”Mænd bor også i nærheden af en bager og kan tage brød med til mødet”

Hvorfor synes både mænd og kvinder, at kvinder generelt taler for meget, når fakta igen og igen viser det modsatte? Hvorfor hersker der en sejlivet myte om, at drenge, der klarer sig godt, er ”dovne, men geniale”, mens dygtige piger er ”små flittige arbejdsbier, der knokler sig til succes”? Og hvorfor bliver kvinder hyppigere ramt af stress end mænd?

Forskningen i mænd og kvinders hjerner har bevæget sig mellem på den ene side at plædere for, at kønsforskelle er genetisk forudbestemte, og på den anden, at der ingen nævneværdige neurologiske forskelle er at spore i hjernen på de to køn. Nu er ny forskning imidlertid ved at rykke ved de to yderpunkter og giver igen plads til at se på de små biologiske kønsforskelle.

Ifølge hjerneforsker og forfatter til bogen ’Din tur til at tage brød med, Bjarne’, Ann E. Knudsen, har det nemlig konsekvenser for ligestillingen, hvis forskellene underkendes. Netop fordi hjerner er plastiske og påvirkelige, kan en kønsneutral tilgang komme til kort i bestræbelsen på at skabe lighed mellem kønnene.

”Hjernens plasticitet både kan bruges til vores fordel og til at fastholde forældede forestillinger om køn,” siger hun.

”Vi har et neuralt grundlag, men hvad vi får ud af det eller hvilke spidskompetencer vi udvikler afhænger i høj grad af familiens, skolens, arbejdspladsens – kulturens forventninger til køn og på den måde kan de relativt små kønsforskelle med tiden udvikle sig til store forhindringer, der spænder ben for både mænd og kvinder,” siger Ann E. Knudsen, der i sin seneste bog undersøger sammenhængen mellem hjerne, køn og den kultur, vi vokser op i.

Fordi pigers hjerner modnes tidligere end drenges, får det livslang betydning for andres forventninger og for deres egen selvopfattelse og udvikling. Netop fordi de er lidt foran drengene lærer piger og kvinder generelt tidligt at vise hensyn, tage ansvar, afbøde konflikter og skabe kollektiv fremdrift.

”Fine egenskaber, javel. Men også et solidt åg at bære gennem barndommen og videre i livet som pige og kvinde. Og igen ville det ikke betyde så meget, hvis ikke nogle egenskaber vurderes til at være bedre end andre, eller at noget skal give mere i løn end andet.”

For selvom vi i Skandinavien generelt betragter os selv som ligestillede, så hersker der fortsat mange fordomme og tillærte kønsforskelle, som forhindrer reel ligestilling- i hjemmet, på arbejdspladsen og i samfundet generelt.

”Forskning viser f.eks., at stort set alle ikke karrierefremmende opgaver på arbejdspladser, bliver løst af kvinder. Alle føler sig bedst tilpas med at spørge en kvinde, om hun ikke lige kan stå for julefrokosten, brød til det næste møde eller tage referat og sende beskeder rundt.”

”Men mænd bor også i nærheden af en bager og kan tage brød med til mødet og i øvrigt tage deres egen stol med ud efter en samling, hvis det er påkrævet,” siger Ann E. Knudsen. 

”Jeg har også vænnet mig til at tænke: ’det går da meget bedre, eller i hvert fald den rigtige vej’, vi har f.eks. fået betalt barsel til mænd, men det kan være en bremse, at sammenligne med andre lande. Det tænker jeg ikke, vi behøver i Danmark. Vi kan godt sammenligne med mænds vilkår og ønske og kæmpe for mere ligestilling,” siger Ann E. Knudsen.

”Jo mere bevidste vi bliver om de små forskelles betydning, des bedre muligheder får vi for at tage kampen op imod de kønsstereotyper, der ikke er fair.”

Ann E. Knudsen ’Din tur til at tage brød med, Bjarne’, Politikens forlag