Christel Trubka har fundet kærligheden i Emil Sørensen fra Odense
Foto: Henrik R. Petersen
Christel Trubka afslører: Mere tv på vej
Realityprofilen vil ikke afsløre for meget, men én ting er sikkert, hun er ikke færdig med at lave tv.
For få måneder siden tog Christel Trubka en stor beslutning. Hun rev teltpælene op og flyttede fra Sjælland til Fyn for at komme tættere på kæresten Emil Sørensen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Og noget tyder på, at realityprofilen er faldet godt til i de nye omgivelser.
Parret har nemlig fået styr på både heste og andre dyr, og ifølge Emil går det rigtig godt med at få hverdagen til at fungere på Fyn. Det fortæller han til Realityportalen, da vi møder parret onsdag aften til Wallmanns Dinnerparty i Cirkusbygningen i København.
– Vi har det helt fantastisk. Der er kommet styr på hestene, og der er styr på alle dyrene, og jeg synes, at Christel er faldet til, forklarer Emil.
Det kan Christel godt skrive under på.
– Vi har det bare pissegodt, understreger hun.
Mere tv på vej?
Christel Trubka har tidligere været et kendt ansigt på skærmen, og måske er det ikke sidste gang, danskerne får lov til at følge med i hendes liv.
Da snakken falder på, om der er mere tv på vej, løfter Christel nemlig sløret en smule.
– Det er aldrig helt slut med at lave tv, og så må man nok ikke sige mere, fortæller hun.
Så betyder det, at Christel allerede er i gang med noget nyt?
– Så holder vi den der, slutter Christel.
Drømmer om fælles program
Også Emil kan sagtens se sig selv på tv-skærmen - særligt hvis det bliver sammen med Christel.
– Jeg kunne sagtens finde på det, men det kommer an på, hvad det er. Men jeg kunne sagtens se mig selv deltage i noget sammen med Christel, fortæller Emil.
For parret er det dog vigtigt, at det i så fald bliver et projekt, hvor de begge får lov til at være med.
– Det skulle være noget med os begge to, hvis det skulle være noget. Det skulle være noget, hvor vi skulle lave vores eget, hvis det skulle være, fortæller Emil.
Og muligheden for at få deres helt eget program er bestemt ikke noget, de vil afvise.
– Hvis vi blev tilbudt vores eget program, så ville vi da aldrig sige nej. Men der er masser af muligheder, siger Christel.
Præcis hvad fremtiden byder på for parret, vil de dog ikke afsløre endnu.
– Vi ser, hvad fremtiden bringer, siger Emil afsluttende.
Nyhedsbrev
Få HER&NU og Realityportalens nyhedsbrev direkte i din indbakke
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag de bedste artikler om kendte, kongelige og reality direkte i din indbakke.