Rikke søgte nye venner på Facebook – det, der skete bagefter, ændrede både hendes og andres liv

For nogle år siden var Rikke et sted i sit liv, hvor hun gerne ville finde nogle nye venner.

– Det var ikke, fordi jeg ingen venner havde, men alle har jo så meget at se til – og jeg oplevede, at da jeg blev skilt, og ungerne flyttede hjemmefra, skete der et skift i vennegruppen, og der skete ikke så meget.

– Når jeg besøgte min søster i Herning, kom jeg med hende ud sammen med en vennegruppe, hun havde mødt via Facebook derovre. Jeg syntes, det var helt vildt hyggeligt – alt det, de lavede sammen, og det var lige det, jeg savnede.

Den nu 53-årige Rikke Vikkelsø fra Borup syd for Køge begyndte at mærke, at det ville være hyggeligt at have seks-otte venner tæt på, hvor hun bor, som hun fast kunne lave noget sammen med.

– Vi kunne tage i teateret sammen, tænkte jeg, eller tage ud og drikke en fyraftensøl eller ét eller andet. Så jeg skrev et Facebook-opslag i en lokal gruppe: ”Er der nogen, der vil hygge lidt med mig?” Og: ”Er det ikke på tide, der sker noget i Køge?”

Og så skulle hun lige love for, at der skete noget i Køge.

– Det væltede ind med beskeder. Der var 60-70, der skrev, at det ville de gerne, og mere end 120 likede opslaget. Så jeg fik det sådan: ”Hold da op”, for jeg havde tænkt, at hvis der var fire, der sagde ja, ville det være fint.

LÆS OGSÅ

Ghita Nørby vil bryde tabu: ”Jeg har gjort det i mange år”

”Jeg holder meget af at gå til psykolog. Det har jeg gjort i mange, mange år i mit liv,” lyder det fra skuespilleren, som oplever, at det for mange er forbundet med et tabu at gå til psykolog.

Snart valgte Rikke at oprette en Facebookgruppe, hvor folk kunne slå begivenheder op, hvis der var noget, de godt kunne tænke sig at lave og have andre med til. Og så gik det løs igen.

Mange sidder derhjemme

27. april i år var det tre år siden, at Rikkes gruppe, "Køge Venskabsgruppe og omegn", gik i luften. Straks begyndte medlemmer at invitere andre med til alt fra brætspil, keramikmaling og musikquizzer til gåture og fællesspisninger med meget mere.

– Ret hurtigt blev vi 500, og det var en aha-oplevelse for mig, at rigtig mange godt kunne bruge sådan en gruppe, hvor man kan mødes om alt muligt – så meget, man nu har lyst til – og på kryds og tværs, siger Rikke.

– Jeg blev overrasket over, hvor mange der fortalte, at de sad derhjemme hver eneste aften. Og så sagde de, at nu kunne de glæde sig til fredag, hvor de skulle med ud at bowle eller måske med til en temafest. Det gik op for mig, at mennesker i alle aldre kan sidde rigtig meget derhjemme uden at ”lave noget”, siger Rikke.

I begyndelsen af i år deltog hun selv i et arrangement hver tredje eller fjerde dag.

– Det var lige ved, det blev for meget, siger hun og smiler.

– Men jeg er hver eneste gang gået hjem med mere energi, end jeg kom med.

Rikke glemmer dog ikke, hvor svært det var, første gang hun skulle ud over sin dørtærskel og deltage i en begivenhed med lutter fremmede.

– Jeg har ellers nemt ved at falde i snak med folk, men alligevel blev jeg nervøs, da jeg ikke kendte nogen af dem, der skulle med. ”Hvad har vi at snakke om?”, tænkte jeg, og ”Forventer folk noget af mig?”. At gå ind ad porten til den gårdhave, hvor vi skulle mødes, og stå der mutters alene var udfordrende. Men ret hurtigt vinkede nogen til mig, og snart sad vi otte-ti personer og snakkede om alt muligt. Så jeg gik derfra med en opløftet følelse af, at det havde det været hyggeligt.

Rikke har brugt sin egen begynder-erfaring til at forme gruppen, hvor der mange steder står skrevet noget a la ”Vi tager meget hjerteligt imod jer, der er nye.”

– Til en oktoberfest var der en kvinde, der udelukkende gik med, fordi hun tænkte, at det ikke kunne passe, at vi var så gode til at tage imod nye. Men efter to timer kom hun hen og sagde; ”Jeg troede ikke på det, men nu har I faktisk bevist, at I er verdensmestre i at tage imod os, der er nye.”

Besvarer hver og en

På Rikkes køleskab hænger der et hjerte med teksten: ”Det er ikke, HVAD vi har i livet, men HVEM vi har, der betyder noget.”

På en måde er det kernen i hele venskabsgruppen, hvor det at være sammen med andre giver utrolig meget, og hvor der ikke lægges vægt på, hvad man i øvrigt laver.

– Jeg spørger aldrig, hvad folk laver, men ”hvad interesserer du dig for?”, og ”hvad laver du i din fritid?”, for det fortæller jo meget mere om, hvem et menneske er, oplever Rikke.

Hun får omkring 40-50 beskeder om ugen fra medlemmer og besvarer hver og en. Hun kender ikke alle 1.300 personligt, men hun har mødt og været i kontakt med rigtig mange nye mennesker, og gruppen giver hende så meget energi.

– Gruppen giver mig hele tiden lyst til mere, som hun siger.

Hun tager gerne hånd om gruppemedlemmer, der har det svært med at komme ud, f.eks. på grund af social angst.

– Jeg kan mødes med dem inden og gå ind sammen med dem, og jeg forsikrer dem om, at der ingen krav eller forventninger er til dem, og at de til hver en tid kan rejse sig og sige tak for i aften og gå hjem, uden at nogen studser over det mindste over det. Det gør, at de kommer ud ad døren og føler sig trygge i vores selskab.

Rikke kan nemt sige, hvad der for hende er det bedste ved venskabsgruppen.

– Det er glæden. At se, hvor glade mennesker bliver, når de er sammen. Jeg har ikke tal på, hvor mange der har sagt, at gruppen har ændret deres liv fuldstændig. Før følte de sig måske lidt ensomme og lavede ikke rigtig noget, og nu står de op og glæder sig til, de skal af sted næste gang.

– At gøre andre glade på den måde har også gjort en kæmpe forskel for mig. Det bliver ved med at overraske og røre mig, at jeg har gjort så stor en forskel i andres liv. Den følelse giver noget helt specielt og har også ændret mit liv. 

LÆS OGSÅ

Jeg var utro og flyttede ind hos min nye kæreste, men alt ændrede sig, da mine børn kom på besøg

Jeg var min mand utro med ham, jeg troede var min drømmemand, men jeg glemte mine børns roller i det hele.