En kvinde sidder i sin sofa. Hun ser trist ud.

Min datter har taget mine børnebørn fra mig

En læsers datter har stjålet penge fra hende, og nu ignorerer datteren hende. Hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg søger råd om en meget smertefuld konflikt med min voksne datter. For omkring et år siden opdagede jeg, at hun havde taget en betydelig sum penge fra mig uden min tilladelse. 

Jeg prøvede at kontakte hende for at tale om det, men hver gang, jeg har forsøgt at nærme mig eller foreslået et møde, har hun blokeret mig. Siden da har vi slet ikke haft kontakt på trods af utallige e-mails fra min side. 

Det påvirker mig dybt – ikke kun på grund af selve forræderiet, men også fordi jeg ikke længere får lov til at se mine børnebørn. Jeg er blevet helt ekskluderet, og jeg fornemmer, at kommunikationen kun vil blive genoptaget, hvis jeg giver flere penge eller gaver. For en måned siden fik jeg f.eks. en sms fra min datter, hvor hun bebrejdede mig, at jeg ikke gav flere penge til hendes børn. Jeg nåede ikke engang at svare, før jeg blev blokeret igen.

Jeg mener, at et forhold skal være baseret på gensidig respekt og ikke bare aktiveres, når der forventes noget materielt af mig, så jeg er rådvild. Jeg vil gerne gøre det rigtige – både som mor og bedstemor – men jeg ved ikke længere hvordan, og om det overhovedet er muligt.