Maja fra tv-programmet holder en mops med pink sløjfe i skødet i en grøn have.
Interview med Maja fra "Landmand søger kærlighed" 2026

Maia fra ”Landmand søger kærlighed”: Her har du set hende før

I TV 2 Play-serien ”Fordi vi har lyst” ønskede Maia et opgør med den skyld og skam, hun mødte som ung kvinde, blot fordi hun havde flere sexpartnere. 

logo herognu HER&NU HN

Som 25-årig var Maia Korsgaard aktuel i mini-dokumentaren ”Fordi vi har lyst”, hvor hun havde et helt klart budskab. Vi skal stoppe med at udskamme kvinder for at have et aktiv og uforpligtende sexliv med mange sexpartnere.

I dag er hun seks år ældre og igen aktuel i et tv-program, men i en lidt anden kontekst.

Artiklen fortsætter under videoen...

Maia er nemlig klar til at slå sig ned med en fast partner og leder derfor efter kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”.

– Det var min veninde Josephine, som tilmeldte mig programmet. Vi har været singler sammen i en del år, men sidste år mødte hun sit livs kærlighed. Så tilmeldte hun mig, og jeg opdagede det, fordi jeg fik en mail, siger Maia, som lige skulle overveje, hvorvidt hun skulle deltage. 

Det kan nemlig indimellem være en mundfuld at lave tv, medgiver Maia.

Artiklen fortsætter under billedet...

25 årige Maia i "Fordi vi har lyst"-

– Det var en positiv oplevelse at lave tv. Jeg fik sagt det, jeg gerne ville sige – nemlig at det er okay at date og samtidig have uforpligtende forhold. Budskabet blev også taget godt imod, for hvorfor må mænd have sex med hundrede kvinder, når det ikke gælder den anden vej?

Maia fik også meget kærlighed i indbakken, selvom hun havde forberedt sig på det modsatte.

– Jeg tænkte, at der nok ville være nogle, der syntes, jeg var træls at høre på. For det handlede om sex, kvinder og frigørelse. Jeg tænkte: det kommer til at brænde under mig, men i stedet skrev folk, at de ville ønske, de kunne leve et lige så frit liv, som jeg gjorde. De skrev, at de havde mange sexpartnere i smug, fordi de frygtede at blive udskammet, siger Maia.

Livets næste fase

Frygten for andres dømmende blikke har Maia aldrig ladet sig begrænse af. Hun har oplevet og udforsket de ting, hun ville.

Hun er derfor også meget klogere på, hvad hun ønsker for fremtiden.

– Nu har jeg haft den fase i mit liv og gjort de ting, jeg gerne vil. Jeg har udforsket. Nu er jeg kommet dertil, hvor jeg gerne vil have en mand, og jeg vil gerne have nogle dejlige børn og slå mig ned, slår Maia fast.

Selv er Maia vokset op i en kernefamilie, og det er også dét, hun selv drømmer om.

– Børn er en velsignelse. Det er ikke en menneskeret at få børn, så hvis jeg ikke kan finde den rigtige mand at få dem med, så kan det være, jeg skal noget andet, siger Maia.

Du kan se, hvordan det går Maia i ”Landmand søger kærlighed” hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.