Hilda fylder 80 år: Nyder de gode år

Hilda Heick fylder i dag 80 år og nyder livet med sin mand, Keld Heick.

Nikolaj Vraa Nikolaj Vraa Nikolaj Vraa her&nu

19. May 2026 - 14:12

Tre måneder efter deres sidste koncert er Keld og Hilda Heick for alvor begyndt at tage hul på livet som pensionister. I februar fyldte han 80 år, og nu runder hun også det skarpe hjørne.

Det er også blevet noteret hos kommunen, der har spurgt, om de må besøge parret.

LÆS OGSÅ

Dronning Margrethe er udskrevet: Aflyser planer

Dronning Margrethe er tirsdag udskrevet fra Rigshospitalet, men har brug for ro den kommende tid, oplyser Kongehuset.

Artiklen fortsætter under videoen.

– De vil gerne se, om der er noget, de kan hjælpe os med. Om der er ting, vi mangler. Det sker helt automatisk, når man bliver 80. Vi har jo ikke brug for noget lige nu, men der kan jo sidde nogen derude, måske helt alene, der har et behov, som ingen har været opmærksomme på. Det er meget omsorgsfuldt, fortæller Hilda, der sammen med Keld har valgt og indrettet det nye hus i Holte med deres alder i tankerne.

– Det er et etplanshus, og haven er gjort nem at holde. Vi har også fået gjort dørene brede, så man kan komme igennem med en rollator. Vi bliver her resten af livet. Så må vi se, hvor længe Vorherre synes, vi skal være her. Det ved man aldrig.Vi skal bare nyde hver dag, vi har at være her, og at vi selv kan klare tingene.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hilda og Keld Heick står og smiler på en sort træbro i en grøn park — Nær hjemmet i Holte, som de flyttede ind i sidste år, er der et par søer, hvor de nyder at gå tur og lufte hunden Bertil.

Datteren Annette er også meget opmærksom på dem, og de glæder sig meget til at se hende i Nykøbing Falster Revyen. Den har de selv stået i spidsen for, så nu er ringen sluttet.

– Hun har altså et gåpåmod uden lige. Og en energi, så man må sig forbarme. Hun er så sød en datter. Mens hun selv har piskehamrende travlt, så ringer hun hjem og spørger, hvordan vi har det. Hun er en god pige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hilda Heick og ægtefælle foran grønt haveskur med pensel mellem sig i haven. — – Hvis vi skulle nå at have nogle år uden forpligtelser, så skulle det være nu. Og det synes jeg også, vi har fortjent, siger Hilda, der står for haven, men har sat Keld i sving med at hjælpe med at male det nye skur.

Drømmer om Japan

Annonce

Siden afskedskoncerten har de været på en del ture, blandt andet til England og Italien, men de lange rejsers tid er nok forbi.

– Jeg kunne godt tænke mig at komme til Japan, men på den anden side er der måske for langt. Men at tage ud på egen hånd kan man også blive lidt nervøs for i vores alder. Vi har dog fået en el-bil, og den kan vi komme vidt omkring i. Man skal bare planlægge at lade. De kalder det lade-angst. Før havde vi jo bare en dunk benzin bagi, men det kan man ikke mere, ler Hilda, der tager alt det nye med frisk mod og stadig ikke helt har forliget sig med at være 80 år.

– Det er mærkeligt. Jeg synes ikke, jeg føler mig som en 80-årig. Især når jeg tænker tilbage på min egen mor som 80-årig. Hun kunne jo ingenting på det tidspunkt. I vores ungdom var 80-årige jo slidt op af hårdt, fysisk arbejde. De var rigtigt gamle. Det synes vi jo ikke, vi er. Kun når man kigger i spejlet om morgenen, når man ser den gamle heks med alle folderne i hovedet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hilda og Keld Heick går hånd i hånd over en træbro omgivet af grøn skov — Hilda Heick og Keld Heick

Efterhånden går de til flere begravelser end bryllupper, og det kan sætte mange svære tanker i gang. Mens Hilda ved, hvordan hendes afsked skal være, så er det straks sværere for Keld.

– Jeg har skrevet det ned. Han vil ikke så gerne tale om det. Jo ældre man bliver, jo mere sidder man i kirken og kigger på kisten og tænker: ”Er det mig næste gang?”. Vi skal være glade for, at vi har fået lov til at blive 80 og have et godt liv og have haft noget at se til. Vi har jo så mange gode oplevelser. Man tænker selvfølgelig, at der er noget, man gerne lige vil nå. Vi har jo to skønne børnebørn, vi gerne vil følge og måske opleve, at de stifter familie. Men ellers tror jeg ikke, vi har noget til gode.