Dronning Mary i samtale med skolebørn omgivet af mennesker i Saxogade
Monarken taler med en gruppe børn i Saxogade under fejringen af Settlementets 40-års indsats for udsatte borgere på Vesterbro.

Se videoen: Dronning Marys søde gestus til de fremmødte børn

Trods regnen deltog dronning Mary i festlighederne på Vesterbro og glædede børn med en særlig gestus.

logo herognu HER&NU HN

Hverken byens borgere eller dronning Mary lod sig slå ud af regnen, da Saxogade på Vesterbro i går dannede rammen for en række arrangementer for at fejre 40-års jubilæet for organisationen Settlementets beskæftigelses- og uddannelsesindsats. 

Under en stor paraply gik majestæten rundt blandt de øvrige fremmødte, hvor hun gav sig god tid til at give hånd og tale med folk. Velvilligt stillede hun også op til flere selfies undervejs.  

De kongelige uddeler ikke autografer, men for ikke at skuffe nogle unge piger, skrev majestæten "M." på deres bøllehatte til stor begejstring for dem. 

Du kan se den søde gestus til slut i videoen herunder: 

Organisationen – Settlementets beskæftigelses- og uddannelsesindsats – har til formål at hjælpe udsatte borgere ind i nye og stærke fællesskaber gennem praktikpladser i gadens ni socialøkonomiske butikker, der blandt andet tæller en cykelbutik, café, vinhandel og frisør.

I 2025 var det hele 1.869 udsatte borgere, som havde glæde af indsatsen.