Jeanette Lagoni og hendes veninde til Wallmans dinnerparty 2026

Jeanette er flyttet sammen med kæresten: Sådan går det

Der er sket meget på kærlighedsfronten for Jeanette siden hun deltog i "Gift ved første blik", som nu har taget næste skridt med sin nye kæreste.

logo herognu HER&NU HN

Jeanette Lagoni medvirkede i sæson 9 af "Gift ved første blik" i 2023, hvor hun blev gift med Michael Ewald Hansen, som hun sidenhen er blevet skilt fra. 

Da HER&NU møder Jeanette til Wallmans, kan hun fortælle, at kærligheden blomstrer på ny.

Artiklen fortsættes under videoen.

For omkring et halvt år siden tog hun og hendes nye kæreste nemlig et stort skridt i forholdet. 

– Han flyttede ned til mig, og det er rigtig dejligt, fortæller Jeanette til HER&NU.

Selvom Jeanette allerede havde sit hjem, har parret sørget for, at det nu føles som deres begges.

– Jeg var helt vildt heldig, fordi han havde en lille lejlighed. Alt, hvad vi har kunnet tage med, har vi taget med. Ellers har vi købt lidt sammen, og på den måde har vi fået skabt et fælles hjem, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Og selvom det går godt mellem de to, har de endnu ikke lagt konkrete planer om at tage det næste store skridt.

– Vi har ikke sådan snakket om at blive gift. Jeg tror, det her er en helt anden slags forhold. Jeg lægger jo ikke særlig meget op. Jeg nyder lidt bare at være privat.

Det betyder dog ikke, at Jeanette helt har afskrevet tanken om et bryllup i fremtiden.

– Det er ikke sådan, at vi har snakket om, at nu skal vi giftes. Det skal vi jo nok en dag. Det håber jeg da, fortæller Jeanette.