Hundepsykologen Anders Hallgren: Denne fejl, skal du som hundeejer undgå

Så snart Anders Hallgren ser mig og min hund, går han ned på knæ, vender hovedet væk og taler med en lys, blid stemme.

Min hund Monika, som kan være lidt tilbageholdende over for fremmede, ser ud til at synes, at dette er et yderst sympatisk menneske, og går straks hen til ham med logrende hale. Efter at Anders Hallgren har hilst på Monika, hilser vi mennesker på hinanden, og så tager vi en tur i parken.

– Jeg er uddannet humanpsykolog, men har aldrig arbejdet med mennesker. Jeg ville i stedet hjælpe hunde. Vores adfærd ligner hinanden, og 75 procent af vores gener er fælles, siger Anders, mens han holder min hunds snor.

Han går langsomt, stopper op med jævne mellemrum for at tale med mig og lader Monika udforske omgivelserne i fred og ro. Ingen stress her.

– Jeg har set hundeejere, der først står stille og lader deres hund snuse i jorden, men efter et stykke tid irriteret trækker hunden væk fra lugtstedet, som om de mener, at hunden har spildt for lang tid på at snuse. På gåturen skal du lade hunden udføre sine vigtige undersøgelser af omgivelserne. Det er jo hundens gåtur, ikke din!

Anders Hallgrens metoder

Anders Hallgren anses for at være verdens første hundepsykolog, efter at han i begyndelsen af 1970'erne introducerede faget i Sverige. Han har viet sit liv til at hjælpe ”problemhunde”, og konceptet var banebrydende.

LÆS OGSÅ

Problemer med din hund? Her er løsningen på de mest almindelige udfordringer

En hundepsykolog deler sine bedste tips til, hvordan du håndterer de syv mest udbredte udfordinger med vores firbenede venners adfærd.

De innovative, blide og positive træningsmetoder, som han engang introducerede, bruges nu over hele verden. Senest har han udgivet sin 37. bog, "Fra kontrol til samarbejde – lad hunden vise vejen".

– I starten mødte jeg hård modstand, da jeg sagde, at hundetræning burde bygge på kommunikation og forståelse mellem menneske og hund i stedet for traditionelle metoder med dominans, straf og disciplin.

Anders Hallgren, der i dag er 83, fortæller om, da han i 70'erne holdt foredrag for hundetrænere, og en mand kom hen til ham, bleg i ansigtet og med knyttede næver.

– Han syntes, det var vrøvl, at jeg mente, man skulle rose hunde og give dem godbidder under træningen. Han var meget tæt på at slå mig ned. Det har været et gennemgående træk i min karriere, at jeg har sagt noget, der går imod strømmen, og et antal år senere viser det sig, at jeg har haft ret. Det føles godt, siger han og fortæller, at hundeverdenen længe har været opdelt i to lejre, ”de bløde” med positive metoder og belønning i form af godbidder og ”de hårde” med traditionel opdragelse, korrektioner og straf.

– Desværre går begge metoder ofte ud på, at man skal kontrollere sine hunde, og det er jeg imod. Jeg hævder i stedet, at jo mere du kontrollerer, jo mindre kontrol føler hunden, hvilket gør den passiv, endda deprimeret. Hunden skal aktiveres, men uden krav om lydighed og hævede stemmer. Så får man glade og intelligente hunde, der gerne vil samarbejde.

Ville tidligt være hundepsykolog

Anders Hallgrens kærlighed til hunde begyndte tidligt. Han var ensom som barn, og dyr blev hans trøst, og han fandt dem lettere at forholde sig til end mennesker. Hans første hund, den frygtsomme gravhund Augusta, døde i hans arme, da han var 14 år gammel. Han siger, at han aldrig er kommet sig over, at han ikke kunne redde hende.

– Jeg følte en sådan skyld over hendes død og besluttede mig for at hjælpe andre hunde. Da jeg var 16, sagde jeg til mine forældre, at jeg ville være psykolog for hunde, og de protesterede. Kunne jeg ikke blive dyrlæge i stedet?

Men efter at have sneget sig ind på Veterinærhøjskolen i Stockholm for at finde ud af, hvad det var for et sted, og hørt dyr, der hylede og klynkede af smerte, og været vidne til en dyrlæge, der råbte ”hold kæft!” til en hund, skiftede Anders kurs. Det var hundepsykolog, han ville være, et begreb, der ikke fandtes dengang.

– Psykologistudiet var som at komme hjem. Jo, mine studiekammerater drillede mig og mente, at jeg spildte min uddannelse på hunde. Men jeg forsvarede mig og sagde, at fag som indlæringspsykologi og socialpsykologi også fungerer på hunde, og at de har brug for min hjælp.

– Jeg så ligheder mellem hunde og mennesker i kropssprog, følelsesliv og også i det kognitive. Vi har begge territorier, som vi vogter, gøer ad andre, der er dumme, stifter familie og forsvarer vores børn.

Behandlet 30.000 hunde

Da en avis interviewede ham i 80'erne, efter at han havde udgivet en række bemærkelsesværdige bøger og blev betragtet som en autoritet på området over hele verden, blev artiklen illustreret med en tegning af en hund, der lå på en sofa, og Anders Hallgren, der sad ved siden af med blok og pen.

– Jeg tog det ikke ilde op. Jeg arbejdede jo med hunde og deres ejere og har gennem årene hjulpet mange hunde med forskellige problemer.

Han siger, at han har behandlet op mod 30.000 ”problemhunde”. Statistikken viser, at 75 procent af dem blev helt raske efter behandlingen. 10 procent blev ikke helt raske, men ejerne beholdt deres dyr. De blev ikke aflivet, hvilket ellers var almindeligt tidligere.

– Jeg har det bedst, når jeg har reddet en hund fra at blive aflivet. Hver reddet hund føles som en sejr. En hund, der for eksempel knurrer og ikke adlyder, er en hund, der ikke har det godt. Man må jo analysere årsagerne bag et adfærdsproblem. Hvorfor gøer min hund? Den har måske ondt et eller andet sted. Eller får for lidt motion og er understimuleret.

Motion er vigtigt for hundene

Han påpeger, at en hund har brug for to–tre timers motion om dagen, afhængigt af race og størrelse. Men mange hunde får langt fra det, de har brug for, og det får konsekvenser.

– Understimulering er den mest almindelige årsag, når det drejer sig om hverdagens problemer, som at hunden trækker i snoren, gøer, springer op på mennesker for at hilse, ikke kommer, når man kalder, jager alt, der bevæger sig, ikke holder kontakt og lytter til sin ejer.

Han skriver i sin seneste bog: ”Da hunden er overladt til menneskets godtbefindende, stiller det store krav til os som ejere og til vores empati og viden. Hvordan hunden har det på længere sigt, ligger helt i vores hænder. I betragtning af at hunde lever et så kort liv, må vi jo forsøge at maksimere deres trivsel og fysiske og psykiske velbefindende og skabe det bedste liv, vi kan, for dem.”

– Jeg hører ofte hundeejere sige, at hunden er så sød og fin indenfor, det er kun udenfor, den er besværlig. Med sød og fin mener man, at hunden sover! Og fordi hunden er så energisk og krævende udenfor, medfører det desværre ofte, at den får endnu mindre motion. Det gør mig trist.

Hunden har sin egen vilje

Anders Hallgren har gennem årene selv haft mange hunde, men har aldrig indtaget en lederrolle og kontrolleret dem, bortset fra når det gælder visse vigtige ting, som at kalde dem til sig.

– Jeg vil ikke have en passiv hund, der ikke tør eller kan tage egne initiativer. Jeg har altid opmuntret mine hunde til at tænke selv og delt min mad med dem ved spisebordet. Jeg synes, det er intelligent, at de tigger. En af mine hunde fik endda lov til at sidde på en stol ved siden af bordet, så han ikke fik ondt i nakken, når han tiggede fra gulvet.

Hvad er så de almindelige fejl, som hundeejere begår?

– At man bestemmer for meget og glemmer, at hunden har sin egen vilje og integritet. Fortæl den ikke hele tiden, hvad den skal synes og tænke. Lad den tage egne initiativer, som fx at bestemme, hvilken vej I skal gå på turen. Hunde, der holdes strengt og bliver skældt ud, er sjældent glade. De ældes tidligere, og noget i blikket slukkes. Det gør ondt i mig.

Denne artikel er publiceret første gang i Hemmets Journal, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Denne hunderace passer du bedst med – ifølge dit stjernetegn

Passer du bedst med en labrador, schæferhund, mops eller bichon frise? Ja, måske kan et kig på din fødselsdato afsløre svaret...