Da Poul mistede sin kone til kræft, blev frivilligt arbejde hans redning

”Spørg mig” står der på engelsk på det runde skilt, som Poul Winther Pedersen har hængende om halsen. 

To små badges på snoren fortæller, at han taler både engelsk og tysk. Nyttig viden, når man som turist lander i Aarhus og gerne vil spørge, hvordan man finder hen til domkirken.

– Man skal kunne lide at tale med fremmede, konstaterer Poul med et smil.

Den 72-årige aarhusianer er i sit es, når han går rundt i Jyllands hovedstad og beredvilligt svarer på spørgsmål som, hvor langt der er til Moesgaard Museum, domkirken og Den Gamle By. Tre absolutte topattraktioner, forklarer han.

Poul er en del af ReThinkers – et korps af frivillige under Visit Aarhus. Organisationen blev til, da Aarhus i 2017 var kulturhovedstad:

– Der var brug for rigtig mange frivillige, og siden fortsatte det, fordi der var så meget, vi kunne bruges til, fortæller Poul.

Poul kom med, fordi han dengang lige var gået på efterløn fra sit it-job og gerne ville arbejde frivilligt.

– Min kone sagde endda, at "du skal ikke gå hjemme hele dagen – så bliver du ikke til at holde ud", for modsat Karin, der elskede at sidde hjemme og sy, så var jeg meget mere udadvendt og havde brug for selskab, erkender Poul smilende.

Fire år senere blev det frivillige netværk hans redning, da Karin fik kræft og døde.

– Jeg vidste, at jeg skulle ud mellem andre, for det er min måde at bearbejde sorgen på. Jeg havde jo prøvet at miste, da min første kone døde, fortæller Poul.

Et tiltrængt rygstød

Da Poul blev alene første gang, var hans datter Rikke kun fire et halvt år.

– Jeg vidste, at Rikke ikke skulle vokse op uden en mor, og det betød alt, at Karin kom ind i vores liv. Hun havde ikke selv børn, men faldt helt i hak med Rikke, og det var også en stor sorg for Rikke, da Karin døde i 2021, fortæller han.

Pouls kone døde, mens corona stadig gjorde det svært at forsamles, men han fik lov at være i Den Gamle By, hvor han allerede var frivillig i billedarkivet, og efterhånden kom der også gang i flere arrangementer i ReThinker-regi.

– Jeg var med på det hele og sagde til alle, at de bare skulle sige til, for jeg skruede helt op for at være ude blandt andre. Min hverdag skulle fyldes op og ud, erkender Poul.

LÆS OGSÅ

I Holbæk findes et særligt fællesskab for mænd: "Vi kan tale om alt"

I Holbæk findes en af landets største afdelinger af Mænds Mødesteder. Hele 80 mænd er de, og de holder øje med hinanden – og er både kreative sammen og kan tale om alt fra prostatakræft til parforhold og overgangen til pension.

Dengang, som nu, var han taknemmelig for al den støtte, han fik:

– Alt gik anderledes end planlagt. Jeg skulle have delt alderdommen med min kone, og tilværelsen bliver en anden, når man pludselig kun er sig selv. Det kræver et socialt overskud på en anden måde, og jeg havde ikke en stor omgangskreds at trække på, fortæller Poul.

Derfor er han også taknemmelig for al den støtte, han fik i det gode netværk, som de andre frivillige viste sig at være for ham:

– De rakte ud, og alle var klar over, at jeg skulle have et rygstød.

Takket være jævnaldrende, som trak ham med ud i livet igen, fandt Poul vejen videre efter sin kone Karins død.

– Det blev min mulighed for at lave noget interessant og få noget indhold i mit liv via det frivillige arbejde og vores sammenhold. Vi mødes til fredagsbar, tager på udflugter og to gange om året er der fester, hvor vi bliver takket for indsatsen. Fællesskabet var min måde at bearbejde sorgen på, for jeg vidste, at jeg ikke skulle gå hjemme i huset alene, siger han.

Kvinder er mere sociale

Poul siger selv, at han tror, det er sværere for mænd at komme ud.

– Vi skal have et emne at være fælles om og helst noget, der skal laves. Mænd er ikke så gode til at mødes over en kop kaffe som kvinder. De er bare mere udadvendte og sociale, og 70 procent af de frivillige, som jeg kender til, er også kvinder, siger han.

Via arbejdet som frivillig i forskellige sammenhænge har Poul fået dybe, gode relationer.

– Og det er veninder, jeg har fået, for det er kvinderne, der har været interesserede i at høre, hvordan jeg havde det. Når jeg møder nye mennesker i dag, og vi taler om at blive alene efter et dødsfald eller en skilsmisse, så er det med kvinderne, jeg får de gode, dybe snakke. Selvom vi går rundt alene, som ReThinkers, så mødes vi i pauserne, og indimellem er snakken så god, at vi aftaler at mødes privat, forklarer Poul.

Og jo, han vil gerne have en kæreste igen.

– Det ville være rart at have en, som jeg kunne komme hjem til og fortælle om det, jeg har oplevet. Flere spørger, om jeg da ikke kan finde en kæreste, når jeg møder så mange kvinder, men med alderen får vi vist alle vores vaner og rutine. I hvert fald er det ikke lykkedes endnu, men jeg håber stadig, siger Poul.

Hvis kærligheden viser sig igen, er det en bonus i det udadvendte liv, som Poul har skabt sig. 

Han har valgt at bruge meget tid på at være ReThinker, så på en sommeruge bliver det nemt til 20 timers frivilligt arbejde, mens det er lidt mindre om vinteren, hvor der er færre arrangementer i byen.

Oveni kommer Pouls engagement i Den Gamle By, hvor der også er rigtig mange frivillige. Poul tager gerne elcyklen de 12 kilometer ind til Aarhus Centrum for at være en del af et stort fællesskab, for som han siger:

– Hvis jeg går for mange dage hjemme, så er det ikke så godt. Så skal jeg ud, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan, så hvis min historie kan få andre, især mænd, ud, så er det bare godt! 

LÆS OGSÅ

Anne Hjernøe: De ord skal vi turde sige til mennesker i sorg

Kreativiteten blev en vigtig kilde til lindring for Anne Hjernøe da hendes mand Jens Folmer Jepsen døde. Nu har hun skrevet en bog om sorg og om det, der kan hjælpe os til at være i den og begynde at se lyset igen.