Kong Frederik ved Royal Run 2026.

Slår alle rekorder: Royal Run 2027 er udsolgt

Efter kun tre timer melder Royal Run udsolgt. 

logo herognu HER&NU HN


Det er ikke længe siden, at alle værtsbyer til Royal Run 2027 blev offentliggjort. 

Det bliver en stor dag med hele 102.500 deltagere, der kommer til at løbe med på 2. pinsedag til næste år. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Og da billetterne blev sat til salg tidligere på dagen, så skulle man være hurtig, hvis man ville med. 

I år slår arrangementet nemlig alle rekorder, da de efter kun tre timer melder udsolgt. Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

På Instagram udtrykker Royal Run også stor glæde for den store interesse i løbet. 

– Hold nu op, hvor er det gået stærkt. På under tre timer sikrede 102.500 deltagere sig et startnummer til Royal Run ’27, skriver de i opslaget, som de afslutter med stor begejstring. 

– Vi glæder os til at give jer en kæmpe highfive og fylde gaderne med smil og fællesskab på tværs af Danmark 2. pinsedag, den 17. maj 2027. 102.500 gange tak for den store opbakning!

De 102.500 deltagere fordeler sig således over værtsbyerne: 

Thisted: 10.000

Silkeborg: 17.500 deltagere

Haderslev: 15.000 deltagere

Vordingborg: 10.000 deltagere

København/Frederiksberg: 50.000 deltagere

Det vides endnu ikke, hvor de kongelige kommer til at løbe med.