Simon Rihan, Anna Seneca og Nadine Klitgaard Madsen 'Paradise Hotel' sæson 22
Simon Rihan, Anna Seneca og Nadine Klitgaard Madsen "Paradise Hotel" sæson 22

Nadine skyder med skarpt: Simon lyver!

Der er fortsat højspændt drama i “Paradise Afterparty”, hvor en ny, opsigtsvækkende historie nu kommer frem. Og parterne er ikke helt enige om, hvad der rent faktisk er foregået. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der er igen drama i "Paradise Afterparty", hvor stemningen i sommerhuset i Marielyst hurtigt bliver alt andet end hyggelig, da Nadine Klitgaard Madsen pludselig bringer en opsigtsvækkende aftenen på banen. 

Artiklen fortsætter under videoen: 

Da gruppen byder velkommen til både Sofie-Amalie Tobiassen og Nadine, går der ikke længe, før Nadine vender sig mod Anna Seneca med en påstand, der straks sætter ild til stemningen. Hun hævder, at hun har kysset med Simon Rihan til Annas fødselsdag – bag hendes ryg.

Det får Anna til at eksplodere. 

– Du sidder simpelthen i åbent forum og fortæller så ’shitty’ en nyhed, som du aldrig har sagt til mig. Du har kysset med Simon til min fødselsdag, som du ikke var inviteret til, men bare dukkede op til. BAG MIN RYG? Uden skam i livet, lyder det fra en rasende Anna i programmet.

Men historien stopper ikke der.

For hvor Nadine står fast på sin version, afviser Simon Rihan blankt, at det skulle have været sket.

Realityportalen har talt med ham for at få hans forklaring, og han lægger ikke fingrene imellem.

– Det passer ikke, at jeg har kysset med Nadine til Annas fødselsdag, siger han og fortsætter:

– Det er børnehavedrama, og Anna overreagerer fuldstændig i sommerhuset. Jeg havde ikke engang noget kørende med Anna der. Og jeg sov hos Anna den nat, hvis jeg ville Nadine, havde jeg bare sovet hos hende.

Nadines version 

Men ifølge Nadine Klitgaard Madsen er sagen langt fra afsluttet.

Nadine fastholder dog sin påstand.

– Jeg ved, vi har kysset, og det ved han udmærket også godt selv, siger Nadine og fortsætter:

– Jeg har ingen grund til at lyve omkring det. At han har behov for at lyve og sige, at vi ikke har, må han selv om. Om det er for at sætte sig selv i et bedre lys, må han selv stå på mål for. Jeg synes, det er pinligt at lyve om, især når det bare var et kys på en natklub i byen, afslutter hun over for Realityportalen.

Du kan se afsnittet af "Paradise Afterparty" her.