Simon Rihan indrømmer løgn: 'Jeg synes, det var pinligt'

Simon Rihan indrømmer løgn: "Jeg synes, det var pinligt"

Nu står paradisoen langt om længe ved, at han har løjet – og han fortæller den brutale grund til hvorfor.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Bølgerne gik højt, og Simon Rihan var ude, hvor han ikke kunne bunde, da han, Anna Seneca og Nadine Klitgaard Madsen for første gang var samlet for at sætte ord på al den drama, der har været mellem dem, efter de kom hjem fra "Paradise Hotel".

Det sker i det allersidste afsnit ”Paradise Afterparty”, som er anden del af reunion-talkshowet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Her spørger værten Nikita Klæstrup ind til en specifik episode, der kom frem i lyset, da paradisoerne havde været i sommerhus sammen.

Da fortalte Nadine, at hende og Simon havde kysset flere gange, da Nadine var dukket op til Annas fødselsdag – som hun vel at mærke ikke var inviteret til, og som oven i købet var et tidspunkt, hvor Anna og Simon havde noget kørende.

Det benægtede Simon dengang, ligesom han også har benægtet det til Realityportalen, hvor han kaldte det "børnehavedrama", og i talkshowet benægter han det fortsat – i hvert fald så lang tid, han kan.

– Det er overhovedet ikke sket. Det er klart, når man er en person, der vil sælge enhver veninde for opmærksomhed, så kan man finde på sådan nogle ting, så hvis det var sket, hvorfor kunne du finde på at gøre sådan noget mod en veninde?, lyder det fra Simon, mens "Paradise Hotel"-kollegaerne tager sig til hovedet i kulissen og kalder det ansvarsfralæggelse fra Simons side.

Simon slår også fast, at han ikke havde noget med Anna på daværende tidspunkt, og mens Anna erkender, at de ikke var eksklusive, så lyder det fra de andre paradisoer, at det ellers så sådan ud, da Simon og Anna rendte rundt og kyssede hele aftenen.

Anna har da også svært ved at tro på, hvad Simon siger, og hun slår fast, at det i højere grad er løgnen bag, hun reagerer på, end at de to gjorde ting bag hendes ryg.

– Jeg kan ikke se, hvorfor Nadine skulle lyve. Simon sejler rundt i sine udtagelser, og lige nu er han en lus mellem to negle.

I talkshowet kommer det også frem, at Nadine faktisk ikke bare havde crashet fødselsdagen, der startede på PS Bar i København og rykkede over på natklubben Arch.

Ifølge Nadine havde Simon nemlig skrevet til hende, at hun var velkommen i byen, og hvad tid de ville være der, og derfor kom Nadine hen til festens bord på klubben. Det benægter Simon, selvfølgelig.

– Jeg tror, du opsøger det. Det er derfor, du kom hen til Annas fødselsdag, fordi du gerne vil lave splid og få opmærksomhed. Du havde håbet på det her.

Derudover kommer det også frem, at Simon – på eget initiativ – faktisk havde tilbragt tre dage sammen med Nadine før fødselsdagen. Her mener Simon også, at Nadine overdriver.

– Du føler mange ting, Nadine. Du føler mere, end der er sket, lyder det fra ham.

Efter at Simon havde været hos Nadine, tog han direkte derfra for at mødes med Anna for at spise en is.

Her havde Simon ellers slået fast overfor Anna, at han ikke havde haft noget med Nadine at gøre.

Og det er her, efter gentagende gange at have benægtet alt, at løgnene flyder over, masken endelig falder, og Simon erkender, at han har løjet.

Indrømmelsen bliver dog sendt afsted sammen med noget af en bombe.

– Grunden til, at jeg lyver, er, at jeg synes, det er pinligt, at jeg har været sammen med Nadine, lyder det fra Simon, mens Nikita spørger, om han så ikke burde havde ladet være med at være sammen med hende.

– Det behøves jeg ikke.

– Jeg står ved det. Jeg løj. Men jeg synes, det er pinligt, og det er derfor, jeg lyver.

Anna og Nadine forklarer, at de tidligere har forsøgt at sætte et møde op, så de tre kunne få talt tingene igennem og redde trådene ud.

Her havde Simon dog meldt sig syg hver gang, og det står han også ved i talkshowet.

– Jeg gider ikke tage ud for at mødes med dig, siger han til Nadine.

Det skaber reaktioner hos paradisoerne i kulissen, der tydeligt er forargede over Simons udtalelser.

– Hvor er han syg. Hvordan er det, han snakker til hende?, siger Nikoline.

– Holy shit, hvad er det, der sker derinde?, lyder det fra Rasmus.

Anna slår afslutningsvis fast, at hun ikke skal have noget med hverken Simon eller Nadine at dem at gøre længere, så måske det har markeret enden på det vilde trekantsdrama. Måske.

Du kan se det sidste afsnit af "Paradise Afterparty" på Viaplay.