmet, hvor Mozart boede midlertidigt.
Det blev et rørende gensyn med det forsvundne familiemedlem.
– Vi kunne se med det samme, at det var Mozart. Han var lidt forsigtig i starten, men han kom hurtigt hen og viste, at han kunne genkende os.
Holdt til fem kilometer væk
Annonce
På trods af at Mozart havde været på flugt så længe, var han i god stand. Da han kom hjem, tog det heller ikke lang tid, før både Busan og den nu 13-årige mor Kajsa bød ham velkommen.
Mozart havde de seneste år opholdt sig i et sommerhusområde fem kilometer fra familiens hjem. En kvinde havde fodret og taget sig af ham i den tro, at det var en nabos kat. Da det viste sig, at det ikke var tilfældet, afleverede hun ham til Dyreværnet.
De første uger efter hjemkomsten fik Mozart, som var blevet ti år, udgangsforbud.
– Så forsynede vi ham med en GPS rundt om halsen, i tilfælde af at han begav sig ud på nye eventyr.
Denne artikel er publiceret første gang hos hemtrevligt.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.