Gun Britt fejrer 50-års jubilæum
Gun Britt fejrer 50-års jubilæum

Gun Britt fejrer 50-års jubilæum: "Jeg kan hele tiden blive dygtigere"

Gun Britt fejrer 50 år som selvstændig frisørejer og fortæller om både karrieren, pressede perioder og livet med ægtemanden Torben Zeller

logo herognu HER&NU HN

Der var både minder, gensyn og stor fejring, da Gun Britt Zeller (75) markerede sit imponerende 50-års jubilæum som selvstændig frisørejer. HER&NU mødte hende til fejringen, hvor hun satte ord på en lang karriere - og et liv fyldt med både udvikling, udfordringer og taknemmelighed.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Stemningen til jubilæet var ifølge Gun Britt helt særlig.

– Det er fantastisk på alle måder, og det har været sådan en dejlig dag, fordi der har været så mange - også tidligere ansatte og sådan noget. Og der har virkelig været mange, og det har bare været en fed dag.

Selvom dagen stod i fejringens tegn, fylder refleksionen over de mange år ikke meget i hendes hverdag. Hun ser i stedet fremad mod nye projekter og udvikling.

– Hvis jeg sådan tænker over det, så har jeg nok altid haft sådan lidt svært ved at tænke tilbage. Jeg tænker mere frem, og jeg tænker, hvad er næste projekt. Og så længe at jeg kan blive dygtigere, så bliver jeg ved, slår hun fast. 

Hun afslører samtidig, at der allerede er nye ting på vej, som kommer til efteråret og andre ting holder hun fortsat hemmeligt. 

Et langt arbejdsliv har dog ikke været uden bump på vejen, og netop de svære perioder har ifølge Gun Britt været med til at drive hende videre.

– Højdepunktet er vel egentlig, at man har kunne drive en virksomhed i så mange år, og der har også været perioder, hvor man synes, at det har været lidt tough, men så netop fordi, at det er lidt tough, så vågner man, og så er det også nogle gange der, man bliver mest inspireret og får nye ideer og tanker. Det synes jeg altid er, når man har været lidt presset, og det kan man ikke undgå på 50 år.

Et liv med Torben Zeller

Bag succesen står også et langt parforhold med ægtemanden og skuespilleren Torben Zeller, som hun bor sammen med i Tisvildeleje. For Gun Britt har hans støtte også været altafgørende gennem årene.

– Vi mødte hinanden, da vi var 40, og jeg startede som 26-årig, så han har været med i 35 år, og det har betydet rigtig meget. Det der med, at man ved spisebordet har nogen, som man kan hælde af på. Han har også altid haft en meget god forståelse for det.

Hun fremhæver især, at han har givet hende plads til at forfølge sin karriere.

– Han har altid ladet mig gøre det, jeg ville. Jeg er aldrig blevet bremset i det, at jeg ville karriere og i min rejse, og det synes jeg har været dejligt at have den opbakning.

Spørgsmålet om, hvordan de holder kærligheden ved lige, har hun også et enkelt svar på.

– Det gør vi ved, at vi ikke ser hinanden hele tiden. Vi er gode til at være adskilt, og vi er gode til at være sammen. Og vi har lige om lidt 33 års bryllupsdag på søndag.

Gun Britt fejrer 50-års jubilæum
Gun Britt fejrer 50-års jubilæum

En dag fyldt med taknemmelighed 

Jubilæet blev samtidig brugt til at sige tak til mange af dem, der har været en del af rejsen.

– Der kommer til at være en middag, hvor der kommer 90 mennesker, og det har også været min måde at sige tak til mange af dem, der er tilstede i aften - nogen har jeg kendt fra før jeg startede mit eget. Og mange har jeg arbejdsrelationer til, så det er det, jeg har valgt at gøre. Det er sådan en tilbageaften, hvor jeg siger tak.

Efter over 50 år i branchen er der dog stadig masser af ambitioner for fremtiden. 

– Jeg kan hele tiden blive dygtigere. Det stopper aldrig.

Gun Britt kan samtidig se tilbage på et arbejdsliv, der har fulgt en branche i konstant udvikling.

– Jeg har været i branchen i 63 år og haft selvstændig virksomhed i 50 år. Og det der er ved det, det er, at det er en branche, der har udviklet sig sindssygt meget fra jeg startede og til nu. Det er det, der har været spændende, fordi da jeg startede som elev, var det måske ikke så sjov en branche, men det er det blevet, siger hun afsluttende.