Mand ligger vågen i mørkt soveværelse og kigger bekymret på sin smartphone.

Jeg savner min kaotiske og uberegnelige kæreste

Min første kæreste efter skilsmissen har gjort det forbi. Men jeg kan slet ikke slippe hende, hvad gør jeg? Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er en mand i 40’erne. Fraskilt og far til to yngre børn. Det var mig, der gik fra min ekskone. 

Jeg var ked af at gøre mine børn til skilsmissebørn, men der var intet at stille op. Mens min ekskone var tilfreds med en tryg og forudsigelig hverdag, gjorde det mig kun restløs og utilfreds. 

Kort tid efter min skilsmisse mødte jeg så en anden kvinde via mit arbejde. Vi er jævnaldrende, men hun har ikke børn. Hun har heller aldrig haft et forhold, der har varet særlig længe, hvilket undrede mig, for hun er virkelig en flot og klog pige, og jeg blev stormende forelsket i hende.