Forpremiere på "Robinson Ekspeditionen" 2026Viola Dahl

Viola tog nyforelsket til “Robinson”: Kjeldbjerg afslører kærestens navn

Viola Dahl havde næsten lige mødt en sød fyr, da hun skulle rejse til Malaysia og optage "Robinson".

logo herognu HER&NU HN

For Viola Dahl var det ikke sulten, taktikken eller de udmattende dyste, der var det hårdeste ved "Robinson", det var afsavnet til kæresten derhjemme. 

Det fortæller hun for første gang om i podcasten "Marcus og Realitypanelet" i fredags. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I dagens afsnit af "Robinson" hører man for første gang om Violas kæreste derhjemme, og her fortæller hun ligeledes om, hvor meget hun savner ham. 

Der sker i en samtale med vært Jakob Kjeldbjerg, hvortil han svarer:

– Hvad siger Jeppe, når han ser det her?

Viola har ikke ønsket selv at sætte navn på sin kæreste, som hun nu har været sammen med i mere end et halvt år. Men diverse opslag på sociale medier har peget i retning af, at det meget vel kan være YouTuber og tv-personlighed Jeppe Ølgaard.

At der kunne være tale om Jeppe Ølgaard, er Jakob Kjeldbjerg kun med til at bekræfte, da fornavnet nu er afsløret. 

– Jeg blev bekræftet i mine følelser dernede. De var så ægte og stærke, i og med jeg kunne være dernede så lang tid og stadig tænke så meget på ham, fortæller Viola i podcasten. 

Se dagens afsnit af "Robinson" allerede nu på Viaplay eller kl. 20.00 på TV3.