Føler du dig mere vred, efter du kom i overgangsalderen? Det er der en god grund til, siger ekspert
Der er ikke mange dele af en kvindes liv, som ikke påvirkes af de kvindelige kønshormoner. Østrogen og progesteron har ikke kun noget med fertilitet, livmoder og æggestokke at gøre – kvindekroppen er fuld af hormonerne fra top til tå, og de har stor indflydelse på vores humør.
Fra den første menstruation til det sidste biologiske skifte i overgangsalderen er kønshormonerne med til at påvirke, hvordan kvinder tænker, føler og reagerer. Det er ikke blot en månedlig cyklus. Det er hele livet, at kvinder hormonelt gennemgår svingninger, som påvirker humør og energiniveau – og det helt naturligt.
– Når første menstruation starter, begynder kroppen lige pludselig at producere østrogen, progesteron og testosteron. Der går man fra ikke at have nogen cyklus, til at hormonerne pludselig begynder at svinge, siger gynækolog Dorthe Snejbjerg.
Man kan opdele kvindelivet i hormonelle faser. Fra den første menstruation – kaldet menarchen – til den månedlige cyklus, muligvis graviditet(er) og til sidst overgangsalderen. Igennem alle faserne svinger kønshormonernes niveauer op og ned, og det har for nogen stor indflydelse på, hvordan deres følelser kommer til udtryk.
– De kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron er beroligende, glade hormoner, som gør, at man er udadvendt, omsorgsfuld og rolig. Når niveauerne er lave, kan de egenskaber i den grad blive påvirket. Netop svingningerne kan også påvirke humøret, fordi der sker en ubalance i kroppen.
Et amerikansk studie fra 2021 viste, at menstruationscyklussen – på tværs af landegrænser – var den faktor, der havde størst indflydelse på kvinders humør. Med udgangspunkt i data fra sundhedsappen Clue, konkluderede forskerne, at kvinders humør både påvirkes af årstider, ugedage og mærkedage som juleaften og fødselsdage – men cyklussen var uden tvivl den største faktor.
Det indre efterår
Det første møde, kvinder har med deres kønshormoner, er menstruationscyklussen. Når Dorthe Snejbjerg møder patienter, er der stor forskel på, hvordan de påvirkes af deres månedlige cyklus. Nogle kan tydeligt mærke, hvordan humøret kan svinge.
– Der er mange, der føler, det, de kalder indre årstider i løbet af deres cyklus, hvor hver fase har forskellige energiniveauer, humør og behov. Energi og humør er typisk lavest under menstruationen, den indre vinter, når østrogen og progesteron er på et lavt niveau. Både energi og humør stiger hen over foråret (follikulærfasen) og topper under ægløsning (ovulation), den indre sommer.
Når man når til det indre efterår (lutealfasen), falder hormonniveauerne igen. Her har livmoderen gjort sig klar til en mulig graviditet, og når det ikke sker, vil østrogen og progesteronniveauerne falde, inden man får menstruation igen. Det pludselige fald kan resultere i nedtrykthed, irritation og en følelse af, at alting er uoverskueligt. I slutningen af denne fase vil nogen også opleve PMS.
– I lutealfasen samler kroppen energi til den menstruation, der snart kommer. Det er igen forskelligt, hvordan det opleves, men psykologisk kan det være helt depressions-agtigt. Nogen er vrede, triste, ængstelige, udadreagerende og råber mere i denne fase.
Annonce
Det er på sin vis en forsmag på, hvordan den senere overgangsalder også kan påvirke humøret. Dorthe Snejbjerg oplever intet mønster i, om man påvirkes meget af overgangsalderen, hvis man har været det af sin menstruationscyklus eller omvendt.
– Når man er i lutealfasen af sin menstruation, vil mange opleve at have en mindre pyt-knap, og det er det samme, som mange beskriver, når de kommer i overgangsalderen. Det kan både være på grund af symptomerne, men også hvis man ikke helt forstår, hvad der sker, og man derfor har mindre overskud til at tage hensyn eller bliver ekstra hidsig.
Vigtigt med viden
Hormoner og symptomer svinger altså hele livet, men der er alligevel nogle ting, der er mere typiske specifikt for overgangsalderen – og som kan påvirke humøret i ekstra stor grad.
– Her vil mange opleve blandt andet hedeture og dårligere nattesøvn. Når man mange dage i træk har sovet dårligt eller konstant har det varmt, er det bare et spørgsmål om tid, før man bliver irritabel og psykisk påvirket.
Man kan også være i et sted i livet, hvor man har teenagebørn, stress på arbejdet, står midt i en skilsmisse eller på anden vis også bliver påvirket udefra samtidig med, at hormonerne svinger. Det kan betyde, at man er ekstra følsom eller har en endnu kortere lunte.
– Hvis der er ro på alle mulige andre parametre, så kan man også klare lidt mere modstand rent psykisk. Derfor giver det god mening, at kvinder i overgangsalderen oplever flere vredesudbrud eller vil finde sig i mindre.
Dorthe Snejbjerg møder patienter, som oplever, at deres humør er påvirket af deres kønshormoner i sådan en grad, at de må afskærme sig fra sociale sammenhænge, ikke kan gå på arbejde eller endda udvikler en depression. Når det ikke længere bare handler om, at humøret påvirkes en smule, er der flere ting, man kan gøre.
– Livsstil kan betyde så meget. Kost og motion hjælper både på bedre søvn, færre hedeture og generelt bedre velbefindende. Så er der nogle triggere såsom alkohol, koffein og stærk mad, som kan forværre hedeturene.
Men – pointerer Dorthe Snejbjerg – er det svært at forbedre sin egen livsstil, hvis man har det skidt og er udmattet. Derfor kan hormonbehandling også være en måde at lindre på.
Annonce
– Nogle gange kan man godt starte med hormoner, så man kan få sovet og får lidt mere overskud. Men det overskud skal man bare huske at bruge på sig selv i stedet for at arbejde mere eller gøre yderligere for andre.
Men det kræver også, at der er en forståelse overfor, hvordan de her faser påvirker kvinder igennem livet. Ikke mindst fra kvinderne selv.
– Det er selvfølgelig vigtigt som partner, anden tæt relation eller arbejdsplads, at man har en vis forståelse og viden om, hvordan kvinder påvirkes, så man møder dem i det. Men vigtigst er at have forståelsen for sig selv og være ekstra omsorgsfuld og tålmodig med sig selv, når hormonerne svinger.
