Sponsoreret indhold

Getty Images
Getty Images

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Fra ikonisk design og skræmmende lynshow til kreative værksteder og spændende æggejagter – der er noget for enhver smag på Danmarks museer i påsken.

I påskeferien åbner landets museer dørene til en verden af unikke oplevelser for både store og små. Besøgende kan glæde sig til et væld af aktiviteter, der spænder bredt fra arkitektur og design til energi, kunst og historie, mange med et særligt fokus på familievenlige arrangementer. Det er en oplagt mulighed for at kombinere læring med leg og kreativitet, uanset om interessen ligger i at udforske fortidens ikoner, skabe egne påskeæg eller opleve et fascinerende lynshow.

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Mød ikonerne og se 1.000 års arkitektur og designhistorie i Dansk Arkitektur Center

Oplev udstillingen So Danish! i Dansk Arkitektur Center (DAC) ved Københavns havnefront i BLOX. Her samles 1.000 års dansk arkitektur og design – fra vikingernes ringborge og Grundtvigskirken til Arne Jacobsens SAS Royal Hotel og Jørn Utzons Sydney Opera House.

Se ikoniske værker som PH-lampen og Wegners møbelklassikere side om side med nyere vartegn som Operahuset og byens populære havnebade. Udstillingen fortæller, hvordan danske idéer har formet vores byer, hjem og blik for skønhed.

Oplev også DACs familieværksted, hvor børn kan bygge lerboliger til regnorme eller skabe deres egen grønne by i LEGO.

Gør besøget komplet i DACs rooftop café med kaffe og udsigt over havnen. Vil du tilbage igen? Med DAC Klubkort får du et helt år med museumsoplevelser og fri entré. Børn har gratis entré ifølge med voksen.

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Påske på Energimuseet

Besøg Energimuseet i skolernes påskeferie, når de slår dørene op til en ny åbningssæson den 28.marts 2026.

Midt i den fine midtjyske natur langs Gudenåens finder I Danmarks Energimuseum – smukt placeret på et stort naturområde ved Tange Sø. Her er der god plads til oplevelser i museets mange spændende udstillinger, plads til brænde energi af på museets legepladser og plads til at hele familien kan nyde en rolig stund i både madpakkeområder og café.

Glæd jer til museets vilde Lynshow, når de tænder museets Teslaspoler og oplev suset fra 220.000 volt, der strømmer igennem kroppen til vores hårrejsende Højt Hår-show. I påsken er der også skattejagt og kreative værksteder for de mindste - og meget, meget mere.

Besøg Energimuseet hvor der er viden, spænding og oplevelser for alle aldre! 

Husk, at børn under 18 år altid har gratis entré.

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Kunsten i Aalborg: Kombinér den lækreste brunch med kunst i verdensklasse og kreative oplevelser for hele familien

Gå på påskejagt i museets smukke sale og find gemte kyllinger og spejlæg blandt værkerne. Slip også fantasien løs i Kunst-Lab og lav farverige påskeæg inspireret af udstillingsaktuelle Vilhelm Lundstrøm.

Oplev også den anmelderroste udstilling 'Per Kirkeby' inden den lukker lige om lidt - og rund dagen af med kaffe fra Brasseriet i Skulpturparkens forårssol eller blandt de unikke fund i Butik Kunsten.

Gør påsken mere farverig på Kunsten i Aalborg den 27. marts til 6. April.

Læs mere her.

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Vævninger, gækkebreve og familieture på SMK

Anna Thommesen vævede sig ind i kunsthistorien med billedtæpper, der forener håndarbejde og tålmodighed med skarp geometri. Oplev hendes smukke mønstre skabt med plantefarver og inspiration fra naturen i den anmelderroste udstilling Anna Thommesen - Vævninger på SMK. 

Påskeferien byder også på kreative aktiviteter i SMK’s store værksted, hvor man kan klippe smukke farverige gækkebreve efter inspiration i Anna Thommesens mønstre. Tag også med på jagt efter former og farver på en guidet tur for familier, og slut besøget af i caféen, der serverer hjemmelavet limonade og lækkert hjemmebag.

Særåbent 2. påskedag. Fri entré for børn under 18 år.

Værkstedet er åbent alle dage kl. 10.00-16.00. Familieture alle dage kl. 13.00-13.30.

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Mesterlige Ebba Carstensen på Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum sætter spot på den modernistiske pioner Ebba Carstensen med en omfattende udstilling, der viser hendes mesterlige greb om hverdagens motiver.

Ebba Carstensen (1885-1967) er en af dansk modernismes underkendte hovednavne. En kunstner, der i sin samtid blev hyldet som ”Danmarks mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, og som med sin kunst og sit engagement i datidens kunstnersammenslutninger var med til at definere dansk kunst i første halvdel af 1900-tallet. Over 200 af hendes værker findes i danske kunstmuseers samlinger, og alligevel er hun ukendt for mange.

Carstensen udfordrede datidens smagsdommere med sin rå og rebelske tilgang til materialer, form og farve. Hun var som én ud af få kvindelige kunstnere anerkendt i sin samtid og var en central figur i de progressive, kreative miljøer, der fandtes på den danske kunstscene i starten af 1900-tallet.

EBBA CARSTENSEN. AT MALE UD AF HOVEDET

Sorø Kunstmuseum - 13. marts - 14. juni 2026

Påskens Museumseventyr: Oplev kunst, historie og leg for hele familien

Oplev Struer Museum – et sanseligt museum ved Limfjorden, hvor lyd, kunst og historie mødes

Struer Museum inviterer til oplevelser for både øjne og ører. Her mødes kunst, kulturhistorie og lyd i udstillinger, der giver plads til fordybelse, nysgerrighed og sanselige indtryk.

I museets splinternye udstilling om Bang & Olufsen kan du komme helt tæt på historien om de visionære mennesker, det ikoniske design og den lyd, der gjorde Struer kendt i hele verden. Udstillingen byder på spændende, interaktive oplevelser, hvor du selv kan udforske lydens univers.

Du kan også opleve den poetiske særudstilling BLÅ, som tager dig med på en sanselig rejse gennem farven blå. Her møder du det største fund af glasperler fra bronzealderen i Danmark – perler, der har rejst hele vejen fra Mesopotamien til Vestjylland. Udstillingen er rolig, smuk og eftertænksom.

Tag en pause i museets café eller gå på opdagelse i de øvrige udstillinger om lyd, kunst og lokale fortællinger fra Limfjorden.

Læs mere og planlæg dit besøg på museets hjemmeside.