Er du vild med kreative projekter, så vil du elske denne nye butik!

Der er altid noget, man kan blive inspireret af, når man som artdirector Fie Kamilla Hansen er nysgerrig efter visuelle overraskelser og kreative projekter. Denne uge tipper hun til både kunst, teater og Københavns fineste kreabutik.

ALT for damerne logo

Udstilling

Farshad Farzankia & Henry Heerup

Heerup Museum i Rødovre er et lille hyggeligt museum, der altid er et besøg værd. Og frem til 30. august 2026 kan man opleve udstillingen 'Din Mor er min Mor fra en anden Mor' af Farshad Farzankia & Henry Heerup, som jeg helt sikkert skal se.

Se mere på Heerup.dk

Teater

Hotel Pro Forma

Lige om lidt begynder teaterkompagniet Hotel Pro Forma deres hyldest til instruktør Kirsten Dehlholm med tre genopsætninger af hendes mest ikoniske forestillinger. 

Man kan opleve de visuelt og musikalsk vilde værker 'Flammenwerfer', 'NeoArctic' og 'Operation: Orfeo' fra 2. til 16. maj i Den Grå Hal på Christiania, og jeg vil prøve om jeg kan komme til at se én af dem.

Se mere på Hotelproforma.dk

Krea

Butik, værksted & mikrotrykkeri

Tre af mine kreative yndlingsdamer, som jeg længe har fulgt på deres sociale kanaler, har åbnet en fysisk butik fuld af håndlavede tryk, papirvarer, DIY-sæt og bøger. 

Papirtiger ligger på Vesterbro i København og er en ren slikbutik for folk som mig, der elsker at dimse og få lov at røre ved teksturer og ting, når jeg skal inspireres og shoppe.

Se mere på @papirtiger_cph

Om Fie Kamilla Hansen

  • Artdirector på ALT for damerne og Boligliv.
  • Elsker mit hood på Nørrebro og at hækle, strikke, brodere og lave andre kreative sysler.
  • Er 47 år, gift med Jesper og har pigerne Dagmar på 13 år og Petra på 10 år.