Først for at få en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre efter en episode med
hjertekrampe og siden for at
få fjernet en større blodansamling i hofteregionen som
følge af et tidligere fald.
Og sidste søndag var der en ny,
trist besked til kongeparret.
Her måtte dronning Margrethe igen indlægges efter et
ildebefindende.
– Der er konstateret en ny
blodansamling i hofteregionen samt mild dehydrering, der begge behandles.
Dronning Margrethe er ved
godt mod og har det efter
omstændighederne godt,
meddelte Kongehusets kommunikationschef, Nina Z.
Munch-Perrin.
Margrethe måtte
derfor melde afbud til kong
Haralds begravelse i Oslo. Kongeparret har uden
tvivl været blandt de første
til at besøge Margrethe på
Rigshospitalet, og selv om
de blot var på en dagstur til
Oslo, har det nok smertet
dem, at dronning Margrethe
måtte opgive at tage med til
begravelsen.
Den 86-årige majestæt,
der formodes at have opholdt sig på Fredensborg
Slot, da hun blev dårlig, havde ellers til alles store glæde
haft en god sommer med ophold i Aarhus, Gråsten og på
Château de Cayx i Frankrig.
Det er ikke mange gange,
man har set dronning Margrethe de seneste par måneder, men hun stod netop
overfor at skulle deltage i sit første officielle arrangement
siden indlæggelserne i maj.
Mandag skulle hun traditionen tro have overrakt den
årlige Rungstedlundpris ved
en festlig ceremoni i haven
bag Karen Blixens hjem i
Rungsted, så det har virkelig
været en streg i regningen,
at hendes deltagelse måtte
aflyses.
I stedet måtte dronning
Margrethe ligge i en sygeseng på Rigshospitalet og
kigge ud over København
med håbet om at snart
komme til kræfter igen.
Torsdag meddelte kongehuset i en pressemeddelelse, at dronning Margrethe var blevet udskrevet fra Rigshospitalet og er nu tilbage på Fredensborg slot. Margrethe befinder sig vel og skal tage den med ro den kommende tid.