De første radiobiler kom til Danmark i 1926, men kender du egentlig historien bag?

Mange af os kender følelsen af at bumpe radiobilens gummikant ind i banden eller blive kastet rundt i selen, fordi en anden radiobil rammer rent. 

Vi husker også, hvordan det er at være kørt fast i en klump af radiobiler midt på banen, hvor alle må fire på rattet, indtil nogen får sig lempet fri, og fornøjelsen kan fortsætte for fuld fart. 

Radiobilerne er og bliver en klassiker, og i år er det 100 år siden, at Tivoli i København som de første i Danmark kørte en ny og lidt vild forlystelse i stilling, da de moderne amerikanske radiobiler kom til landet i 1926. 

– Lige fra starten blev radiobilerne superpopulære, og de har siden da været en af de allerstørste forlystelser i Danmark, siger Tivoli-historiker Nora Petersen fra Tivoli i København.

Nora er dykket ned i radiobilernes historie med udgangspunkt i Tivoli i København og har en slags sort bælte, når det gælder viden om radiobilerne. 

Danske aviser skrev i 1926 om ”en amerikansk sensation”, ”Tivolis sommersensation”, og lige efter premieren om, at ”Den yngre generation var henrykt for Radiobilen”, fortæller hun. 

Dyrehavsbakken i Klampenborg fik radiobiler i 1927, og snart kørte de gnistrende populære radiobiler også rundt på landets markedspladser.

– Succesen i Tivoli blev hurtigt fulgt op ude i landet, har Nora fået bekræftet hos Danmarks Tivoli forening. 

Blandt de første var Rahbeks Tivoli, som allerede i 1928 kunne præsentere en radiobane. Og på markedspladserne blev radiobilerne gerne placeret som et naturligt midtpunkt på pladsen, fordi radiobilerne kunne samle folk og få dem til at blive. 

– Medlemmer af Danmarks Tivoli Forening blev først betragtet som egentlige ”tivoliejere”, når de havde en radiobane. Uden sådan en blev man betegnet som ”teltholder”. For radiobanen havde en høj status og var selve rygraden i et tivoli, fortæller Tommy Sørensen fra Dansk Tivoli forening, der selv har været tivoliejer i en årrække. 

Skabt til at undvige

Radiobilen kom til verden i 1921, da to amerikanske brødre tog patent på de såkaldte ”dodgem cars”. ”Dodgem” betyder at undvige, så faktisk er denne udbredte type radiobiler skabt til, at man skal undgå at køre ind i hinanden.

– Der findes også en anden type radiobiler, såkaldte ”bumper cars”, hvor det er meningen at støde ind i hinanden, fortæller Nora.

LÆS OGSÅ

Ghita Nørby vil bryde tabu: ”Jeg har gjort det i mange år”

”Jeg holder meget af at gå til psykolog. Det har jeg gjort i mange, mange år i mit liv,” lyder det fra skuespilleren, som oplever, at det for mange er forbundet med et tabu at gå til psykolog.

Ifølge hende var det ingenlunde tilfældigt, at radiobilerne kom hertil i netop 1920'erne:

– Der kom en stor amerikansk bølge til Danmark og Europa i 1920’erne med mad, mode og musik; jazzen kom, og iscremen kom, og vi fik automathaller og radiobiler. Forlystelser afspejler desuden det, der sker i verden, så da der var begyndt at komme biler på gaderne, blev der også opfundet radiobiler. 

Forlystelser følger også den teknologiske udvikling og moden, og radiobiler var fra starten teknik og trend – i dag er de en nostalgisk tidslomme, samtidig med at nutidens radiobiler er topmoderne, siger Nora.

Igennem årene har radiobilerne udviklet sig både i udseende og teknisk. Som eksempel fik Tivoli i 1960’erne Alfa Romeo-radiobiler, som skulle startes med en polet, i 2012 fik man interaktivt skydespil i radiobilerne, og i 2019 forsvandt antennerne på Tivolis radiobiler, så den velkendte rrrriitsch-lyd, når antennen gnistrede mod loftet, nu er fortid. 

Udligner forskelle

Nora Petersen mener, der er mange gode grunde til, at radiobilen blev – og har holdt sig – så populær. 

– Fra starten udlignede radiobilen forskelle. I 1926 skrev aviserne, at ”her kunne alle være med, både dem der havde kørekort, og dem der ikke havde kørekort”, og man kunne sågar ”køre ind i andre biler, uden at politiet kom”. På det tidspunkt var det også en bil, som alle havde adgang til, mens det jo ellers kun var eliten, der kørte bil dengang. 

Børnene kunne lære, at de skulle trykke på pedalen og dreje på rattet for at køre en bil. 

Og i radiobilerne bliver alle legesyge, betoner Nora.

– De voksne bliver børn og børnene voksne, og der er noget frækhed over radiobilerne – her må man godt for sjov gå efter bedstefar og svigermor.

Selv under 2. verdenskrig blev der kørt ræs og lavet spas på radiobilbanen i Tivoli, for man valgte at overdække banen og lave kighuller, som publikum kunne se ind af, og så kunne man ellers køre med lys på inde på den overdækkede og aflukkede bane, selv om der var mørklægning. 

Aftenbladet skrev under krigen, at ”Er det ikke netop Tivolis charme, at den (..) i nogle få timer lader os leve en millionærtilværelse .. og .. køre i egen, cremefarvet Hispano-radiobil.”

– Så en tur på radiobilbanen var også en lyslomme i en ellers mørk tid, som Nora siger.

Natten mellem 24. og 25. juni 1944 blev radiobilbanen dog sammen med mange andre bygninger og forlystelser i Tivoli udsat for sabotage og sprængt i stykker af bomber, men radiobilerne vendte stærkt tilbage i Tivoli i 1946 og har kørt derudaf lige siden. I dag ligger den klassiske forlystelse lfortsat på top tre som en af havens mest populære forlystelser. 

Nutidens radiobiler har musik-tema i Tivoli, hvor bilerne har navne som ”pop”, ”jazz” og ”blues”, og en dag kommer der nok igen en radiobils-forvandling til et nyt, tidssvarende look.

– Radiobilerne er en evergreen, som jeg tror, aldrig nogensinde vil forsvinde, siger Nora. 

– De kan det hele. De kan både rumme tradition og fornyelse – og børn og gamle, og banerne kan have alle mulige scenarier og temaer. Radiobilerne er og bliver simpelthen en sjov størrelse. 

LÆS OGSÅ

Jeg arvede meget mere end min bror, og mange synes nok, at det jeg gør, er forkert

Vibekes forældre efterlod et testamente, hvor hun fik en større arv end storebroren.