Må man sørge over et kæledyr? Hundepsykolog er ikke i tvivl

"Det er vel bare at skaffe en ny?" Den replik kommer sandsynligvis kun fra en person, der aldrig har sørget over en elsket hund eller kat. I dag viser forskningen nemlig, at sorgen og smerten ved at miste et kæledyr kan være lige så stærk, som når du mister en pårørende.

For nestoren inden for hundepsykologi, Anders Hallgren, er det ingen nyhed. Allerede i 80'erne lavede han en undersøgelse sammen med Örebro universitet, der viste det samme.

Ikke socialt accepteret at sørge et kæledyr

– Sorgen efter en hund kan være svær, sort og dyb. Det er ikke "bare en hund", der er gået bort, det er et kært familiemedlem. Jeg ved jo af egen og andres erfaringer, at sorgen, når ens hund dør, er lige så stærk, som når en nær menneskelig pårørende går bort. Trods det er det ikke lige så socialt accepteret, siger Anders Hallgren og fortsætter:

– Der er nogle, som mener, at det er mere rigtigt at sørge over et menneske end et dyr. De har simpelthen ikke forstået, at når man er blevet berøvet en kær ven, er sorgen den samme – uanset om det gælder en pårørende eller et kæledyr. Båndene af kærlighed, venskab og samhørighed, der er blevet klippet over, var lige så stærke.

En enorm tomhed

Da forfatteren Göran Greider mistede sin hund Stina, en engelsk springer spaniel, var han ikke forberedt på, hvilke stærke følelser der ville opstå.

LÆS OGSÅ

Hundepsykologen Anders Hallgren: Denne fejl skal du som hundeejer undgå

Allerede som barn vidste hundepsykologen Anders Hallgren, hvad han ville med sit liv. I en tid, hvor straf og disciplin var normen, kæmpede han for en blidere form for hundetræning. Her giver han gode råd til, hvordan man håndterer de mest almindelige problemer med hunde.

– Det blev en enorm tomhed. Selvom jeg intellektuelt forstod, så var jeg alligevel ikke forberedt. Det var som at stå foran en afgrund, som du ikke vidste fandtes. På en eller anden måde er du jo vokset sammen med din hund, den er så stor en del af din hverdag.

Han skrev en bog om livet med sin hund, 'Stinas bedste ven', og det blev en del af hans sorgarbejde.

– Jeg synes, at man skal få sørge over sin hund helt ubegrænset. Jeg tror, det er vigtigt at leve sine følelser ud. Du skal gå til bunds med dem for at kunne bevæge dig opad, siger Göran Greider.

Samtidig kan han forstå, at man kæmper med dårlig samvittighed over at sørge så meget over et dyr.

– Sådan følte jeg med Stina. Hvordan kan jeg være så ked af en hund, når mennesker flygter fra krig i Ukraine? Men jeg tror alligevel, at det er vigtigt at tillade sig selv at føle sorg. At vi mennesker føler empati for en anden art er på en måde noget grundlæggende i vores natur.

Lykkehormoner fra kæledyr

Da Stina døde, kaldte Göran Greider det for et "fjortenårigt, dybt venskab, der var forbi", og i dag har vores kæledyr fået en til tider næsten ophøjet betydning. Hundene skal kunne komme med på restauranter og private middage, katte får luksuriøs specialkost og dyrt legetøj, og vi tillægger dem gerne menneskelige egenskaber som klogskab, troskab og empati. 

Men samtidig er der mange studier, der viser, hvad vores kæledyr kan give tilbage i form af selskab, motion (hunde i hvert fald) og forskellige lykkehormoner, der udskilles, når du hygger med dit kæledyr. Båndet mellem et dyr og menneske er simpelthen dybt indvævet i vores hverdag på en måde, som få relationer mellem mennesker er.

Støttesamtaler for dem, der sørger over et kæledyr

Irja Wikström er diakon, og hun oplever, at mange længes efter at sørge over deres dyr – både gennem samtaler, men også i kirkerummet. Da hun opfordrede kæledyrsejere til at søge støttesamtaler, blev hun overvældet med bookingforespørgsler. De personer, som henvendte sig, ønskede at tale om deres sorg. Efterhånden arrangerede hun også møder i kirken, hvor kæledyrsejere kunne medbringe fotos, tænde levende lys og deltage i en mindeceremoni.

– Følelser er en del af vores liv, og sorg opstår efter, at vi har mistet nogen, vi elsker. Det er utroligt vigtigt, at vi får mulighed for at udtrykke det, siger Irja Wikström, som selv mistede sin kat, da den kun var lidt over et år.

– Det var en utrolig sorg og tomhed, og det var meget smertefuldt, at hun blev alvorligt syg og i en så ung alder.

Tag sorgen alvorligt

Irja Wikströms råd er at tage sin sorg alvorligt.

– Lad ingen stresse dig i din sorgproces. Lad det tage den tid, du har brug for. Fjern fx ikke et kradsetræ eller en hundekurv. Lad det blive og tag det i dit eget tempo. Der er ingen skabelon for, hvordan sorgen skal se ud, eller hvor lang tid den må tage, siger hun og fortsætter:

– Har man aldrig selv levet tæt på et dyr og haft en nær venskabsrelation, så forstår man ikke rigtig, hvad det kan indebære, når det forsvinder. At sige ”nu må du tage dig sammen, dyr dør jo hele tiden”, er hverken indfølende eller hjælpsomt.

Anskaf ikke en ny hund med det samme

Anders Hallgren har skrevet en hel bog om sorgen efter en hund, 'Farvel til en ven'. Der deler han ud af råd og personlige erfaringer. Han understreger også, at det er vigtigt at bearbejde sorgen, ellers vil den aldrig forsvinde fra hjertet eller tankerne.

– Det er ikke skamfuldt at sørge over et dyr, det er et sundhedstegn, at man bliver ked af at miste en kær ven. Vær i stedet stolt over, at din hund betød så meget for dig, siger han.

Han mener ikke, at det er en god ide at anskaffe en ny hvalp hurtigt efter, at din hund er død. Anders Hallgren kalder det for en 'desperationshund'.

– Dit hjerte er stadig såret af tabet, og det er svært straks at overføre sine følelser til et nyt dyr. Det er både forkert mod dig selv og mod nyankomne. Få klarer den balance. Du kan i stedet prøve at tage dig af en andens hund midlertidigt og mærke efter.

Anders Hallgrens elskede hund Macho, en blanding af chihuahua og pincher, døde for fire år siden, og han har ikke ønsket at få en ny.

– Nej, jeg var så fortvivlet ked af det, da han døde. Efterfølgende havde jeg i lang tid mareridt om hans skrig, da dyrlægen stak forkert med sprøjten, han fik for at falde i søvn. Jeg orker ikke sådan en sorg igen.

Denne artikel er publiceret første gang hos Hemtrevligt.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Det jeg så i nabohaven, ændrede alt mellem min mand og mig

Einar og jeg var gift i 20 år. Næsten lige så længe bar han på en hemmelighed, som til sidst førte til, at vi gik fra hinanden.