Kvinde står med korslagte arme i lyst, moderne køkken.

Line fik et chok, da hun opdagede hemmeligheden mellem kæresten og veninden

Første gang jalousien ramte mig, skammede jeg mig. For min veninde havde det jo svært, så det var kun godt, at hun også talte så godt med min kæreste. Jalousien blev dog ved med at dukke op, og jeg begyndte derfor at overveje, om der måske alligevel var en god grund til det. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

Jeg var virkelig meget forelsket i Jon, som jeg mødte i kajakklubben, hvor han var instruktør. Vi blev hurtigt kærester og boede på skift hos hinanden nogle dage om ugen. 

Vi var begge midt i 40’erne og fraskilte, så vi var nok derfor lidt forsigtige med at tage skridtet fuldt ud og flytte sammen. Det fungerede jo også fint med at ses, som vi gjorde det nu.

Vi havde mange fælles venner i klubben, og jeg havde også fået min gamle veninde Katrine med. Hun og jeg havde kendt hinanden, siden vi gik på sygeplejeskolen sammen. Vi havde været tætte i et par år, så var det gledet ud, men vi havde fundet sammen igen, da vi begge blev skilt.