Smilende kvinde sidder på stol i lys stue med hvidt skab og kunst på væggen

Ida Bille Brahe har igen sat sig for at ændre tilgangen til et tidligere tabu, nemlig overgangsalderen

Ida Bille Brahe, 60, er grundlægger af de kosmetiske klinikker N’Age og var for mere end 20 år siden den første til at tilbyde kosmetiske behandlinger i Danmark. Nu har hun igen sat sig for at ændre tilgangen til et tidligere tabu, nemlig den gådefulde overgangsalder

ALT for damerne logo

Ida Bille Brahe er ikke bange for at gå forrest. Da det for mere end to årtier siden var nærmest utænkeligt at få foretaget en kosmetisk behandling i Danmark, investerede hun alt, hvad hun havde af tid og overskud, i at få danskernes øjne op for restylane-, botox- og laserbehandlinger.

Og nu er den entreprenante forretningskvinde klar til at sætte ind mod overgangsalderen, der endelig har fået offentlighedens og sundhedsvidenskabens bevågenhed.

– Det har altid interesseret mig, hvordan vi kan forebygge ældning af kroppen. I overgangsalderen ser vi en meget dramatisk udvikling for kvinder, både når de går ind i perimenopausen og er i menopausen. 

I takt med at vores østrogenproduktion falder, falder vores kollagenproduktion også. Vores cellefornyelse bliver dårligere, så huden bliver mere tør og mindre spændstig. 

Det har vi talt om i mange år hos N’Age, men nu sætter vi også fokus på nogle af de andre symptomer i overgangsalderen, der har været overset og tabuiseret, siger hun.

Snart introducerer klinikkerne konceptet N’Age Life, som Ida Bille Brahe har udviklet sammen med Stine Fürst, speciallæge i gynækolog og obstetrik og forfatter til flere bøger. 

Behandlingerne tager udgangspunkt i den enkeltes behov og baserer sig på en årscyklus, som bl.a. kan omfatte hormonterapi, ultralydscanninger, vitamintilskud, laserbehandling mod tørhed i vagina og opstrammende bækkenbundsbehandlinger.

– Flere tør tale højt om deres personlige problematikker og er nysgerrige på at få den rette hjælp. Måske er det også, fordi vi er friskere og i fuld vigør langt op i alderen, at vi ikke vil finde os i at være utilpasse. 

Der er ingen, som får en præmie for at gå og have det dårligt, det gælder om at finde en positiv vej igennem livets overgange – ikke bare udholde dem, siger Ida Bille Brahe, der ærgrer sig over, at der stadig er så meget misinformation og tabu omkring overgangsalderen.

– Mange ved ikke, hvilken hjælp de kan få, og endnu flere lever bare med, at de bliver ramt på søvn, sexlyst og vægt og af tørhed og inflammation. 

Og nu bliver der omsider talt lidt mere om kvindernes overgangsalder, mens mændenes fortsat er omgærdet af mystik. Det vil jeg gerne være med til at ændre på.

Stræber efter det

Det er 23 år siden, at Ida Bille Brahe øjnede et hul i markedet. Hun er uddannet sygeplejerske og arbejdede for medicinalvirksomheden Noscomed, men på en konference i USA hørte hun for første gang om filler- og botoxbehandlinger. 

Dengang lå forskønnende behandlinger i to ender af spektret: enten var det en ansigtsbehandling med peeling, maske og massage, eller også var det et kirurgisk løft af øjenlåg, hage og hud, der hang. Der var ingen middelvej.

– Jeg var ret optaget af det synlige, men naturlige resultat, som man kunne få med de nye behandlinger, og det undrede mig, at der ikke var nogen, der greb den mulighed. Jeg ville ikke vente på, at tiden var moden, så jeg startede N’Age (forkortelse for No Age, red.), fortæller Ida Bille Brahe.

– Da jeg gik i gang, var der et stigma omkring kosmetiske behandlinger. Der var ingen SoMe-kanaler, hvor begejstrede kunder kunne dele deres erfaringer med vores behandlinger, og det blev stadig set som lidt skamfuldt at være forfængelig. Men jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle have en hel kæde af klinikker, startende med en på Kongens Nytorv.

Ida Bille Brahe ville også have en fagligt stærk stab med hudlæger og sygeplejersker, der forstod, hvad opdraget var: Kunden skulle ikke ligne en anden, men en friskere version af sig selv.

– Jeg måtte gøre op med mange tabuer og stå imod en stor portion offentlig skepsis. Nogle troede, at det var kirurgi, vi bedrev, og at man blev lavet om, når man blev behandlet hos os. 

Andre mente, at vores behandlinger var en unødvendig luksus. Danskerne var ikke vant til selvforkælelse, og hvor vi ikke havde nogen problemer med at bruge penge på en bil eller en ny sofa, så var det nærmest dekadent at bruge penge på sig selv. 

Der blev peget fingre ad det, og det gør der for så vidt stadig. Det er ikke lige så udtalt, men fordommene er ikke helt væk, konstaterer Ida Bille Brahe.

Det krævede meget kommunikation at ændre opfattelsen af behandlingerne, særligt fordi de tilfredse kunder ikke nødvendigvis gav anbefalingerne videre, og man nødig ville fortælle sin veninde, mor eller mand, hvorfor bekymringsrynken var forsvundet, eller huden havde fået en ny fylde. 

Men der kom et skifte i 2010, da visuelle medier som Instagram for alvor slog igennem. Nu behøvede Ida Bille Brahe ikke at nøjes med traditionelle annoncer eller håbe på, at positiv omtale ville sprede sig organisk. Flere og flere begyndte at vise deres resultater frem og videregive deres anbefalinger til deres følgere.

– Fordi vi altid har tilstræbt et naturligt resultat, har vi været med til at nedbryde fordommene og udbrede viden om behandlingerne, konstaterer Ida Bille Brahe.

Det handler om livskvalitet

I dag kan det næsten synes, som om kosmetiske behandlinger er blevet hvermandseje, og der findes ikke en provinsby med respekt for sig selv, der ikke også huser en klinik, som kan gøre læberne mere fyldige, kindbenene mere markante og panden glattere. 

Vores øje er blevet trænet – af superstjerner og influencere fra Kim Kardashian til Nicole Kidman – til en helt særlig hyperfeminiseret æstetik. Men er det en positiv eller problematisk udvikling?

– En veludført behandling kan ikke ses. Den får dig til at se friskere ud, ikke kunstig, insisterer Ida Bille Brahe.

Hun understreger, at selvom det kan føles, som om de nye idealer er blevet mainstream, er det stadig under 20 procent af danske mænd og kvinder, der får lavet kosmetiske behandlinger.

– Der, hvor jeg oplever den største forandring, er i vores selvbillede. Vi har ikke længere så stærke kodekser for, hvordan vi skal se ud, når vi er 50, 60 og 70 år, og vi vil ikke underkaste os en rigid idé om vores udseende i en given alder. 

På samme måde, som der ikke længere er det samme stigma omkring den sociale alder. Vi må godt gå ud at danse, tage stramt tøj på og have langt hår, selvom vi er over 50. Det er blevet okay at gøre det, man har lyst til, og derfor skal spejlbilledet også matche det indre selvbillede.

Ida Bille Brahe mener, at behandlingernes popularitet ligger i direkte forlængelse af vores ændrede livsstil. Flere og flere af hendes kunder lever sundere, mere bevidst og mere aktivt, og derfor er deres biologiske alder ofte meget yngre end den, CPR-nummeret sladrer om.

Men kan flere og flere – kvinder såvel som mænd – ikke komme til at føle, at de er nødt til at få botox, fedtfrysning eller filler i læberne for at leve op til samtidens idealer?

– Jeg oplever, at vores kunder står ret godt i sig selv. De kommer ikke på grund af et ydre pres, men ud fra et indre ønske. Forskellige befolkningsgrupper har forskellige behov, og for mig handler det om livskvalitet, indvender Ida Bille Brahe.

– Det er typisk den samme type mennesker i forskellige aldre, der kommer. Det er dem, som lever sundt og bevidst, men som har noget, der ærgrer dem. 

Det kan være den unge kvinde med aknear, som hun gerne vil have fjernet, mødre, der skal tilbage på arbejde efter en barsel og vil af med træthedstegnene, eller hende, der er blevet skilt eller har været igennem et sygdomsforløb, og som gerne vil se frisk ud igen. Folk kommer fra meget forskellige positioner, men behandlingerne er altid et aktivt tilvalg.

I fremtiden vil Ida Bille Brahe udvide sin praksis til at fokusere på hele mennesket og den livssituation, vedkommende står i.

– Vi har altid startet et forløb med en indledende konsultation, hvor vi tilpasser behandlingsforløbet til den enkelte. Vi ældes forskelligt, og derfor er løsningerne på problematikkerne individuelle. 

Jeg er meget bevidst om, at det er en tillidserklæring at komme her, så vi sørger for at bygge en relation op over tid, og så laver vi en langsigtet og individuel plan, forklarer Ida Bille Brahe.

Og så er der kommet et nyt fokus blandt den voksende kundegruppe, der handler om at forebygge frem for at kurere.

– Vi har altid haft alle aldre hos os, men der kommer markant flere, der vil have forebyggende behandlinger med laser- og ultralydsbehandlinger, som stimulerer kollagenproduktionen. 

Hvor det tidligere var linjer og furer, som der var stort fokus på, er trenden nu, at huden skal se sund ud, fortæller Ida Bille Brahe, der også selv har skiftet syn på kosmetiske behandlinger med årene.

– Mit blik på, hvad der er smukt, har helt sikkert ændret sig. I takt med, at der er kommet biostimulerende behandlinger, hvor hudens sundhed forbedres, og det ikke kun er fillers og botox, der bruges, synes jeg, at vi kan skabe et flottere og mere naturligt resultat.

N’Age

Ida Bille Brahe er grundlægger og medejer af N’Age, der har eksisteret i 23 år. 

I dag er der 11 klinikker i fordelt på hele landet, og de laver mellem 40.000 og 50.000 behandlinger om året.

Ida Bille Brahe er mor til tre drenge – to af dem tvillinger, som hun fik, da hun var 46 år.