91-årige Randi har undervist i gymnastik i 74 år – og gør det stadig hver uge
Nogle tæller dagene, til de kan trække stikket. Andre har svært ved at forestille sig en hverdag uden arbejde. Nogle få nægter simpelthen at stoppe. Mød Randi, der troligt møder ind på arbejde, selv om hun for længst har overskredet pensionsalderen.
Som 91-årig står Randi Rosenfeldt foran ni gymnastikhold hver uge i Espergærde Gymnastikforening.
Her får hun voksne gymnaster til at arbejde med balance, styrke og smidighed – præcis som hun har gjort det meste af sit liv. Efter 74 år som instruktør har hun ikke mistet spor af lysten til at stå i spidsen.
– Det er en glæde på to måder: Jeg får en masse ud af det, og jeg ved, at gymnasterne gør det samme. Det siger de jo, smiler Randi. – Jeg kan godt lide tanken om, at det, man laver, giver noget videre til andre mennesker. At det er ikke bare noget, man gør for sig selv.
Når hun ser ud over sine gymnastikhold, får hun ikke først og fremmest øje på kroppe, der er blevet ældre. Nej, hun ser mennesker, der stadig kan mere, end de måske selv tror.
– Jeg plejer at sige til dem, at det, vi kan i dag, det kan vi også i morgen. Man skal passe på med at fortælle sig selv, at nu er man blevet gammel, og derfor kan man nok ikke mere. Sådan behøver det ikke at være, påpeger Randi.
Tusindvis af kroppe
I sin tid drømte hun om at blive husholdningslærer, men da hun endnu var for ung til uddannelsen, foreslog hendes mor et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Det ophold antændte Randis lyst til endnu mere gymnastik, og efter gymnastikhøjskolen kom hun til Langelands Husholdningsskole, hvor hun både var elev og underviste i gymnastik, folkedans og håndbold.
– Der opdagede jeg, hvor sjovt det er at undervise. At stå foran andre mennesker, forklare tingene og få det hele til at fungere. Jeg kunne mærke, at det var den vej, jeg ville gå, fortæller hun.
Siden har Randi undervist børn, konkurrencegymnaster, småbørnsforældre, seniorer og instruktører in spe. På et tidspunkt havde hun 19 hold om ugen. I årenes løb har tusindvis af mennesker været igennem hendes gymnastiksale.
Styr på robotten
Alle disse år som instruktør har naturligvis lært Randi meget om mennesker. Men hvis der er én ting, hun har taget med sig gennem livet, er det troen på, at man kan mere, end man er bevidst om. Og sit livsmotto står hun ved: Jeg kan, jeg skal, jeg vil, og jeg gør det.
– Det lyder måske enkelt, siger Randi. – Men det kan faktisk bruges til meget. Når man står i en situation, hvor noget ser svært ud, opdager man ofte, at man kan mere, end man tror.
Den tankegang bruger hun også uden for gymnastiksalen. For et par år siden mistede hun sin mand, og i dag passer Randi selv både huset og den store have. For nylig skulle klingerne på robotplæneklipperen skiftes, og det havde hun ikke prøvet før. Men i stedet for at ringe efter hjælp forsøgte hun sig.
– Jeg kunne sagtens finde ud af at skifte de klinger, selv om det altid var min mand, der gjorde den slags, da han var i live, siger hun. – Det er en sejr, hver gang man finder ud af, at man faktisk godt kan.
Det er så nemt at tænke, at man lige kan vente på et barn eller barnebarn. Men det er mægtig skægt at opdage, at jeg stadig kan klare det selv.
Fang gryden
Gennem årene har Randi mødt mange mennesker, som var nervøse for, om de var blevet for gamle til at motionere. Men ok, ifølge Randi er det aldrig for sent.
– Vi skal alle sammen bruge vores fødder, knæ, hofter, ryg og arme. Det ændrer sig ikke, fordi vi bliver ældre, påpeger hun. – Man skal bare finde det niveau, der passer til én.
For hende handler gymnastik altså ikke om at præstere eller udføre avancerede øvelser. Det handler om at kunne bruge sin krop i hverdagen.
– Hvis du skal ned på nederste hylde efter en stor gryde, skal du kunne komme derned – men endnu vigtigere: Du skal kunne komme op igen.
I sådanne situationer kan god styrke- og bevægelighedstræning gøre en forskel, siger hun og forklarer, at hun ofte oplever, at folk undervurderer betydningen af at holde sig i gang.
– Nogen siger, at de går en tur hver dag, og det er jo dejligt, siger Randi. – Men vi skal også have bevæget leddene, bruge balancen og arbejde kroppen igennem. Det er det, gymnastikken kan.