Tradwife-influencere promoverer et traditionelt kvindeliv, men hvorfor? Bliv klogere på tendensen her

Ah, de gode gamle dage … Da kvinder brugte dagen i hjemmet og køkkenet på at holde hus og have og tilberede mad fra bunden, der kunne mætte en stor flok unger og en sulten ægtemand. Hvor troen på traditioner, klassiske kønsroller og Gud stadig var intakt. Men altså … var de gode gamle dage overhovedet gode? 

I romanen ”Yesteryear” udlever forfatter Caro Claire Burke en særligt syrlig fantasi, når hun sender romanens hovedkarakter, tradwife-influenceren Natalie, tilbage til 1800-tallet, hvor hun kan få lov til at walk the talk og se, om de gode gamle dage egentlig var så dejlige, som hun prædiker fra sine SoMe-platforme? 

Burke har, inden hun gik i gang med romanen, lavet en grundig research. Hun har fortalt, hvordan hun på en indskydelse downloadede TikTok, hvor noget af det første indhold, hun blev serveret, var tradwives, deres liv, gøremål og idealer. Æstetiske universer med hørforklæder, mad lavet fra bunden af råvarer, dyrket på eget land, rødkindede børn, der leger i solen. Det fascinerede hende i en sådan grad, at hun gik i kødet på fænomenet, dyrkede det, undersøgte det, lavede en podcast om det. 

Og siden også en debutroman, der har sendt hende til tops på de globale bestsellerlister. Burke fremhæver særligt to instagramfænomener, der på hver sin måde legemliggør begrebet tradwife, nemlig Hannah Neeleman og Nara Smith med hhv. profilerne @ballerinafarm og @naraaziza. 

Eksballetdanseren Hannah Neeleman og hendes enormt rige mormon-ægtemand residerer på en ranch i Utah. Hun er yndefuld, smuk og du kan ikke se, at hun i en alder af 36 år har født 9 (!) børn, som hun står der i det perfekte, moderigtigt afslappede outfit og laver tacos med hjemmemalet majsmel og ost, hun har lavet af gårdens egen råmælk. Neeleman vandt skønhedskonkurrencen Mrs. American i 2023, da hun var 20 uger henne med sit ottende barn, og deltog i Mrs. World otte uger efter, hun havde født …

Nara Smith er tidligere model, nu influencer, der iklædt Met Galla-værdige haute couture-kjoler tilbereder cornflakes fra bunden, mens hun med dyb, monoton stemme fortæller, hvordan hun imødekommer sine børns cravings efter snacks med omstændige hjemmelavede versioner. Også hun er mor til mange, fire børn født på under fem år. 

Tradwives til tiden 

Virker det vildt? Imponerende? Urealistisk? Virkeligheden er, at der bag de kuraterede klip på Instagram står en hel produktion af SoMe-ansvarlige, klippere, makeup-artister og nannyer, der hjælper med at holde styr på de omfangsrige familier. Og hvor ballerinaen Neeleman ofte bliver kaldt et trofæ for det konservative kristne USA – en idealkvinde, der repræsenterer kristne værdier som at gå hjemme, dyrke jorden, moderskabet og sin mand, så er Nara Smith en anden type, hvis hjem og umulige madopskrifter fascinerer i al sin overdrevenhed. 

Begge lever et liv, der er uden for rækkevidde for de fleste kvinder, som jonglerer et arbejde på lige fod med et familieliv hjemme, og som af samme årsag ikke har tid og overskud til at bage deres egne cornflakes. Alligevel fascinerer de millioner af mennesker, der ser med? 

LÆS OGSÅ

Rebecca er hjemmegående husmor: "Det er blevet set som en form for hjernevask"

Rebecca Munch Søndergaard har valgt at blive hjemmegående husmor i stedet for at gå den mere gængse vej med at skabe karriere og familie. Det er for hende et meget bevidst valg at sætte familie først, men det har ikke været uden konsekvenser.

Hvorfor det er netop nu, tradwifen har sit moment, er der mange grunde til, forklarer antropolog Sine Plambech, der laver film, skriver og forsker i kvindeliv.

– Nu har vi haft en lang periode, hvor vi har diskuteret køn, feminisme, kvinders frihed og alternative familieformer, og så kommer der et modsvar. Det har vi set mange gange igennem historien, så på en måde er det ikke overraskende, og kombineret med den måde, man kan bruge de sociale medier på, får vi så tradwifeinfluenceren, siger Sine Plambech og fortsætter:

– Og så handler det nok også om de diskussioner om børns mistrivsel, mental load og skolevægring, som vi også ser på de sociale medier. Her bliver løsningen ofte, at især mor bliver hjemme og giver nærhed til børnene. Det er også en fortælling, vi ser i de mere højreorienterede politiske kredse, især i USA, hvor budskabet er, at det moralske forfald i samfundet især handler om, at kvinden er ude på arbejdsmarkedet i stedet for at tage sig af familien, siger Sine Plambech. 

Forfatter Caro Claire Burke har især hentet inspiration fra mormon-influenceren bag Ballerina Farm, Hannah Neeleman til sin roman, og i et interview til The Atlantic kommer forfatteren med sit bud på, hvorfor hun – og millioner af andre – er blevet så optaget af hende og andre tradwife-influencere.

– Visuelt er det ret tiltalende, men jeg synes også, det på en måde vækker nogle dybere og måske mere nagende instinkter eller usikkerheder omkring det at være kvinde, og hvordan det bør føles at være kvinde. Det handler om idéen om iscenesat maskulinitet og femininitet – at hvis man bare udfører rollerne korrekt, så falder alt andet i livet på plads: Man slipper for angst og stress. Man får et bedre forhold til sine børn, sin mand og sig selv. Det er altså tanken om, at hvis vi kan passe ind i disse roller på den helt rigtige måde – sådan som de tager sig ud online i de perfekt kuraterede klip – så vil alt andet i vores liv også føles bedre, siger Burke og fortsætter:

– Det er bare vigtigt at bemærke, at tradwife-begrebet er en idé. Selve udtrykket blev skabt af mænd for at beskrive en type kvinde, de ikke mente eksisterede i virkeligheden: En kvinde, der altid var glad og føjelig, og som – i bund og grund – nød at gøre, som de ønskede. En tradwife er altså ikke det samme som en hjemmegående mor. 

Ude godt, hjemme bedst 

Mens andelen af kvinder i arbejde i Danmark er rekordhøjt og antallet af danske kvinder på deltid er faldende, ser det anderledes ud i USA, hvor rekordmange kvinder forlader arbejdsmarkedet.

Hvorfor? Fordi de bliver nødt til det. For at tage sig af børn i et samfund, hvor børnepasning koster en månedsløn, hvor sundhedssystemet er privatiseret og der ikke er noget socialt sikkerhedsnet omkring familien. Med mindre altså du har råd til at betale for det. Og det har både virkelighedens og romanen ”Yesteryear’s” tradwife-influencere, der tjener stort på deres såkaldt traditionelle, hjemmegående liv, der imidlertid er en million-dollar-industri. 

– De kapitaliserer i virkeligheden på noget, som altid har været usynligt, nemlig kvindens arbejde i hjemmet. Og det er jo fedt, at man på det ene side får skabt enormt meget værdi på noget, som kvinder altid har gjort gratis, som Emma Holten også gør en pointe ud af i sin bog ”Underskud”. Men så lad os i det mindste være ærlige omkring det. At det er en forretning, og at de her kvinder arbejder — de gør det bare hjemmefra, siger antropolog Sine Plambech. 

Netop dét aspekt var noget, der især pirrede Caro Claire Burke, da hun skabte sin romankarakter, tradwife-influenceren Natalie, i ”Yesteryear”.

– Det er netop den modsigelse, jeg fandt så tilfredsstillende, mens jeg skrev bogen – denne kvinde, der måske nok hævder at tro på de værdier, eller som i det mindste er vokset op i et miljø, der hylder dem, men som i virkeligheden ikke selv lever efter dem. Hun (Natalie, red.) er utroligt ambitiøs, og hun ender meget hurtigt med at være familiens forsørger. Så det er meget ironisk, og jeg tror, at netop den form for spænding er med til at skabe hendes psykiske mistrivsel, fortæller Burke i et interview til NPR. 

Men ved vi det ikke godt – at det er en illusion? Du behøver ikke være mor til ni for at vide, at det nok medfører en arbejdsbyrde og et kaos, der ikke modsvarer de billeder, man f.eks. ser på @ballerinafarm-kontoen på Instagram. Og produkterne, der bliver vist, brugt og solgt – både Hannah Neeleman og Nara Smith har egne brands med alt fra surdejskits og proteinpulver til hvidløgsolie og tøjkollektioner – er også til at få øje på. 

– Det er interessant, at den generation, der sidder og kigger på de billeder, er vante forbrugere af SoMe og er meget opmærksomme på, hvor meget det her kan snyde. Vi ved godt, hvor meget arbejde, der er i at være alene hjemme med et par børn. Og vi ved godt, at det niveau af perfekthed, vi ser på skærmen, er umuligt, men alligevel er det som om, at det kritiske og logiske blik slår lidt fra. Så der sidder en generation af kvinder, der er vokset op med de sociale medier, og ser med, men som alligevel gerne lader sig forføre og kommer til at længes efter et liv, vi godt ved er falsk, siger Sine Plambech.

Lykken ligger på landet 

Der er mange forskelle på det liv, rettigheder og den samfundsstruktur vi har i Danmark, der gør det svært at forestille sig, at tradwives-influencere skulle blive andet end endnu et online-fænomen, vi kan kigge på med lige dele undren og fascination. Måske lade os inspirere til at prøve at bage tacos, men ikke til at sige vores arbejde op for at føde store mængder af børn. 

Anderledes ser det ud i USA, hvor profiler som Hannah Neelemans bliver brugt af politikere som J.D. Vance til at positionere de kristne dyder, der skal redde landets økonomi og fremtid. 

– For to år siden blev det (tradwives, red.) fremstillet som et kvindeanliggende – som en form for æstetisk tendens. Men jeg tror ikke, der er nogen, der ser sådan på det i dag, i 2026. Vi har set de reelle konsekvenser af denne besættelse af reaktionære og kønsbestemte værdier, og jeg mener, at det har virkelige, konkrete følger for både vores reproduktive rettigheder og vores juridiske rettigheder. Så selvom jeg ikke kan tage ham (J.D. Vance, red.) særligt alvorligt, tager jeg konsekvenserne af disse holdninger meget alvorligt. 2025 bød på det største fald i kvinder på arbejdsmarkedet i nyere tid; ikke fordi de ønskede at blive såkaldte tradwives, men fordi de var nået til et socioøkonomisk bristepunkt, hvor det er utroligt svært at få hverdagen til at hænge sammen, fortæller Caro Claire Burke i et interview til The Atlantic. 

LÆS OGSÅ

Årets (måske) mest omdiskuterede bog er endelig udkommet på dansk: Her er fire bøger, du skal læse lige nu

4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen

Problemet er, mener Burke, at drømmen ikke slutter ved det hjemmebagt brød, men også handler om et kvindesyn, der har et meget snævert kvindeideal og som ikke vægter og anerkender alle de rettigheder, som generationer af kvinder – og mænd – har kæmpet for. 

Antropolog Sine Plambech peger på, at selv om vi ikke har amerikanske tilstande herhjemme, når det kommer til socialt og økonomisk sikkerhedsnet og rettigheder omkring både barsel og sundhed, så har vi vores egen bølge af content på tværs af SoMe og sågar nationalt tv, der visualiserer et mere enkelt liv. Et liv, der står i kontrast til en travl hverdag med arbejde, institutioner og trummerum. 

– Vi har jo ikke den der religiøse komponent på samme måde, som de har i USA f.eks., hvor tradwife-begrebet har sit ophav. Det hedder netop tradwife, fordi fænomenet knytter sig til ægteskabet, der repræsenterer en meget vigtig kristen værdi derovre. Men vi har også mange herhjemme, der præsenterer en løsning på trivselskrisen, der hedder at vi skal flytte på landet og dyrke vores egne grøntsager, siger Sine Plambech og nævner både Maj My Humaidans bog ”Ærø Manifestet” og programmer som f.eks. ”Bonderøven” på DR, inden hun fortsætter:

– Men for begge er sagen jo, at de har skabt et arbejdsliv omkring det. Humaidan er forfatter og foredragsholder og Bonderøven får løn af DR for at dyrke gamle kornsorter, siger Sine Plambech. Og selv om vi er mange, der får akut trang til at føje et par gæs og et flok køer til husholdningen, sylte tomater og leve mere i takt med naturen og årstiderne, når vi forbruger tv som ”Bonderøven” og lignende, så glemmer vi ofte, at det jo ER et arbejde. Indholdet på de SoMe-platforme, drevet af influencere, der lever af det, tradwives eller ej, ER deres arbejde. Og livet online er drevet af den præmis og er altså langt hen ad vejen en fantasi. 

Netop det er også noget, romanen ”Yesteryear’s” hovedkarakter, tradwifen Natalie bøvler med, og hun føler sig mere og mere overvåget, som plottet skrider frem. Og uden at afsløre for meget, så volder det hende en del problemer at opretholde både sit selvbillede og sin virkelighedsfornemmelse.

– En af de store glæder ved at skrive ”Yesteryear” var netop at udforske dette tema: iscenesættelsen af selvet. Det mest umiddelbare og oplagte eksempel er naturligvis modsætningen mellem sociale medier og privatliv, men jo længere jeg bevægede mig ind i historien, desto flere lag opdagede jeg. Natalie ender ganske vist med at mestre kunsten at optræde for et internetpublikum, men grunden til, at hun har så stor succes med denne iscenesættelse, er i virkeligheden, at hun har øvet sig – at hun har optrådt – i årtier, fortæller Caro Claire Burke i et interview til Literary Hub og peger på det religiøse, patriarkalske samfund, romanens karakter er vokset op i. Og som virkelighedens tradwife-influencer Hannah Neeleman kommer fra. 

Caro Claire Burke bruger onlinefænomenet tradwives til at belyse nogle større perspektiver omkring både alt det, vi forbruger online, og hvordan vi lader os påvirke, når vi gør det. Det er her, faren lurer mener hun, for mens det kan virke afvæbnende og afstressende at følge med i et hørklædt liv på landet, hvor der er tid til at lave egen ost, så er der også nogle underliggende både politiske og økonomiske budskaber, vi skal være opmærksomme på.

– En tradwife – ligesom husmoderen fra 1950’erne – er ikke en virkelig person. Hun er hverken en trend eller en kulturel besættelse. Hun er en reklame, en iscenesat fremstilling af kvindelighed med et link i biografien til køb; hun er dukket op – præcis som en reklame fra 1950’erne – for at minde kvinder om deres sande formål: at tjene, smile, sætte børn i verden og købe ind, sagde Caro Claire Burke i et interview til den britiske avis The Guardian tidligere i år. 

Sine Plambech glæder sig, ud fra et antropologisk perspektiv, til at se, hvornår modtrykket til ideen om, at løsningen på mange af de problemer, vi står overfor, er 1. familien og 2. at flytte på landet.

– Det bliver spændende at se, om nogle af de her tradwife-influencere kommer om fem år og siger: Hov, jeg mente det ikke! Det er jo ikke fordi, at man kan sige, at tradwives udgør en trussel for kvinders liv og rettigheder, men jeg synes ikke, at vi kan underkende, at der er en sammenhæng mellem forestillingerne om, hvordan en familie skal se ud og den højredrejning og populisme, vi kan se både i USA og Italien lige nu. At måden, vi kan genoprette værdierne i vores samfund, peger tilbage på de gamle patriarkalske strukturer og måden, vi dyrkede jorden på. Men det er ikke første gang i historien, at familien bliver redningsplanken, og at løsningen på alle problemer er at binde kvinden til jorden, hjemmet og barselssengen. Det så vi også under industrialiseringen for 100 år siden, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og man troede, at samfundet ville blive undergravet, siger Sine Plambech, og slutter:

– Når samfundet er i krise, så er det kvinden, der skal redde det.

LÆS OGSÅ

Louises kærestes datter ville ikke acceptere hende: "Jeg var den onde stedmor"

Lige siden jeg var blevet kæreste med Bellas far, behandlede hun mig som luft. Det var dybt ubehageligt, men heldigvis ændrede alt sig, da Bella pludselig selv blev stedmor til en lille pige.