Problemer med rotter? Ekspert peger på mulig årsag

Forestil dig, at du kommer hjem fra en uges ferie – med sænkede skuldre og måske endda lidt kulør i kinderne. Du sætter nøglen i døren og glæder dig til den obligatoriske post-ferie-rugbrødsmad, men opdager – midt i al lykken – at der har været ubudne gæster i dit køkken, mens du har været væk. Ikke af tyveknægte, men af rotter, som har gnavet sig vej gennem plastikposen på rugbrødet og efterladt krummer og ekskrementer på køkkenbordet. Gisp!

Scenariet kunne være opdigtet, men er det ikke. Det var nemlig, hvad der ventede min nabo, da de kom hjem fra ferie tidligere på året.

I knap tre uger boede min nabo side om side med rotten, der havde søgt ind i hulrummet bag køkkenskabet, og hver nat holdt den fest i deres køkken. De – eller rettere rottefængeren, som blev tilkaldt i samme øjeblik, det stod klart, at der var en rotte indenfor – gjorde alt (og mere til) for at få has på rotten, men den var ikke sådan lige til at fange.

Ifølge Henrik Svaneberg Christiansen, biolog og rottekonsulent hos Miljøstyrelsen, er det ikke usædvanligt, at det tager flere forsøg at fange en rotte. Den er nemlig ikke så lidt snu. Og derfor er det faktisk afgørende, at man ikke selv giver sig i kast med at forsøge at fange rotten, men overlader det til rottebekæmperen, hvis opgave kun bliver mere vanskelig, hvis du blander dig.

– Selvom det er lovpligtigt at melde det til kommunen, når man ser en rotte eller spor efter den, så man derved sikrer, at en kompetent rottebekæmper kommer ud og hjælper med at løse problemet, så oplever vi af og til, at folk selv forsøger at fange rotterne. Problemet er ofte, at privatpersoner sjældent køber fælder, som er gode nok; hvor fjederen er kraftig nok til at slå rotten ihjel, og hvor slagbøjlens vandring er så kort som muligt, så rotten ikke kan nå at reagere, inden slagbøjlen rammer den. Folk køber derimod det, vi kalder nap-nap-fælder, som er billige og dårlige fælder, der kun napper rotterne i stedet for at slå dem ihjel, hvilket betyder, at man i de fleste tilfælde får skræmt rotten væk, og så får man svært ved at fange den i en fælde efterfølgende – det er den for klog til. 

Har man set en rotte eller spor efter den, er regel nummer et derfor at melde det til kommunen, fastslår Henrik Svaneberg Christiansen endnu engang.

LÆS OGSÅ

Søren Vester klar med gode råd mod dræbersnegle: ”Det fungerer bare”

Ifølge designer og havemand Søren Vester er der flere ting, du kan gøre for at beskytte din have mod en slimet snegleinvasion – men der er også flere ting, du absolut ikke bør gøre.

Rottebestanden

Det er som om, vi generelt taler mere om rotter i dag, end vi gjorde for 10 år siden, men det er ikke nødvendigvis, fordi der er kommet flere rotter til, fortæller Henrik Svaneberg Christiansen. 

– Vi baserer typisk estimatet på, hvor stor rottebestanden er, på antallet af anmeldelser – og dem er der generelt kommet flere af hen over årene. Men det betyder ikke partout, at rottebestanden er vokset markant. Der er flere usikkerhedsfaktorer i det, men stigningen i anmeldelser hænger bl.a. sammen med, at det er blevet nemmere at anmelde rotter digitalt, end det har været, og derfor er der flere, der gør det. Det er typisk hen over efteråret, at flest anmelder rotteangreb, fordi det bliver koldere, og rotterne derfor søger ind mod bebyggelse, hvor der er bedre muligheder for mad og tørre reddepladser.

Det er netop mad, tørre reddepladser og vand, som er afgørende for, at rotterne overhovedet søger hen, hvor vi mennesker bor – og fjerner man én af de tre ting, så har man heller ikke rotter. Så simpelt er det, forklarer Henrik Svaneberg Christiansen og uddyber:

– Der er bare lige det lille men, at rotter ikke respekterer matrikelskel. Det betyder, at selvom du har dit på det rene, så kan det være, at din genbo har en kloakdefekt, som rotten kan komme op af, din nabo fodrer fugle, og det er der, rotten henter sin føde, og så bor den under din terrasse – eller værre endnu, inde i dit hus – hvor det er dejlig tørt. Med andre ord; den behøver ikke have adgang til alle tre ting på samme matrikel.

– En rotte vil godt kunne leve et helt liv i kloakken, hvor der er mad og vand, det er værre med de tørre reddepladser, og det er oftest i mangel på dem, at de fleste rotter søger op, forklarer Henrik Svaneberg Christiansen.

Rottens mange smutveje

Hovedårsagen til, at en rotte overhovedet kan tage turen op fra kloakken, er defekt kloakering. For at sikre sit hjem bedst mod rotter, handler det derfor om forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse, forklarer Henrik Svaneberg Christiansen.

– Det er vores mantra i Miljøstyrelsen. Fordi det er det, der virker. Og forebyggelse handler jo i høj grad om at sikre sit hjem, så rotterne ikke kan komme ind. Og hvor kommer rotterne fra? Kloakken. Derfor skal man først og fremmest sørge for, at ens kloak er vedligeholdt og tæt, og uden huller og revner, som rotten kan komme ind af. Men man skal også sørge for, at der ikke er nogen sprækker eller åbne kældervinduer, eller at man lader døren stå åben ind til sin garage eller redskabsrum, som rotten kan komme ind ad.

Er det rigtigt, at en rotte også kan finde vej gennem toilettet?

– Jeg mener, at TV 2 på et tidspunkt lavede en rundspørge om, hvad danskerne er mest bange for, og det var faktisk, at en rotte kom op af toilettet, mens man sad på det. Og det kan altså sagtens ske. En rotte kan nemt kravle op igennem faldstammen, også til 5. eller 10. sal – udenpå faldstammen, men den kan også uden problemer klatre indeni. Selvom du skyller ud, så stemmer den bare fødderne imod, og så kan den sagtens klare et skyl, og så kravler den videre bagefter, til den når vandlåsen i toilettet, som heller ikke er noget problem. En rotte er nemlig rigtig god til at svømme, og kan gøre det i tre døgn, før den drukner – og i øvrigt neddykke i mange minutter ad gangen.

Men hvis toiletbrættet er slået ned, er alt vel godt?

– Ikke nødvendigvis. Enten kan den komme igennem den lille revne, der nogle gange er mellem toiletbrættet og -kummen. Hvis der ingen revne er, kan den gnave gennem toiletbrættet, som typisk er lavet af plastik, eller løfte det, da den kan løfte op til 1,2 kg., fortæller Henrik Svaneberg Christinansen og tilføjer, at det ikke sker så ofte, fordi de fleste toiletter er udstyret med en vandlås, hvis hovedformål er at sørge for, at der ikke kommer lugtgener op fra kloakken, men også at der ikke kommer duft af mad ned i kloakken, som rotten kan blive lokket af.

– Man taler faktisk om, at rotter lider af neofobi: at de er bange for nye ting. Det betyder, at de har udviklet en perfekt balance mellem nysgerrighed og angst for nye ting, som gør, at de er blevet så succesfulde. Rotter bryder sig ikke om at gøre noget, de ikke har prøvet før, og det betyder, at hvis der ikke er en grund til at gå igennem vandlåsen, så gør den det ikke, medmindre den er presset på fx sult. Og så skal vi lade være med at hælde mad i toilettet som fx boullion eller Cola, som dufter dejligt, for så har man sendt en invitation ned i kloakken med besked om, at der er dejlige ting på den anden side af vandlåsen. 

Ifølge Henrik Svaneberg Christinansen er det derfor også hovedsageligt under køkkenvasken, at man ser rotterne komme ind – især i et lejlighedskompleks, hvor den har gnavet sig ud gennem de rør, der forbinder køkkenet med kloakken.

Generelt mener Henrik Svaneberg Christensen, at den mest effektive rottebekæmpelse – især i byerne – er at få styr på affaldet, mens man på landet skal sørge for, at rotterne ikke har adgang til den mad, man fodrer sine dyr med, hvis man vil undgå at få besøg af den udskældte gnaver.

Vand og sæbe

Når rotten er slået ihjel, tænker de fleste, at så er problemet løst. Men det er ifølge Henrik Svaneberg Christiansen her, folk begår den største fejl: at bekæmpe rotten uden at finde årsagen.

– Det kan godt være, at du har fanget rotten inde hos dig, men der vil ikke gå særlig lang tid, før det kommer flere rotter, hvis man ikke har fundet årsagen til, at den første overhovedet kom. Det gælder derfor om at lokalisere problemet og fikse det – og det kan godt være vanskeligt, hvis det er inde hos naboen, at kloakken fx er defekt. Det komplicerer tingene, og derfor er det vigtigt, at man taler med sine naboer, hvis man ser en rotte, så det bliver nemmere at finde årsagen og løse problemet på den lange bane.

Har rotten først været inde i dit hjem, er der ting, man skal være særligt opmærksomme på, fortæller Henrik Svaneberg Christiansen. Udover din pligt til at melde det til kommunen, så en rottebekæmper kan komme og fange den, skal du også have fat i en spand med vand og sæbe, hvis du har set en rotte eller spor efter den. 

– Rotter bærer på flere forskellige sygdomme, og derfor er det supervigtigt, at du – hvis rotten har været inde i dit køkken – kasserer og fjerner alt det, den har spist af, og vasker grundigt efter med vand og sæbe. Og husk selv at vaske hænder, så du ikke bliver smittet med sygdom.

Om Henrik Svaneberg Christiansen

Biolog og rotteekspert i Miljøstyrelsen, hvor han blandt andet underviser kommende rottebekæmpere på det lovpligtige autorisationskursus.

Ved siden af sit arbejde i Miljøstyrelsen driver han en foredragsvirksomhed, hvor han formidler viden om rotters biologi, adfærd og overraskende evner og afliver myter og skrøner om et af Danmarks mest udskældte dyr.

Selvom det er Henrik Svaneberg Christiansens overbevisning, at rotter stadig skal bekæmpes, er det samtidig hans mission er at gøre folk lidt mindre bange for rotter og lidt mere fascinerede af dem.

LÆS OGSÅ

Er din græsplæne tør og trist? Så kan dette dyr være synderen!

Selvom gåsebillelarver kun bliver omkring 2 centimeter lange, så kan de lave stor ravage i din græsplæne. Bliv klogere på, om du mon har fået besøg af de små, hvide larver, som elsker at spise af din plæne – og lær, hvordan de kan bekæmpes, så du kan få det flotte græs igen.