Mette-Kirstine blev konfirmeret, selvom hun var ”vred” på Gud

Som barn gik jeg efter eget ønske i onsdagsklub i kirken og bad Fadervor hver aften. 

Jeg kommer ellers ikke fra en kristen familie. Da jeg var otte år, døde min far, og jeg blev meget vred på Gud og besluttede, at jeg ikke skulle konfirmeres. Det paradoksale var, at jeg skældte Gud ud, samtidig med at jeg sagde, at jeg ikke troede på ham.

Min mor lovede, at jeg måtte få en 14-års-fest i stedet. Et års tid efter min fars død mødte hun en ny mand, og da jeg nåede konfirmationsalderen, blev de enige om, at hvis jeg ikke blev konfirmeret, fik jeg ingen fest og gaver. 

LÆS OGSÅ

Bør jeg kontakte konen til ham, jeg var utro med?

Kvinde fortryder forholdet til en gift mand og vil advare hans kone. Læs, hvad familieterapeut Stine Hagen svarer.

Jeg følte mig forrådt og overset, for min mor var så lykkelig, mens jeg bare følte mig som en tung, grå klat dej overladt til min egen ensomhed.

Jeg gik med til konfirmationen, selv om jeg var vred på Gud. Det spillede ind, at resten af min klasse skulle konfirmeres. Heldigvis havde vi en god præst – som også havde begravet min far – og ham kunne jeg diskutere min vrede med. Min mor og stedfar havde lovet mig en fin fest og en flot kjole, men jeg endte i en arvet sag, og frisøren lavede crepekrøller og satte en lyserød sløjfe i mit røde hår. 

Jeg følte mig så kikset, mens alle de andre piger havde lange lyse lokker og fine flæsekjoler. Det gjorde det ikke bedre, at min mor troppede op i kirken iført en hat på størrelse med et traktordæk. I dag synes jeg, det er fedt, at hun turde, men dengang kunne jeg være krøbet i et musehul.

Festen blev holdt hjemme. Vi var 30-35, men ingen fra min fars side, hvilket jeg i dag synes er underligt. Min mor holdt ikke tale; det gjorde min stedfar. Det var mærkeligt, for jeg anså ham som en fremmed i mit liv. 

Jeg havde modstand mod alt, hvad han diskede op med, for ellers følte jeg mig illoyal mod min far. I talen citerede han mig for at have sagt, at han kom ind i familien og ødelagde den gode millionbøf med flåede tomater. Det var et forsøg på at være sjov, men det var jeg ikke klar til.

Mine egne børn er konfirmeret, og min mands søn er nonfirmeret. Alle fik lov til at være i centrum, på den måde de havde lyst til – mens jeg i min tid blev tvunget til at rejse mig op og holde takketale, hvilket var meget ubehageligt.

Til min konfirmation fik vi rejecocktail, som var lidt fancy dengang. Samt and og brunede kartofler og islagkage med stjernekastere i. Efter middagen behøvede jeg ikke længere at være i centrum og hyggede mig med mine søskende, fætre og kusiner. 

I gave fik jeg 3.-4.000 kroner, og min storesøster gav mig bogen 'Den lille Prins', som stadig er en af mine yndlingsbøger. Pengene brugte jeg på et Sony-anlæg med to båndoptagere, og jeg husker stadig, hvordan jeg fik gåsehud, da jeg første gang hørte 'Fodspor i sneen' med Søs Fenger på anlægget.

Ved mine børns konfirma­tioner dirigerede et helt forældre­korps blå mandag. Da jeg blev konfirmeret, blev vi bare sluppet løs. Min kusine, en veninde og jeg delte en øl på Burger Kings toilet og følte os vældig fulde. Senere var vi i Tivoli og på sodavandsdiskotek. 

Vi lod, som om vi var glade, men det var egentlig lidt kedeligt.

Efter nogle år sluttede jeg fred med Gud. Det skete til min mormors begravelse, hvor der var en menneskeklog og humoristisk præst. I dag er min stedfar 90 år, og jeg har et godt forhold til ham. 

Ti år efter min konfirmation fik han hjertestop og blev indlagt. Jeg besøgte ham, og det var måske første gang, vi var alene. Jeg kunne mærke, at jeg faktisk ville blive ked af det, hvis han døde. 

Det ville være som at miste endnu en far.

LÆS OGSÅ

Keld Heick blev fristet af en anden kvinde – men én tanke fik ham til at bremse op

I forbindelse med et spillejob blev Keld Heick fristet af en anden kvinde, selvom han var gift. Men han stoppede sig selv i tide, da han blev ramt af en vigtig tanke.