Familie på fire sidder i sofaen og bruger hver deres mobil og tablet.

Tjekker du altid din telefon? Sådan kommer du den dårlige vane til livs

Har du børnebørn med næsen i mobilen konstant? Hiver du den selv frem, oftere end godt er? Ekspert Marie Brixtofte ved, hvordan vi kommer den trælse vane til livs.

Hendes verden logo farv

Det er nok en utopi at leve skærmfrit, og mon vi egentlig også ville undvære de positive ting som lige at sende et billede eller en sød sms? Eller facetime med barnebarnet, der er flyttet til København?

– Vi bliver ikke skærmfri, men vi kan vælge at være skærmsunde, fastslår psykolog Marie Brixtofte.

Når mange har så svært ved at undvære telefonen, er der ifølge psykologen gode grunde til det, for vi er alle, i større eller mindre grad, afhængige. Telefoner og sociale medier er nemlig designet til at udløse signalstoffet dopamin i hjernen, som står for belønning, glæde og motivation.

Vi får et kick af at gå på telefonen.

Ægte kærlighedsspark

– Og hvis vi selv lægger noget på sociale medier, udløses endnu mere dopamin, fortsætter Marie Broxtofte.

Du kender det måske: Skulle jeg lige gå på Facebook og se, om nogen har liket mit opslag? Eller sendt mig en besked? Det er uimodståeligt, for sådan er vores hjerner indrettet. Som hulemennesker har vi været skabt til at gå efter næste dopamin-kick – hvilket er fint nok, hvis vi nedlægger et bytte eller klarer en sportslig præstation.

– Men får vi det kick fra skærmen, bliver vi overstimulerede og afhængige – og får alt for lidt af det såkaldte kærlighedshormon, oxytocin, som fjerner stress. Og udløses, når vi er sammen med mennesker, vi kan lide – i den virkelige verden, siger hun.

Hjælp dine børnebørn

  • Når der er gæster, lægger alle telefonen i en skål i entreen.
  • Telefonen er forbudt ved spisebordet. Vælg et sted, hvor alle telefoner holder pause, når I spiser.
  • Bed ungerne sætte telefonen på lydløs, så det ikke bimler med notifikationer.
  • Er børnebørnene på ferie hos dig, så indfør skærmfri dage – eller et rum i huset, hvor tele­fonen ligger, og man kan gå ind, hvis man absolut skal tjekke noget.
  • Køb et ”mobilfængsel”, hvor I fysisk kan låse telefonerne inde. Når man mærker impulsen til at samle sin telefon op, når man at overveje, om det er nødvendigt, eller man bare trænger til et dopamin-kick.

Problemet er særligt alvorligt for børn og unge, mener Marie Brixtofte. 

For modsat os voksne, som har en vis viljestyrke og impulskontrol, har børn og unge den endnu ikke.

Brug for vished

– De kommer til at gribe telefonen, selv om de havde besluttet sig for at koncentrere sig om lektierne, siger hun.

Men mange voksne kender sikkert selv følelsen, og så kommer vi hurtigt til at bruge sociale medier (også ubevidst) til at tjekke, hvad ”de andre” laver.

– Vi mennesker har brug for vished om, hvad der foregår. Er der nogen, der klarer sig bedre end mig? Har nogen været på federe rejser eller strikket noget flottere? 

Det næsten umuligt ikke at undersøge, forklarer Marie Brixtofte.

Paradokset er, at vi bliver i dårligt humør af det. For de andre har været på bedre rejser. Eller haft det sjovere eller færdiggjort flere projekter. Sådan ser det i hvert fald ud, og når vi bliver fanget, og der pludselig er gået 20 minutter.

– Vi bliver overstimulerede af lyde, budskaber, farver og emojis. Hvis hjernen skal i ro, skal vi i stedet læse en bog eller lægge et puslespil, påpeger Marie Brixtofte.

Ligesom kokain

Én ting er vores eget skærmforbrug. Men hvordan undgår vi, at den dyrebare tid med børn og børnebørn bliver spoleret af, at småfolket er på telefonen? 

Marie Brixtofte foreslår, at du starter med selv at lægge apparatet væk. Helt væk.

– Når en voksen kigger på sin telefon frem for at være nærværende, falder barnets følelse af værdi, siger psykologen og understreger, at der ingen vej er uden om regler.

Også selv om du risikerer at blive upopulær.

– Skærme er lige så afhængighedsskabende som kokain. Men i sidste ende giver det mere frihed, når vi tager kontrol over de vanedannende produkter.

Bliv skærmsund – sådan!

Vi bruger i gennemsnit 8,6 år af vores liv på telefonen, når vi ser nyheder, går på sociale medier, spiller Wordfeud, ordner indkøb og kommunikerer med hinanden. Men du kan imødegå vanen et par simple ting:

  • Gå i Indstillinger, og fjern farvefilteret. Når telefonen er sort/hvid, udløses langt mindre dopamin – det er knap så spændende at kigge på naboens ferie på Maldiverne i sort/hvid.
  • Afinstaller ”farlige” apps som Facebook, Instagram og Wordfeud. Nøjes med dem på computeren.
  • Brug en app som Opal, der begrænser din færden på sociale medier – fx kan du vælge at blive ”låst ude” af Facebook, når du har været på i 20 minutter.

Telefonen ej inviteret

Går du foran med et godt eksempel, er det også nemmere at få børnebørnene til at lægge deres telefon i en skål i entreen, før de går ind i stuen. Eller indføre en regel om nul telefoner ved spisebordet. Du kan også lave stuen til mobilfri zone. 

Eller aftale, at når man går på café eller ud at spise, så er mobilen ikke inviteret.

– Vi skal have modet til at være upopulære, siger Marie Brixtofte. 

– Når børn er hos deres bedsteforældre, skal de jo også stadig børste tænder og have solcreme på. Vi skal bruge den samme muskel, når det gælder telefoner.

Princippet er også det samme, som hvis du har besluttet, at gæster ikke må ryge i dit hjem. Eller at de skal tage skoene af, før de går ind.

– Det accepterer alle jo, siger Marie Brixtofte. 

– Og mange vil i virkeligheden gerne befries fra den telefon.

Om Marie Brixtofte, 47 år

  • Økonom, autoriseret psykolog, medstifter af Center for Digital Sundhed samt medforfatter til bogen 'Skærmsund – en fire ugers guide til sundere skærmvaner i familien'. 
  • Gift og mor til tre teenagere.