Kvinde smiler udendørs med indsat cirkelbillede af mand i nærbillede
Mie og Lauritz på date i Bachelorette

Mie på date med Lauritz: Fik opsang af produktionen

Mie havde en fantastisk date med Lauritz, men produktionen ønskede noget mere. 

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit er Mie Borup på date med Lauritz i datingprogrammet "Bachelorette". De to har en intim massagedate med efterfølgende drinks og pool-hygge. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

På daten fandt de to god kemi, og der blev da også kysset en del, men hvad, man ikke ser på tv, er, at de to deltagere fik en opsang af produktionen. 

– Jeg kan huske, vi bare fjollede og grinede. Vi brugte lang tid på at kaste druer, hvor produktionen var sådan: "Så venner, nu må I gerne lige snakke om noget i stedet for at sidde som to børn og kaste med druer". Men det var bare sindssygt hyggeligt, fortæller Mie til HER&NU. 

Mie forklarer, at opsangen var på sin plads, da der kun filmes date en time. 

– Jeg tror mere, det var det, at vi ikke kunne sidde et helt afsnit og kaste med vindruer. Det var fint, de gjorde det, for vi skal også lære hinanden at kende. Mig og Lauritz er bare lidt nogle legebørn, når vi er sammen.

Ifølge Mie havde de drukket lidt vin, og der var bare god stemning. 

– Det var her, jeg virkelig fik øjnene op for Lauritz. Jeg fandt ham meget interessant, og jeg sagde jo ja til "Bachelorette" for at møde nogle typer, jeg ikke havde mødt derhjemme, siger Mie. 

Så da kysset kom, kom det naturligt. Og selvom Mie også har kysset Adam, var det ikke noget, hun tænkte på i nuet. 

– Det er en del af præmissen. Da jeg var sammen med Lauritz, tænkte jeg ikke på Adam. Det er mere, når man kommer hjem, og man hurtigt kan overtænke det, men jeg havde det egentlig fint med det. Det ved gutterne også godt. Så hvis de ikke synes, det er nice, så er det ikke i "Bachelorette", de skal være. Så jeg gav mig selv lov til det, slutter Mie.