Tv-kendis med i "Landmand": Her har du set hende før
Ditte Slyngborg, som også er kendt fra tv-skærmen, er med i nyeste afsnit af TV 2-programmet for at støtte veninden, Maia.
I den nyeste episode dukker et ansigt frem, som muligvis er bekendt, hvis man er realityseer.
Landmanden Maia Korsgaard får nemlig besøg af venner og kollegaer, da hun inviterer på drinks i hjemmet lidt uden for Hjørring.
Artiklen fortsætter under videoen...
Og her er veninden Ditte Slyngborg iblandt, som har medvirket i TV 2 Echo-programmet "Fordi vi har lyst", som også Maia har medvirket i.
Det er da også i den forbindelse, at de to kvinder lærte hinanden at kende og fik et tæt venskab, som har holdt ved lige siden.
– Vi mødte hinanden første gang, da vi skulle se første episode af programmet, og gik godt i spænd med det samme. Da programmet skulle sendes, blev Maia og jeg spurgt, om vi ville være med i “Go’ Morgen Danmark” for at snakke om det og blev placeret på hotelværelse sammen, og så har der været et venskab lige siden.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Selvom vi er meget forskellige på rigtig mange punkter, er det lige så mange punkter, vi er ens på, og vi har det altid skideskægt, når vi ses. Vi har været der i tykt og tyndt, til festivaller, på ture og ferier sammen.
I minidokumentaren, som udkom i 2020, tog kvinderne kampen op med seksuel udskamning. Men det er ikke det eneste program, Ditte har medvirket i.
I Viaplay-programmet "Paradise" sæson to medvirkede hun ligeledes.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meget er sket i Dittes liv, siden dengang. Sidste år blev hun uddannet mulitmediedesigner og er bosat i Skive.
Sjov oplevelse
Til HER&NU fortæller Ditte, hvordan det var at vende tilbage til skærmen i et lidt andet format.
– Det var ret sjovt at være med til. Især når det jo er et helt andet format, end hvad jeg ellers har prøvet. I starten kunne vi nok alle blive helt enige om, at det var lidt akavet, at man kommer ind til et ret stort produktionshold med kameraer i alle retninger, ens gode veninde der står og smiler, og så er der to “random” guys, der både skal prøve at imponere med drinks og deres personligheder, siger Ditte, men tilføjer, at det var en god oplevelse.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Heldigvis er det virkelig nogle søde og dygtige mennesker på produktionen, der blender godt ind i omgivelserne og samtidig kan hjælpe stemningen lidt på vej ind i mellem, siger hun.
Ditte har ikke selv planer om at vende tilbage på tv-skærmen i en setting, hvor hun er én af hovedrollerne.
– Det er ikke, fordi det ikke kunne være en mulighed igen, men jeg har det bare rigtig godt, hvor jeg er lige nu, slår hun fast.