Gina fra ”Hotel Romantik” var 48, da hun fik brystkræft første gang – anden gang fik hun fjernet brystet

Da Gina mærkede knuden i sit ene bryst første gang, var det ikke noget, nogen andre opdagede. 

Det var hendes egen hånd, der standsede et øjeblik. Lige dér. En lille modstand under huden, som ikke skulle være der. Hun tog fejl, håbede hun, men insisterede på at få den fjernet. En uge efter operationen blev hun ringet op. 

Det, der var blevet fjernet viste sig at være kræft.

– Det var ret chokerende. Jeg var 48 år, og min lillesøster havde som 38-årig også haft brystkræft. Hun var siden blevet rask, og det valgte jeg at læne mig op ad. Jeg fik mig selv overbevist om, at det ville jeg også blive, fortæller 70-årige Gina Øbakke fra Stevns. 

På trods af den alvorlige besked insisterede hun igen. Denne gang på at gå Caminoen, som hun havde planlagt, og hun lod de 29 strålebehandlinger vente, til hun kom hjem seks uger senere.

– Det var det helt rigtige for mig at gøre, for jeg følte mig rask, da jeg kom hjem. De mange kilometers vandring gjorde noget mentalt for mig. Jeg fik lagt låg på kræftsygdommen. Den skulle ikke have mere af mig.

Hun beskriver det som en form for ro, der satte sig bagefter.

– Jeg har formået at holde angsten ude af mit liv, siger Gina.

Historien gentog sig

Men for tre år siden gentog historien sig. Gina mærkede noget ukendt i sit ene bryst, og ligesom sidst var hun ikke i tvivl, selv om en nylig mammografiundersøgelse ingen advarsel havde givet.

– Jeg tænkte, at så er det bare afsted og få det undersøgt, svarer hun nøgternt. 

Denne gang valgte hun at få fjernet sit ene bryst og ikke få det rekonstrueret. Da hun var yngre og fik den første operation, ville hun have haft svært ved at sige ja til en operation, hvor brystet blev fjernet uden rekonstruktion. Nu var hun slet ikke i tvivl. 

Hun kunne ikke se fornuften i at få en. Det ville også være sværere at se og mærke, hvis der skete forandringer, siger hun.

– Mammografi er vigtigt, og det skal man tage imod. Men det betyder ikke, at kvinder ikke skal undersøge deres eget bryst. Det har jeg gjort lige siden, min søster blev syg. Kvinder skal kende deres eget bryst, for det er den eneste måde, de kan finde knuderne på. 

For mig er det en rutine ligesom at børste tænder om aftenen, siger hun. 

Vil finde kærligheden

Lige nu kan Gina ses i DR’s datingprogram for seniorer, "Hotel Romantik", hvor hun søger efter sin sidste kærlighed. Her åbner hun ærligt op om sin kræftsygdom, og om at kvindeligheden ikke er forsvundet med den. 

LÆS OGSÅ

Ghita Nørby vil bryde tabu: ”Jeg har gjort det i mange år”

”Jeg holder meget af at gå til psykolog. Det har jeg gjort i mange, mange år i mit liv,” lyder det fra skuespilleren, som oplever, at det for mange er forbundet med et tabu at gå til psykolog.

– Jeg tror ikke, at mænd forelsker sig i bryster. De forelsker sig i et menneske. Og jeg har oplevet, at det slet ikke er det, der betyder noget. 

De ser mig – ikke det, jeg har mistet, siger hun og tilføjer: 

– Jeg ved godt, at alderen også har givet mig en ro. Jeg er blevet mindre hård ved mig selv. Det har jeg ikke altid været. Men jeg ved godt, hvad jeg vil. Jeg vil gerne have kærlighed. Og når man har haft kræft tæt inde på livet, bliver det tydeligt, at tiden er begrænset, siger hun.

For hende betyder det, at hun har været optaget af at leve livet fuldt ud. Hun føler ikke, at der er noget, hun mangler at nå.

– Jeg har været glad og tænkt over, at jeg skulle have det bedste ud af det og have en god relation til de mennesker, jeg holder af. Jeg har gjort det, jeg ville. Jeg har rejst. Ting, jeg måske ikke ville have gjort, men hvor jeg har tænkt: Nej, det gør du. Jeg har prioriteret i mit liv, reflekterer hun. 

Det var hendes niece, der satte tankerne om "Hotel Romantik" i gang. “Moster, du fortjener i den grad at få en sød kæreste,” sagde hun. Gina grinede, rystede på hovedet – og sagde ikke nej. Resten skete nærmest af sig selv: En tilmelding, en casting og pludselig en invitation til Mallorca, hvor "Hotel Romantik" er optaget. 

– Jeg tænkte, at jeg er ret heldig, hvis der lige blandt de ti mænd er ham, jeg leder efter … men på den anden side havde de jo castet os, så måske er der alligevel en chance. Jeg håbede i hvert fald, inden jeg tog afsted, siger hun med et forsigtigt smil.

Om hun fandt kærligheden, vil hun ikke afsløre. Det må vi se på skærmen. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun leder efter. Ikke den perfekte, men den rigtige. 

– Jeg vil så gerne finde en soulmate for resten af mit liv. Tiden foran mig er ikke lang, så det betyder noget at finde den rigtige, siger hun. 

For hende handler det om noget helt enkelt: Tillid. En soulmate, hun har ubegrænset tillid til. En, hun kan være sig selv sammen med – også i stilheden. Hun har prøvet at være i relationer før, og hun ved, hvornår det ikke er rigtigt.

– Jeg har mødt mange søde mænd, men den var der bare ikke.

Hun smiler lidt. For hende er forskellen tydelig: 

– Det er øjne, der ser mig, når jeg vågner om morgenen, siger hun så. 

Det er ikke idealer, hun opremser. Det er erfaringer, der stille har sat sig i hende som krav med tiden.

– Jeg lukker ikke nogen ind, uden at jeg er sikker på, at det er den mand, jeg vil være sammen med resten af mit liv. Jeg er en kvinde, der godt kan bo alene og udfylde min tid, men jeg vil hellere være to.

Kærlighed er vidunderligt

Hun var det i 45 år med den mand, hun mødte, da hun var 15. Som 18-årig blev hun gift, og to år senere blev hun mor for første gang. Det unge par bosatte sig, hvor der var råd til en trelænget gård. Det blev Stevns.

Her blev det hverdag med to børn, arbejde og praktik i dagligdagen. I de år begyndte hun at engagere sig i kvindebevægelsen og meldte sig ind i Socialdemokratiet. Politikken kom gradvist til at fylde mere, og i 1990 blev hun spidskandidat og valgt som Danmarks yngste borgmester, da hun blev borgmester i Stevns. En post, hun beholdte i 12 år. 

– Da man var en børnefamilie og havde travlt med job, skole og dagligdag, var det svært at finde plads til kærligheden. Nu er det anderledes. For tiden er der. Nu kan man bare tage for sig og være i det. Det er vidunderligt i forhold til at være ung, forklarer hun. 

For otte år siden valgte hun og hendes mand at gå fra hinanden. I mellemtiden har hun været på dates og været i et forhold. 

– Jeg ved da godt, at der er mange, når de bliver alene, tænker, at det var det. Og de har jo børnene. Sådan har jeg aldrig haft det. Jeg elsker mine børn og børnebørn, men de kan jo ikke erstatte det at være sammen med en mand. På nogen måde. Det er to vidt forskellige ting. Og selv om det kan være svært at finde en ny, man kan se sig selv med, så har jeg ikke givet op på det. 

Hun holder en lille pause.

– Kærlighed giver mig livskvalitet. Det er vidunderligt at være sammen med et menneske, der begærer og ser én og fortæller, at man er noget særligt.

Så bliver hun mere stille et øjeblik.

– Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at selv om man bliver ældre, så er det kun udenpå. Indeni føler jeg mig stadig som en på 20 år. Det opdager man i min alder. 

LÆS OGSÅ

Jeg arvede meget mere end min bror, og mange synes nok, at det jeg gør, er forkert

Vibekes forældre efterlod et testamente, hvor hun fik en større arv end storebroren.