Derfor bør du skille dig af med al plastik i dit køkken
Overalt i vores hjem i dag er der plastik. Men med få enkle greb kan du lave enkle byttehandler, der giver både din sundhed og miljøet en hjælpende hånd.
Hvordan arbejder du i dit køkken? Bruger du plastikskærebrætter, som efterfølgende ryger en tur i opvaskemaskinen?
Hælder du din varme karryret op i en plastikbøtte, før den kommer i køleskabet? Putter du plastikgrydeskeer ned i den varme gryderet? Og drikker du indimellem varm kakao af et melaminkrus?
Så er du ikke alene, men af hensyn til både miljøet og din sundhed bør du måske kigge dine plastikvaner efter i sømmene.
I hvert fald hvis man spørger Henrik Beha Pedersen, der er uddannet miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter. Han er samtidig grundlægger af Plastic Change, der arbejder for at bekæmpe plastikforurening – både i Danmark og internationalt.
– Plastik fremstilles gennem en smelteproces. Når det senere udsættes for varme, kan det afgive kemikalier og i nogle tilfælde også mikroplast til maden. Derfor er køkkenet et særligt vigtigt opmærksomhedspunkt, forklarer han.
Forskerne ved endnu ikke præcis, hvad der sker, når vi indtager mikroplast. De har fundet det i blandt andet blod og organer, og undersøger i øjeblikket, om det kan have betydning for udviklingen af kroniske sygdomme som Parkinsons og Alzheimers samt kræft og nedsat fertilitet.
– Men så længe der ikke ligger nogen egentlig konklusion om, at det her er ufarligt, så anbefaler jeg klart, at man anvender forsigtighedsprincippet og forsøger at undgå plastik i sit køkken, siger Henrik.
Glas er bedre
Han råder til at starte med at skifte al Tupperware ud med glasbeholdere godkendt til fødevarer. Du kan umiddelbart godt bruge plastikbøtter til mad, hvis maden er under 70 grader. Men hvor mange har egentlig styr på det i en hektisk hverdag?
– Det vil da være lidt dyrt og besværligt at skifte plastikken i køkkenet ud, men du kan jo gøre det over tid og for eksempel ønske dig nogle lækre træskærebrætter i gave. Meget af det handler egentlig bare om nye vaner, for der er masser af alternativer til plastik – for eksempel stål og glas.
Annonce
Samtidig er melamin et kapitel for sig. Det er en slidstærk, rengøringsvenlig og billig form for hårdplast, som ofte bliver brugt til tallerkener, krus, skåle m.m. til især børn.
Men forskning viser, at melamin kan afgive stofferne melamin og formaldehyd til fødevarer, især når det opvarmes, og at denne afgivelse stiger med temperaturen. Begge stoffer er kræftfremkaldende.
– Derfor er det altså en rigtig dårlig idé at servere varm kakao til sine børn eller børnebørn af et melaminkrus, lyder det fra Henrik, der gerne ser, at materialet kommer helt ud af både daginstitutioner og private køkkener.
Han understreger også, at mikroovn samt opvaskemaskine ikke bør kombineres med plastik.
– Hvis du har plastikskærebrætter, så vask dem op i hånden. Og lad være med at genopvarme mad i mikroovnen i en plastikbeholder. For varme og plastik hører ikke sammen.
Husk lige skuresvampen
En anden grund til, at vi skal minimere vores plastikforbrug i køkkenet, er af hensyn til miljøet.
Hvert eneste år ender ca. 11 millioner tons plastik i havet. Plastikkrisen er en af vores tids største udfordringer, når det kommer til klima og miljø.
Plastikproduktionen er stærkt afhængig af fossile brændstoffer, hvilket øger CO2-udledningen og bidrager til global opvarmning.
– Når du for eksempel bruger skuresvamp og karklud med plastik i dit køkken, udleder du mikroplast til dit nærmiljø. Forskerne vurderer løbende, hvor mange kemikalier vores natur kan rumme, og vi er altså ovre i rød zone nu.
Annonce
Vi har overskredet grænsen for kemikalieaftryk på naturen, og plastik i køkkenet bidrager bare til at øge den forurening, siger Henrik og fortsætter:
– Lige nu er problemet med mikroplast særlig udtalt i visse dele af verden, nemlig i Asien og Afrika, men vi risikerer, at det spreder sig til hele kloden, hvis vi ikke gør en aktiv indsats.
